De bedste havregrynskugler med chokolade

De bedste havregrynskugler med chokolade

Ok, sidste opskrift inden jul: havregrynskugler. Med rigtig chokolade i. Og kakao og marcipan. Det smager bare så godt! Især Peter har et decideret misbrug af havregrynskugler.

Og er de ikke søde, de lyserøde af dem? Dem har jeg lavet ved at blande kokosmel med lidt hindbærstøv.

Her kommer opskriften på de bedste havregrynskugler…

Havregrynskugler med chokolade

40 stk.

100 g mørk chokolade
100 g blødt smør
100 g marcipan
125 g finvalsede havregryn
1 spsk kakao
1 lille nip salt
75 g kokosmel
evt. 1 spsk hindbærstøv

  1. Hak chokoladen og smelt den. Kom det i en røreskål sammen med smør og marcipan revet i mindre stykker. Rør det sammen til en ensartet masse. Jeg bruger en røremaskine, så går det super hurtigt.
  2. Kom havregryn, kakao og salt i og rør det sammen. Tril nu massen til små kugler og tril kuglerne i kokosmel. Hvis du vil lave lyserøde havregrynskugler, blander du kokosmelet med hindbærstøv.
  3. Havregrynskuglerne skal opbevares på køl.

No Comments

Post A Comment