Cupo – Carlo er tilbage med Cucina Popolare
Da jeg var yngre, var en af mine favoritrestauranter i Aalborg den italienske restaurant Il Mulino, hvor jeg og mine forældre lærte kok og indehaver, Carlo Liberati at kende. Han lavede autentisk italiensk mad, som vi var meget vilde med og kom igen og igen for at mæske os i hans fremragende menuer med et væld af antipasti, pasta og så videre. Vi var altid lidt for mætte, når vi gik der fra, men meget lykkelige. Carlo stod også for maden, da mine forældre holdt en stor kandidatfest for mig, da jeg blev færdig på universitetet.
Carlo flyttede lidt rundt og var forskellige steder og de seneste år har han været væk fra restaurantscenen. Men nu er han kommet tilbage på den spritnye restaurant Cupo i Aalborgs nye, unge kulturcentrum tæt ved Nordkraft. Jeg besøgte restauranten sammen med Peter og min gamle veninde Mette (som jeg kalder Feta – lang historie). Hun bor lige om hjørnet fra Cupo, så efter at have bællet to (!) flasker champagne hjemme hos hende, spankulerede vi i godt humør ned til Cupo. Cupo er i øvrigt en sammentrækning af Cucina Popolare, hvilket fortæller os, at køkkenet her laver klassisk italiensk mamma-mad, godt nok lige med et moderne indslag her og der.
Vi blev kærligt modtaget af den dygtige restaurantchef. Lokalet er super hyggeligt indrettet i afslappet bistrostil med rigtig god belysning, som både er hyggelig, men hvor man samtidig kan se noget. Vi lod Carlo bestemme hvad vi skulle spise og kunne bare læne os tilbage i sædet.
Efter et dejligt glas lyserøde bobler kom første ret – en af Carlos klassikere, som jeg har spist mange gange som antipasti på Il Mulino – en salat af kylling med peberrodsdressing og trøffelolie – her kom den faktisk med rigtig hvid trøffel. Meget dejlig kombination, som jeg elsker højt. Jeg tror også der var et dryp af trøffelolie – det havde man måske ikke behøvet, for den kraftige olie har det med at overdøve den fine aroma fra de friske trøfler. Til retten drak vi et dejligt glas Pinot Grigio fra Hofstätter.
Første primo var en risotto lavet på en kraftig og sindssygt velsmagende hønsefond. Ovenpå var helt tynde skiver frisk fennikel vendt i en basilikumolie. Meget lækkert komponeret ret, hvor risottoens fyldighed fik modspil af det friske og sprøde i fenniklen. Min risotto havde dog lige fået et par minutter for længe, så risene manglede bid. Det skal dog ikke komme Cupo alt for meget til skade, for alt i alt var denne risotto virkelig dejlig. Vi drak en frugtig rosé til, Cerasuolo d’Abruzzo fra Lepore.
Anden primo var helt perfekt lavede cappellacci med fyld af baccalà i en cremet græskarsuppe med drys af sprøde tern af spæk og græskarkerner. Meget velvalgt til den fyldige røgede smag fik vi et glas Pinot Nero fra Les Crêtes i Valle d’Aosta til. Jeg tænkte meget over denne ret efterfølgende, for jeg kunne ikke helt finde ud af, hvordan jeg havde det med den. I teorien er det en fremragende kombination og pastaen var som sagt perfekt udført. Jeg tror simpelthen det var for mange kraftige smage på én gang. Måske ville retten spille bedre, hvis man tog en af smagene fra – enten spæk, græskar eller baccalà. Måske havde det spillet mere for mig, hvis pastaen havde været fyldt med noget mere neutralt som bare ricotta?
Vi taler petitesser her, for det smagte virkelig godt, det var bare lidt for meget. Lige som at man skal vælge enten være meget nedringet eller vise meget ben – ikke begge dele, så bliver bliver man billig.
På det her tidspunkt var vi ved at være i ret godt humør. Vinene i vinmenuen blev skænket i meget kammeratlige glas. Og de smagte alle godt, så vi drak og drak. Vi var jo også meget tæt på Jomfru Ane Gade…(faktisk endte vi med at drikke os i hegnet med “Jægerbombere” på Ulla T og Heidis!! Puuuuha!).
Til hovedret fik vi dette smukke og totalt perfekt stegte stykke dyreryg med en masse stegte svampe, sky og et skud trøffelolie (som jeg nok bare ikke er så vild med – det overdøvede smagen fra svampene).
Som tilbehør en skål ovnstegte små kartofler og i glasset en meget drikfældig og saftig Barbera d’Alba fra Revello.
Den meget lækre dessert var en chokoladeversion af regnbueis med hvid chokolade, nougat og mørk chokoladeis overhældt med espresso (jeg elsker is med espresso over!!). Appelsinbådene havde jeg ikke brug for, så den spiste jeg bare uden om og så fungerede desserten helt perfekt. Parfaiten var super cremet, tæt og lækker og helt aldeles velsmagende.
Mens vi drak en espresso kom Carlo og sludrede lidt og skænkede ud af sin hjemmelavede Limoncello, som han laver efter sin mormors (eller farmors?) opskrift. Jeg har til dato ikke fået en bedre Limoncello end Carlos. Den var helt iskold og tyktflydende med en farlig masse procenter i og en forfriskende, vidunderlig smag af citronskal. Så lækker en afslutning på et virkelig dejligt måltid til absolut fornuftig pris. Vi kom af med 800 kr. pr. person, ekskl. bobler og Limoncello. Og betjeningen var hele aftenen lige i øjet – total opmærksom og vidende uden at crowde os. Lige som det skal være.
Cupo
Østerbro 22
9000 Aalborg
No Comments