Det spiste jeg i Barcelona – del II

Det spiste jeg i Barcelona – del II

tapas 24

Der er stadig masser af mad tilbage fra Barcelona ūüôā

På vores næste dag i den sommervarme by vandrede vi op i Eixample kvarteret i den posh ende af Ramblaen oppe ved luksusshoppinggaden, Passeig de Gracia, hvor designerbutikkerne ligger og de rige mennesker bor. Et lækkert kvarter med store gamle lejligheder og også der, hvor du finder en masse af modernista-bygningerne, deriblandt nogle af Gaudìs sindssygt ejendommelige ejendomme. Dem kiggede vi lidt på og butik-hoppede (her kan jeg anbefale design-mekkaet, Vinçon).

Trendy tapas på Tapas 24

Efter en h√•rd omgang sightseeing og butiks-seeing, havde vi brug for noget at styrke os p√•, og helt tilf√¶ldigt kom vi forbi Tapas 24, som er Michelinrestauranten Comer√ß 24‘s tapasbar.

tapas 24

Jeg var hjemmefra blevet b√•de anbefalet og advaret imod Comer√ß 24. Mange syntes det var skuffende med d√•rlig betjening og alt for hypet som et smart, El Bulli-agtigt sted, der ikke levede op til forventningerne. Derfor havde vi fravalgt det, men jeg havde h√łrt, at tapasbaren til geng√¶ld skulle v√¶re god.

S√• ind hoppede vi i den k√łlige k√¶lder, hvor vi sad ved den store bar. Der var afslappet, urbant og l√¶kkert. Super godt udvalg af bobler (bl.a. Egly-Ouriet og Pol Roger Winston Churchill til ganske rimelige penge). Husets cava kostede 3 eller 4 euro pr. glas og smagte godt! Tag den, danske-√•ger-priser-p√•-restaurant-vin!

tapas 24

Vi fik min nye yndlingshapser, br√łd gnedet med tomat. Det var turens n√¶stl√¶kreste tomatbr√łd – den dagen f√łr p√• Taller de Tapas var faktisk bedre. Men stadig l√¶kkert.

Tapas 24

Dagens topscorer var disse sm√• bikini-sandwiches. I Barcelona er en bikini en skinke og ost sandwich. Jeg ved ikke lige, hvor bikiniklar man bliver af at skovle parisertoast ind, men disse sm√• mini-bikinier var UDS√ėGTE. De var lavet med iberico skinke, b√łffelmozzarella og godt med sort tr√łffel, og der var simpelthen ikke noget d√•rligt at sige om dem, udover at der ikke var nok. Dem talte vi meget om resten af dagen og n√¶ste dag. Du m√• love mig, at bestille dem, n√•r du selv skal p√• Tapas 24!

tapas 24

Denne “guacamole” – som de kaldte den – af aubergine var let og frisk med godt med syre. Lidt undersaltet, s√• den fik et let ferskt pr√¶g, men det kunne man jo fikse med sit eget drys salt. Spr√łde croutoner til.

tapas 24

Endnu en afart friterede kartoffelmoskugler med smag (det fik vi ogs√• dagen f√łr). Disse var med kylling og skinke, som var ultrafinthakket og i meget beherskede m√¶ngder – bare brugt som krydderi i kartoffelblandingen. Rullet i rasp og friteret og serveret med syndig mayonnaise (spanierne er det europ√¶iske folk, der spiser n√¶stmest mayonnaise efter engl√¶nderne – jeg har min info direkte fra Hellmann’s!) og spicy peberdressing. Klassisk spansk tapas, men lidt heavy.

tapas 24

Endnu en klassiker p√• den tunge side var denne dr√łm af en t√łmmermands-ret – den kunne n√¶sten lige s√• godt v√¶re kommet fra en engelsk greasy spoon joint.

Tykke, spr√łde fritter med sammensmaskede, bl√łde spejl√¶g og smulret, ristet chorizo. Jeg ville n√¶sten √łnske, jeg havde haft t√łmmerm√¶nd, for s√• var jeg simpelthen blevet s√• glad for denne ret. Men den var ogs√• heavy. Jeg synes generelt spainernes mad er utroligt fedladen.

Stedet er virkelig cool og jeg kan forestille mig, der er totalt smæk på om aftenen. Et lækkert sted til hapsere, drinks, bobler og uendelige flasker vino. Jeg anbefaler det hermed :-).

 

Asiatiske tapas på gourmetniveau

Dos Palillos

Om aftenen havde vi bestilt bord p√• Dos Palillos. Det er en tapasrestaurant, der serverer asiatiske fusionstapas. Man sidder omkring en bar, der omkranser k√łkkenet, hvor man s√• nyder en stor eller en endnu st√łrre menu med en masse sm√• hapsere, som de dygtige kokke tilbereder, mens man kigger p√•. Det elsker jeg! Stor tilh√¶nger af bar-pladser – i hvert fald n√•r man kun er to (eller en – men ikke s√• godt med flere).

 

 

dos palillos

Vi valgte den helt store menu med vistnok 18 serveringer. Det startede med en lille caipininja – en asiatisk caipirina med ingef√¶r i. Glasset var ikke s√• stort, s√• man blev ikke rockerstiv af den st√¶rke drink. Vi fik i bedste japanske stil ogs√• dampende varme klude at t√łrre h√¶nder i, inden m√•ltidet begyndte. Det er s√• civiliseret, og det burde man faktisk g√łre p√• alle fine restauranter – det er s√• luksus-spa-l√¶kkert.

S√• gik vi i gang med de mange retter. F√łrst grillede padron pebre med stegte shitake svampe – det var marineret i en s√łdlig, teriyaki-agtig soja.

Tempurastegte, hele sardinger, som man spiste hele. Lidt gr√¶nseoverskridende for nogle, men de smagte dejligt af fed fisk, som sardiner nu en gang er. Og super spr√łde. Man m√¶rker ikke kranie eller noget, hvis du sidder og t√¶nker p√• det… Peter fik dog godt nok fat i en st√łrre krabat, som knasede lige rigeligt.

Mega l√¶kker frisk rispapirrulle med spr√łdstegt kyllingeskind, friske urter og babysalater ¬†og sesam. Fik jeg sagt, den var mega l√¶kker?

Aftenens smukkeste og m√¶rkeligste ret. En anretning med forskellige bl√łddyr fra havet og flere slags tang. Forrest er det en havsnegl – jeg ved ikke om den var r√• eller kogt. Jeg overvandt noget inden i mig selv og spiste den helt. Det var lidt som at tygge i det inderste af et √łre – meget brusket med en let smag af hav. Ikke l√¶kkert. Is√¶r ikke konsistensen. Men jeg f√•r point for at spise en havsnegl. Nenunder var der et par r√• venusmuslinger. Dem elsker jeg i spaghetti alle vongole, men jeg har ikke spist dem r√• f√łr. De var meget s√łde og milde i smagen og faktisk ganske l√¶kre. S√• er der kl√łerne omme bagved…

Dem tog jeg et n√¶rbillede af, for de var ret eksotiske. Jeg kan ikke finde ud af, hvad de hedder, men jeg s√• dem ogs√• p√• markedet i La Boqueria og i Valencia. De ligner s√•dan nogle kl√łer fra et forhistorisk dyr. Man tr√¶kker kloen ud og s√• sidder der s√•dan noget lilla-agtigt k√łd-noget, som jeg desv√¶rre kun kan sammenligne i konsistens med den mest f√łlsomme, kvindelige erogene zone. Sorry. Om den ogs√• smager lige s√•dan, kan jeg ikke svare p√• – den var mild, salt og havagtig, s√• det er m√•ske ikke helt hen i vejret? Igen, sorry :-). Bedste, jeg h√•ber ikke, du l√¶ser dette indl√¶g!

Opdatering siden jeg skrev indl√¶gget: Jeg har af en s√łd l√¶ser f√•et at vide, at de p√• engelsk hedder gooseneck barnacles. Men de er stadig m√¶rkelige.

S√• kom vi straks over til noget mere genkendeligt i n√¶ste ret, som var disse 3 rejer, der engang havde halvr√• haler siddende, men som gr√•dige Mira spiste, inden hun n√•ede at fotografere dem. De var s√łde og bl√łde – lidt slatne (jeg forst√• ikke det med r√• rejer og hummere – jeg synes de bliver slimede) med en let r√łget smag. De var kun tilberedt med hovederne inde over gl√łderne, s√• halen var praktisk talt r√•, og s√• var de dryppet med lidt sort te-infuseret olie.

dos palillos

Så kom en lille firkant med blæksprutte, som blev ganske let toastet med en flammekaster og smurt med noget uidentificeret. Lidt mærkeligt og blævret.

S√• var der denne fine salat af finthakket okra, √łrredrogn og t√łrret revet tun. Rigtig smukt og l√¶kkert. Hvis ikke jeg havde f√•et at vide, at de lyse h√łvlede stykker var t√łrret tun, tror jeg aldrig jeg havde regnet det ud.

S√• kom en varm lille kokotte med en dampet √¶ggestand-agtig creme med krabbek√łd. Det var s√łdt og l√¶kkert, men igen lidt p√• den bl√¶vrede side.

Et friskt indslag derefter var disse tempurastegte cherrytomater med wasabi.

Så kom dampede dumplings med rejer Рlækre, men også lidt blævrede. Meget fine at se på, lige som stort set alle andre retter.

Derefter kom denne ret med tun fra bugen Рdvs. det fedeste og efter mange japaneres mening bedste stykke af tunen. Rå skiver blev lagt på godt tilsmagt sushiris og derefter let svitset med flammekasteren. Derefter skulle man selv tage et stykke ristet nori tang og lave isg en lille pakke med ris, fisk og wasabi. Kokken viste os, hvordan man gjorde og derefter skulle vi selv.

Peter har lagt instruktionsh√¶nder til her: Man tager sit stykke tang og l√¶kker ris, fisk og wasabi p√• – kun med pindene, selvf√łlgelig. S√• trykker man det sammen.

Og ruller tangen rundt om – stadig kun med pindende – og s√• f√•r man en fin rulle. Det gjorde jeg s√• overhovedet ikke, men jeg er jo heller ikke ingeni√łr, ligesom Peter.

Denne fine lille burger var af slider-st√łrrelse – en slider er de mini-burgere, det er blevet popul√¶rt at servere som drinks-hapser i USA. Super nuttet babyburger, der spises i 1, 2 eller 3 bidder. K√łdet var friskhakket og tasty og kom med syrlige agurker og en strimlede shiso-blade – japanske blade, der smager som en blanding af spidskommen og mynte.

S√• kom en gr√łntsagsret med wokstegte unge gr√łntsager i en √łsterssauce-agtig sauce. Tasty og spr√łdt. Og p√¶nt.

Det her var 4 gyoza (lige som de der dumplings ovenfor med rejer), bare med svinek√łd i og stegt sammen med en slags pandekagedej, der blev helt spr√łd. S√• br√¶kkede man dem fra hinanden og spiste med en syrlig soja-eddike dip. Det var godt og spr√łdt.

Og s√• endnu en bl√¶vret ret – langtidsstegt utroligt fed svinek√¶be fra iberisk svin, som var grillet p√• kinesisk med en s√łd, hoisin-agtig marinade. Det var n√¶sten rent fedt, og selv om det smagte godt, blev det lidt for meget med alt det bl√¶vrede fedt. Hvad er der med Kina/Japan og bl√¶vrede konsistenser?? Der er helt klart noget.

Sidste blævrede ret var den ene dessert. En jordbærgele med små stykker frisk jordbær i. Det smagte fint af jordbær, men hvorfor det blævrede? Det var som en lidt for blævret Jello. Dertil en sort, koncentreret sesam-pasta.

Og sammen med det blævrede kom denne til gengæld ultra friske citrus granité.

Og så sluttede vi af med disse lækre friterede boller, som var fyldt med lun, flydende chokolade og toppet med syltet ingefær Рog jeg elsker kombinationen af ingefær og chokolade, så jeg var vældig tilfreds.

Som du nok kan se, var det en l√¶ngere aff√¶re denne middag. Det var et super tjekket k√łkken og det var tydeligt, at kokkene havde totalt styr p√• deres arbejde. Alt blev analt, pr√¶cist og roligt udf√łrt og der var en meget h√łj detaljegrad p√• m√•ltidets mange retter. De kunne sagtens have en Michelinstjerne for min skyld (forudsat, at de fleste danske blev sat op med 1 stjerne hver, men det er en anden diskussion). Et virkelig sp√¶ndende m√•ltid, der var n√¶sten lige s√• udfordrende som et m√•ltid p√• Noma. S√¶rligt pga. det eksotiske pr√¶g. Rigtig l√¶kkert.

Det skal lige afsl√łres, at vi var n√łdt til at takke nej til en af retterne, fordi den simpelthen var for gr√¶nseoverskridende for os. Det var spyd med kylling som var grillet udenp√• og helt r√• indvendigt. Alts√• helt r√•. Det kunne vi ikke f√• os til at komme i munden. Jeg er simpelthen s√• bange for at f√• en grim bakterie i mig som salmonella og kyllingesushi er s√•dan noget, jeg joker med. Det kom helt bag p√• mig, at de serverede det. Ligesom det kom helt bag p√• kokkene, at vi havde et issue med det. Han forsikrede os om, at det var l√¶kre frilandskyllinger og at de ikke fejlede noget, men frilandskyllinger kan jo ogs√• v√¶re syge. Jeg turde ikke. So shoot me.

Den store menu gav vi noget i stil med 70-80 euro for pr. mand. Det er virkelig en i orden pris i forhold til hvor meget arbejde, der er lagt i. Vinm√¶ssigt var det lidt sv√¶rt med det asiatiske – vintjeneren satte nogle ikke specielt ophidsende glas hvidvin til – bl.a. en meget moderne sauvignon blanc, men til den fede gris til sidst anbefalede hun et glas Amontillado sherry, som var super tasty. Der var selvf√łlgelig ogs√• bobler p√• glas, samt andre slags sherry, s√• du g√•r ikke ned p√• drikkevarer derinde. Virkelig et sp√¶ndende og cool m√•ltid i hyggelige, afslappede omgivelser.

Hvis du gerne vil pr√łve Dos Palillos uden den helt store menu, kan du s√¶tte dig i den lyse bar foran restauranten, hvor du kan bestille de sm√• retter enkeltvis.

I n√¶ste indl√¶g fra Barcelona, skal vi kigge p√• billederne fra frokost i en turistf√¶lde, pinxtos p√• Sagardi, frokost p√• Agua ved stranden og vores aften p√• den 1-stjernede Michelinrestaurant, Alkimia. Hm… m√•ske er der mere en √©t indl√¶g tilbage fra Barcelona…

 

 

1Comment

Post A Comment

  • Janne
    Posted at 09:34h, 21 oktober Svar

    Hej Mira
    Wauw, det ser godt ud alt sammen (ok, n√¶sten, ved ikke lige med havsneglen). Kl√łerne som du fik, hedder “percebes” og er en stor delikatesse i Spanien. Og meget dyr, hvilket h√¶nger sammen med at de sidder p√• de forbl√¶ste klipper ved Galiciens kyst, hvor man skal klatre ned for at f√• fat i dem. En ret risikabel metier.
    Her en lille film om hvordan det foregår http://www.youtube.com/watch?v=E9dLEQFZIew. Ret vildt.
    Mange hilsner
    Janne