Dejlige dage i Provence

Dejlige dage i Provence

I dag har det pisset ned stort set hele dagen. Og det synes I måske ikke lyder så underligt, men nu er jeg jo faktisk i Sydfrankrig, og så er det altså absolut ikke normalt med den slags øv-vejr!

Heldigvis kan man sidde foran pejsen med et glas champagne ved sin side og blogge lidt – nu hvor jeg har forsømt det i så mange dage. UNDSKYLD!
Jeg har plukket lidt i mine billeder hernede fra, så I kan se, hvad jeg har lavet (spist).

Øverste billede er et af de mange citrontræer hernede. Vi har desværre ikke et i haven, for der bliver for koldt på vores bakkeskråning til at citrustræer kan gro her. Men hos Birthe og Arne, som jeg besøgte i går, har de et flot citrontræ på terrassen, som står i en enorm potte. Det blomstrede lige nu og de fine hvide blomster duftede helt vidunderligt. Prøv at tænk at gå ud og plukke sig en citron fra haven!

Vi sad på deres terrasse og spiste la grande aioli – en enorm kurv med smukke unge grøntsager og dertil en hjemmerørt aioli. Der var også en ansjosversion – en anchoiade – og en dip med tun, citronskal og smør. Otto var vild med det hjemmebagte rosmarinbrød dyppet i aioli eller tundip og så fik han sig en babyfennikel, som han gnavede i og nægtede at slippe efterfølgende.

I sidste weekend spiste vi frokost på en af vores favoritsteder hernede – Blanc Manger i La Colle sur Loup. Her er det fadet med hors d’oevres: Øverst fnuglette beignets af courgette. I midten små skåle med tatar af dorade med finthakkede grønne bønner, lime og sesam og nederst kan man lige ane noget af en frites de panisse. Panisse er en nicoise specialitet. Runde “kager” af kikærtemel, som skæres i stykker og friteres som pommes frites. Det minder lidt om stegt polenta.

Til forret fik jeg stegt foie gras med friske morkler, hvide asparges og en sauce på brunet smør og appelsinkød. Meget stor yummy-faktor. Og nej, det er ikke for meget at servere brunet smør til foie gras!

Og sandelig om man ikke også kan købe de friske morkler rundt omkring. Denne bakke fandt min far i det lokale Leclerc supermarked. Dem tilberedte jeg med lidt hvidløg og tyk, fed og erotisk crème fraiche d’Isigny, som må være noget af det bedste, der findes på denne jord. Vi spiste morklerne sammen med stegte lammekoteletter.

Lidt stemning fra vores hus.

Onsdag tog jeg til San Remo (der ligger i Italien, men tæt på grænsen) for at shoppe på det dejlige madmarked. Efter succesfuld shopping og med en masse fyldte poser parkerede vi os på en tilfældig restaurant. Her sad jeg i skyggen under en parasol og spiste spaghetti alle vongole mens restaurantens ejer/mamma/chef gik amok over Otto. “Ah! Che bello bambino!”

Jeg kan kun anbefale jer at besøge San Remos marked. Det var så dejligt og det var utroligt svært at styre sig. Alle varer var bare af så høj kvalitet og udvalget var formidabelt.

I San Remo købte jeg disse helt fantastiske mini bøftomater fra Sicilien. De var meget mørkerøde og sindssygt intense i smagen. Jeg har aldrig fået så gode tomater.

Tomaterne skulle vi spise sammen med en særlig slags mozzarella, Burrata, som er en type mozzarella lavet med fløde, så den er fast som en almindelig mozzarella udenpå, men helt cremet indvendigt. Denne her smagte som om den var lavet med bøffelmælk.

Sådan her spiste vi den. Tomaterne var helt mørkerøde indvendigt. Sammen med lidt friske, milde løg, olivenolie, hvid balsamico og basilikum var det lige i øjet til burrataen. Jeg var i himlen! Det her er grunden til, man spiser mozzarella og tomater sammen. For fanden hvor var det godt!

Efter burrataen knaldede jeg lige denne her tarte flambée i ovnen. Det er endnu et match made in heaven: ost, crème fraiche, løg og bacon. Det kan ikke gå galt. Den kan du finde opskriften på tarte flambée her.

Og nu skal jeg til at koncentrere mig om den 700 grams entrecote, der står og tempererer oppe i køkkenet. Vi skal stege den med rosmarin og spise den med stegte peberfrugter og auberginer. Uh, det er hårdt at være i Frankrig!