Demo af AeroPress kaffebrygger fra Øristeriet – se videoen

Demo af AeroPress kaffebrygger fra Øristeriet – se videoen

– SPONSORERET INDLÆG –

_1060863s

I lørdags fik jeg besøg af baristaen Caspar Hansen, der var draget fra Fyn til København for at give mig en privat demonstration af den smarte, håndholdte kaffebrygger, AeroPress. Med sig havde han også to poser friskristede kaffebønner fra Øristeriet, der også forhandler de her AeroPressbryggere.

_1060853s

Aeropress er en håndholdt dims, som du hælder malede kaffebønner og kogt vand i, lader det trække, vender lidt rundt i kaffen, og så presser du ellers kaffen ud gennem filteret og direkte ned i din kop eller kande. Den laver 1-2 kopper ad gangen og er en fin lille sag til dig, der virkelig går op i at brygge en god kop kaffe, for med lidt omhu kan du brygge meget flot kaffe med den. Du kan se nærmere i videoindslaget nedenfor.

Brygning med AeroPress kræver, at du bruger ordentlige bønner, for du får virkelig alle smagsnuancerne med ned i koppen. Caspar bryggede 6 forskellige kopper kaffe til mig med 2 forskellige bønner fra Øristeriet – en espressoblanding af 3 bønner og en ren Tanzania. Han varierede mængden af kaffe fra 12 til 24 g og også trækketiden blev varieret. Det gjorde kæmpe forskel selv med samme bønne, og det var super sjovt at smage hvor fin, frugtig, syrerig og blomstret en kaffe som f.eks. den Tanzania, han brugte, kunne smage. Man kan også justere med vandets temperatur (Casper brugte 93 gr. varmt vand) og hvor fint kaffen er malet (han skiftede rundt mellem ret fint og groftmalet som til stempelkande), eller hvor meget der vendes rundt i kaffen. Og kaffen ændrer også smag efterfølgende, når den køles ned.

På den færdigbryggede kaffe kunne man se små fedtperler der svømmede rundt – det er de aromatiske olier fra kaffen, hvor rigtig meget af aromaen sidder. Af de to kafferbønner, jeg smagte, synes jeg helt klart Tanzaniaen var den mest interessante til brygning med Aeropress, for det var helt vildt hvor mange nuancer jeg kunne smage og der var ikke noget som helst bitterhed i nogen af kafferne. Jeg plejer ellers at være glad for lidt mælk eller sukker i min kaffe, men det var slet ikke nødvendigt i de kaffer man laver med AeroPress for bitterheden er der bare ikke. Espressoblenden er lidt mørkere i smagen, og den bruger jeg nu til min espressomaskine, hvor den brygger fyldig kaffe med et hint af kanel. Rigtig lækkert. Min espressomaskine kan modsat AeroPress ikke undgå at få bitterhed i kaffen, så jeg bruger stadig enten sukker eller mælk, når jeg drikker kaffe brygget på den.

Her kan I se Casper vise mig, hvordan man brygger kaffe med en AeroPress. Jeg stiller ham lidt spørgsmål og får en øjenåbner på, hvor meget den korrekte slubre-teknik har af betydning for smagen af kaffen. Du kan helt sikkert spotte andre kaffenørder ved at gå efter de mest slubrende personer i kaffebaren!

Og så er der også en fræk kat, der sniger sig lidt rundt i baggrunden – det er min ene kat, Basse, der er en linselus 🙂

Caspar Hansen er, som I kan se og høre, fuldblodet kaffeafficionado. Han blogger om kaffe på et meget højt nørdeniveau på kaffebloggen Coffee Channel, og han ved sindssygt meget om kaffebønner, ristning, brygning, kaffemaskiner og kaffekværne.

AeroPress forhandles af Øristeriet og koster kr. 238.

_1060867s

3 Comments

Post A Comment

  • William David
    Posted at 15:16h, 29 januar Svar

    Hej Mira
    Mange tak, du beskriver dette smukt. Dette er meget nyttigt for mig. Håber du skriver flere artikler i fremtiden.
    Tak igen
     David

  • William
    Posted at 15:35h, 12 december Svar

    Kan du skrive lidt mere præcist om de forskellige metoder der blev brugt? Det er et fantastisk stykke udstyr sådan en AeroPress.

  • Martin Villumsen
    Posted at 17:28h, 11 marts Svar

    Jeg har netop lige brygget min første kop aeropress.. Jeg fik den i gave igår så det er lidt af et tilfælde, at du udgiver et indlæg om den idag, hehe 🙂

    Men jeg kan kun gi’ dig ret, det er imponerende, hvor få bitterstoffer man får med i smagen når man brygger på aeropress.. Nu glæder jeg mig bare til at få eksperimenteret med forskellige formalingsgrader, mængde kaffe, vandtemperatur og trækketid.