Mira og Fitness World – for dem der kender mig godt, er det måske ikke lige den mest åbenlyse kombination. Og jeg er heller ikke tilhænger af Raw-bevægelsen eller andre former for ekstremisme. Men jeg lever jo bl.a. af at lave “dameblads-mad”, hvilket jeg elsker, selv om det ikke er genren hvor man vælter sig i store kødlunser og flere pakker smør. På trods af mit image som kødpige, så spiser jeg masser af vegetariske og sågar kaloriefattige retter . Det er bare ikke noget, jeg nødvendigvis gør i forbindelse med en decideret kur, men bare fordi den mad jeg har lyst til den dag, tilfældigvis er vegetarisk eller fedtfattig eller hvad det nu er. (mere…)
Denne gang handler det om thai rød karry og denne dejlige suppe med ægnudler. Men først lidt om hvordan jeg i sin tid fandt ud af thai-mad.
Før jeg flyttede til Århus i 1996 for at læse jura, havde jeg boet i Nibe (selvsamme Nibe, som vores alle sammens happy crème-prins Ole Henriksen kommer fra!) og Aalborg. Dengang var der vist ikke noget, der hed thai take away i Nordjylland, og det var der faktisk heller ikke en masse af i Århus på det tidspunkt. Da jeg så endelig prøvede en klassisk take away thai karryret med kokosmælk, blev jeg overvældet af alle de nye spændende smagsindtryk, som jeg i begyndelsen havde meget svært ved at identificere, men efterhånden fandt jeg ud af hvad det var, det hele smagte af.
Denne mad lavede jeg i forlængelse af en portion oksekødssuppe, som jeg havde kogt på oksebryst, hvilket er et utroligt velsmagende stykke kød, som jeg er stor fan af. Skær oksebryst i skiver. Læg på rubrød eller groft brød smurt med créme fraiche. Smør med mere...
Det er vildt at noget spiseligt kan have så sindssyg en farve som rødbeder!
De ser så uglamourøse ud med skal på, men når man skærer dem over og purpurfarven blænder dig, så er der altså gang i den, og det er præcis hvad man har brug for her i små-kedelige og frelste januar.
Denne suppe lavede jeg forleden efter at have kogt et stykke oksebryst, som jeg brugte til noget andet (indlæg følger…). Det fik jeg en dejlig oksekødssuppe ud af, som jeg tilsatte kogte rødbeder og en enkelt bagekartoffel for at give cremethed. Meget simpelt. (mere…)
Da jeg var teenager, var jeg en sommer på roadtrip med mine forældre i USA. Vi kørte fra New Mexico, gennem Nevada og ud til Californien. Jeg så meget frem til at komme ud til kysten og se Stillehavet for første gang, men da vi endelig nåede kysten, var alt indhyllet i en tyk tåge, og vi kunne intet se af havet. Vi gik ved en mole og prøvede at få øje på havet. Det eneste vi så, var en kæmpe stor pelikan, der sad på en stolpe og så surreel ud. Vi tjekkede ind på det motel, vi skulle bo på, og vores værelser viste sig at være mørke og fugtige. Det hele var meget nedslående, og vi blev alle lidt depri.
Men om aftenen fandt vi en hyggelig fiskerestaurant at spise på. Jeg fik et glas vin (selv om jeg på ingen måde lignede en, der var fyldt 21 – tjeneren må have syntes jeg så ud, som om jeg havde brug for det!) og en skål dampende varm New England clam chowder. Vinen og chowderen varmede mig op, og pludselig så alting lysere ud. Jeg elsker, at mad kan gøre så stor en forskel på dit humør! (mere…)
Når jeg kigger ud af vinduet, er der helt gult og orange ude i gården bag den ejendom, jeg bor i. Lige nu har de sidste blade på træerne samme farve, som de smukke orange græskar.
Græskar er en taknemmelig råvare at arbejde med, fordi den har en medfødt cremethed og en utroligt flot farve, og dens fine, søde smag behøver ikke ret meget hjælp med på vejen.
Dette er en lynhurtig måde at bikse en meget tilfredsstillende og smuk suppe sammen.
Her har jeg smagt suppen til med lidt spidskommen, der understreger græskarrets varme smag og giver en ekstra krydret dimension. Det er vigtigt at spidskommen får lov at svitse i fedtstoffet, for at dens smag kan udfolde sig. (mere…)
Nu kommer vi ind i årstiden, hvor supper gør godt. Hvis man har gået og småfrosset lidt hele dagen, er der næsten ikke noget bedre end en varm skål suppe – og ikke mindst selve det at gå og hygge sig med at lave den.
Denne suppe kunne man lige så godt sidde og spise på et simpelt osteria i Italien, eller måske hjemme hos Mamma efter en hård dags arbejde i vinmarken… Det er rigtig bondemad. Rustikt, billigt og nærende og utroligt tilfredsstillende!