Salater

Salat med tun og kikærter

tun kikærter

En af mine frokoster til mig selv herhjemme blev bare så vellykket, at jeg en anden gang vil bruge opskriften som hapser. Lidt lige som min bruschetta med tun, tomat og fennikel, der også startede som en frokost til mig selv. Det var endnu en af den slags retter, som blev til ud fra, hvad jeg havde ved hånden i køkkenet den dag: tun, bladselleri, kapers og kikærter. Prøv den selv til frokost sammen med rustikt lækkert brød, sammen med en grøn salat, som del af en buffet eller som hapser på sprøde brød til et glas hvidvin, når du har gæster. (mere…)

Italiensk coleslaw med pinjekerner og pecorino
savoykål salat

Foto: Line Klein

Der er stadig et stykke vej til forår og alle de spændende grøntsager, der popper op på den årstid. I mellemtiden står det meget på rodfrugter og kål, og man kan også meget med disse billige og gode grøntsager. 

Til Alt for Damerne har jeg lavet denne coleslaw med italiensk præg. Hvis du elsker citron kan du prøve at skifte hvidvinseddiken ud med saften af en halv citron og også rive godt med citronskal over salaten. Versionen nedenfor lavede jeg til en svinekotelet, hvor jeg gerne ville holde den lidt mere rustik i det, men prøv også citronversionen til f.eks. kylling eller fisk. (mere…)

Sund salatfølelse – uden afsavn

rodfrugtsalat med bacon

Bekendelse: Den 1. januar havde jeg ingen tømmermænd. Det er ikke helt normalt for mig, men hænger nok sammen med, at vi holdt nytår med mine forældre, hvilket gjorde at sprit-indtaget væsentligt blev reduceret. I hvert fald i forhold til, når vi holder nytår med vennerne, hvor Jesper gerne kommer med shots imellem retterne og store, farlige og ekstremt velsmagende cocktails bagefter.

Men altså: ingen tømmermænd = ingen sygelig trang til stegt kød med smeltet ost og pomfritter og masser af salt.
I stedet var jeg sådan en belastende type, der lige lavede en salat til frokost. Mega belastende! Til mit forsvar vil jeg sige, at der var bacon i, men jeg vil ikke anbefale salaten til folk med rigtig stride tømmermænd – der skal der altså mere seriøse varer på banen 🙂 (mere…)

Frisk sommerkålsalat

Sommerkål salat

Sommerens kål er noget helt andet end de stenhårde hvid- og rødkål, man kan købe om vinteren. Som jeg har fortalt om før her, er sommerkål meget lettere og sprødere og knap så drøvtygger-agtigt. Denne super nemme og hurtige sommersalat passer fremragende til f.eks. sidste indlægs spareribs og også mange andre ting – f.eks. en stegt kylling eller et stykke fisk. Den er ekstra frisk, fordi der er citronskal i, hvilket passer rigtig godt til kål.
Der er mindre mad i sommer hvidkål og spidskål, så du skal bruge et helt kålhoved til en salat til 4 personer.

Jeg krydrer altid mine salater med både salt og peber; det troede jeg alle gjorde, indtil jeg fandt ud af at folk ikke nødvendigvis tænkte på at salte en salat. Men der er ingen grund til at salat skal behandles anderledes end alt det andet vi spiser, og salt, peber og sukker fremhæver smag fuldstændig på samme måde i en salat som i alt muligt andet, så husk det! Det vil løfte dine salater op på et langt bedre niveau (man kan selvfølgelig også smage selve sin dressing til i stedet).

(mere…)

Grillet squash med mynte og chili

Squash

Squash, courgette eller zucchini – der findes flere slags; de mørkegrønne, som vi nok ser oftest, de gule og de lysegrønne, som er mere sjældne og ofte er lækrere og mindre vandige (og mange andre slags derudover).
Vi bliver i det grønne hjørne med dette indlæg og min opskrift på salat af grillet squash. Squash smager ikke af så meget i sig selv og jeg er stor modstander af at spise dem råt, hvor jeg synes de er monster kedelige og rengøringssvamp-agtige (jeg har det på samme måde med rå champignon). Til gengæld tager de rigtig godt imod smag og jeg kan især godt lide at grille dem. Prøv f.eks. denne dejlige salat, der passer perfekt til grillet kød eller fisk, eller spis den som anti pasti eller server den som del af en sommerbuffet eller picnic. Kig ud af vinduet: vejret vil gerne have at du griller! (mere…)

Caesar-agtig salat

Ceasar salad

Jeg synes altid man har brug for gode salat-idéer. Vi spiser rigtig ofte salat som hovedret eller som tilbehør og det er fedt at kunne variere det lidt, selv om en helt simpel, grøn salat med hjemmelavet vinaigrette nu også er dejligt.

Klassikeren Ceasar salat er altid god, og der findes utallige variationer over opskriften. Denne version har jeg valgt at kalde Caesar-agtig, da den på ingen måde er en “ægte” Ceasar salad, men alligevel minder kan lidt det samme. Jeg er ikke stor ansjosfan, så derfor er dressinge uden de små nasty fisk. Man kan selvfølgelig sagtens tilføje dem i dressingen. (mere…)

Sesam nudler – minder om mormor

 

Denne nudelret minder mig om min barndoms besøg hos min amerikanske mormor. Hun handlede ofte i et gourmet supermarked, hvor de havde en stor delikatesseafdeling med forskellige færdige småretter – alt fra frølår til spændende og eksotiske salater – her i blandt en sesam nudelsalat, som jeg var ret vild med.

Som barn var jeg ikke klar over, at der var noget der hed sesamolie, men da jeg senere opdagede det, blev jeg meget glad for at have opklaret, hvad der lå bag den smag, jeg så godt kunne lide. Sesamolie har en fyldig, lidt jordbunden smag og er ekstremt aromatisk. Du skal bruge det med måde. Det bruges som krydderi – ikke til at stege i.

Jeg varierer denne salat ret meget. Det er en ret, jeg ofte laver, når jeg ikke har fået købt ind. Jeg har nemlig altid både nudler og ingredienserne til dressingen i mit kolonialforråd. Og så blander jeg ellers bare med hvad der er af grøntsager i køleskabet; det kan sagtens være forskellige salater, kål, bønner, svampe og rodfrugter. Her er en forårsversion af salaten. (mere…)

Gulerødder med rygeost

Rygeost er den eneste ost der er en 100% dansk opfindelse. Jeg forbinder meget smagen af rygeost med sommer, selv om der måske ikke er nogen speciel grund til det – man kan jo få rygeost året rundt. Måske er det fordi, røgsmagen minder mig om grill-aftener på terrassen eller fordi rygeost ofte spises sammen med sommergrøntsagerne radiser og agurk (i sommersalat). Jeg elsker rygeost i en kartoffelsalat med masser af purløg eller på en hapser med røget makrel og dild, eller som her med søde, bløde, bagte gulerødder, hvor den danske muld (gulerødder) og sommer (rygeost) kombineres med sydlige solstrejf (spidskommen) og græssmag fra bredbladet persille. Så kom vi vist hele vejen rundt. (mere…)