Restauranter

Brunch på D’Angleterre – en billig luksus

For et par måneder siden var jeg på tøseweekend på et spa-hotel i Sverige – Hotel Tylösand (som faktisk er ejet af Roxettes Per Gessle!). Mens vi sad der i boblebadet og spiste rå grøntsager kom vi naturligvis til at tale om mad. Det startede med at jeg fabulerede løs om min kærlighed til de store bøffer på MASH, hvilket førte til at vi arrangerede næste tøseweekend til at foregå her i København med særlig fokus på mad. Så snart jeg kom hjem fra Sverige ringede jeg til D’Angleterre for at bestille bord til deres famøse søndagsbrunch. Det her var 2 måneder siden og allerede der var der kun ét bord tilbage. Man skal altså planlægge søndagsbrunchen i god tid.

I søndags oprandt så endelig dagen. Efter en kød- og alkoholtung fredag og lørdag med pigerne (vi var selvfølgelig på MASH) havde vi brug for at sidde i behagelige møbler med et glas champagne i hånden og masser af service. Og det var lige hvad vi fik på D’Angleterre. Brunchen fungerer som buffet. Som udgangspunkt er jeg stor modstander af brunchbuffeter, hvor horder af grovsultne danskere vælter oven i hinanden efter blød bacon og blege cocktailpølser. I det hele taget kan brunch være en rodet affære med alt for mange ting på tallerkenen på én gang. Men sådan er det ikke på D’Angleterre. (mere…)

En solskinsfredag i København

     

Det var sådan en smuk dag i går. Jeg var ikke inviteret til Dronningens fødselsdag, men fejrede fredagen sammen med venner i stedet.
Efter arbejde mødtes jeg med min ven Kasper på en cafe i Strædet. Fik en plads i solen og en enorm fadøl, solbriller på og top-hygge! København kan noget særligt i foråret og sommeren. Byen summer og der summes ekstra højt i Strædet, som på sådan en dag er spækket med solbrillemennesker og faktisk minder mere og mere om Nyhavn, bare med færre alkoholikere og desværre også færre smørrebrødssteder…     

Så sprang jeg op på cyklen og oksede afsted til Østerbro – det blæste pludselig ad helvede til nede ved søerne, så jeg ankom til vinkollektivet Weinereis åbningsfest i Holsteinsgade med sindssygt hår og svedig pande. Classy! Heldigvis var der venner og vin og dejlig stemning, og utroligt lækker grøntsagshapsemad fra Din Baghave, som Mette Helbæk (min dygtige rivalinde fra Kokkekampen) står bag sammen med Christopher Melin. Din Baghave sælger grøntsager der er hevet op af jorden samme morgen, så friskere fås det ikke her i byen. Hos Weinerei deler 4 vinhandlere lokalet og sælger vin hver fredag fra 15-19. Det er min blogger-kollega fra bl.a. SpiselivRasmus Holmgård, der står bag lokalerne, hvor der også afholdes vinsmagninger.  (mere…)

New York fortsat: en aften på Per Se

 

En stor beslutning

Lang tid inden vi tog til New York, besluttede jeg, at jeg ville prøve at spise på Per Se – kokken Thomas Kellers søsterrestaurant til hans højtelskede restaurant i Californien, The French Laundry. Per Se er lidt mere formel – måske fordi den modsat The French Laundry, som ligger i skønne omgivelser i den lille landlige by Yountville, ligger lige midt på Manhattan i Time Warner Center i bunden af Central Park med dertilhørende fabulous udsigt over parken og Manhattan.
Per Se har 3 Michelin stjerner og 4 stjerner i The New York Times (begge det største antal stjerner man kan få i de henholdsvise restaurant-anmeldelser). Deruover har den højeste karakter for service i New Yorkernes yndlingsguide Zagat (en brugeranmelder-baseret guidebog). Alt sammen peger det i retning af, at der her må være tale om noget helt specielt – en ekstraordinær restaurantoplevelse med alt hvad det indebærer både på mad, service og omgivelses-fronten.

Man kan selvfølgelig ikke bare komme spankulerende ind på sådan en restaurant uden en reservation. De modtager reservationer 2 måneder før datoen, og præcis 2 måneder inden d. 24. marts ringede jeg til dem og blev faktisk helt overrasket over at kunne få et bord. Man skal garantere sin reservation med et kreditkort og ringe og bekræfte 2 dage før, og hvis man bliver væk skal man betale et eller andet beløb som straf. Et meget seriøst set-up!

Jeg nåede faktisk at komme lidt i tvivl om jeg nu også ville gøre det. Det er et dyrt sted at spise, og når man bor i København, er man vandt til et enormt højt kulinarisk niveau. Jeg var lige ved at droppe det helt, men både Søren Frank (vin- og madskribent på Berlingske Tidende og forfatter til flere bøger om vin – han var også dommer i Kokkekampen) og Jesper Uhrup Jensen (chefredaktør på magasinet Gastro) syntes jeg skulle gøre, og så tænkte jeg jo også på min pengepræmie fra Kokkekampen – mon ikke jeg kunne klare at smide 5000 kr. på en middag? Jo sgu! (mere…)

Hilsner fra New York og et kort besøg til Mexico

Peter og jeg er taget en tur til New York, dels fordi det er en utroligt cool by, dels for at fejre min Kokkekampen sejr, men også for at se min amerikanske familie og så selvfølgelig især for at spise.
For der er virkelig meget at spise i New York. Byen bugner af al slags mad og jeg vil gerne indrømme, at jeg op til vores tur nærmest har været stresset ved tanken om alt det mad, jeg ikke ville kunne nå at spise på vores korte besøg. Jeg har hjemmefra planlagt en masse spiseoplevelser og booket borde diverse steder. Shopping m.m. på passes ind i de huller, vi har mellem spise-planerne. Peter kender mig jo heldigvis godt, så han affinder sig lydigt i mit planlagte spiseprogram og tager gerne billeder af det, vi spiser. (mere…)

Enomania – lykke fra Piemonte og Bourgogne

   

Enomania er det helt rigtige sted at gå hen, hvis du er nørdet omkring vin.
Damiano Alberti, som før har været restaurantchef på Paustian ved Bo Bech, kører stedet sammen med sin kæreste (hustru?) Charlotte Skov Bak, og den aften jeg var der, var Damianos svigerfar også på gulvet som tjener. Det er hyggeligt med familiedrevne restauranter.
Enomania har mest fokus på vinen, men de har også en menu med rustikke norditalienske retter. Vi fik først en tallerken med skinke og pølse. Dernæst seriøst god ravioli med ricotta og spinatfyld, smør og salvie (jeg ved godt jeg er en pasta-nørd, men det var altså VIRKELIG lækkert! Silkeblød, og meget tynd – næsten gennemsigtig – pasta, og så er smør og salvie altså virkeligt gode venner inde i min mund). Så en perfekt risotto med ragout af blæksprutte og så langtidsbraiseret kalvekød med karl johan svampe og polenta, og til dessert en helt enkelt appelsin semi-freddo. Ærlig og dejlig mad uden nonsens. Og så serverede de en vildt lækker olivenolie til brødet, som smagte dejligt frisk og grønt og græsagtigt. Lirys Olio Extra Vergine fra Luigi Tega i Ubrien. Den importeres af Adriat Vinimport, og  kan den købes i vinbutikken Enoteca. Jeg fik lov til at købe en flaske med hjem fra Enomania den aften og har siden hældt det på næsten alt.  (mere…)

Kød og coolness på MASH

   

   

Så fik jeg endelig prøvet at spise på Københavns steak restaurant MASH – Modern American Steak House – og jeg er lykkelig over at kunne meddele, at det på alle måder levede op til mine sindssygt høje forventninger. Høje, fordi det er Rasmus Oubæk, hvis mad jeg kender og elsker fra hans restaurant Oubæk i Store Kongensgade, som står i køkkenet, og fordi det handler om seriøse bøffer.   

Restauranten ligger i Bredgade og er bare så gennemført cool. Det er som at træde ind i en top cool steak restaurant i New York. Man får med det samme fornemmelsen af, at de virkelig har styr på deres pis herinde. Og det har de – tjeneren kunne huske hele vores bestilling i hovedet – det er altså sejt! 
Der var både familer med (velopdragne) børn, hippe reklame-branche-agtige folk, en gruppe af helt unge med mange tatoveringer og alt muligt andet (jeg læste i et sladderblad, at Stig Pedersen fra D-A-D blev spottet på MASH i meget stramme gamacher – desværre ikke mens jeg var der). Jeg var der sammen med min kæreste og mine forældre på en søndag aften.   

Min far og mor med deres cocktails

 

(mere…)