Restauranter

Bræt-mad og mormorporcelæn – en festlig aften i Frankie’s Køkken

Frankie's

Fredag aften var Peter og jeg en tur ude med to venner. Vi ville prøve Anders Aagaards nyeste skud på stammen (det er ham med Madklubben), nemlig Frankie’s Køkken i Admiralgade – der hvor Anders’ sted Allo Allo lå før

Jeg tror aldrig, jeg har været i Admiralgade før, og da jeg stavrede afsted på mine hæle og forsøgte at undgå revnerne mellem de gamle brosten,  mærkede jeg den der Københavner stemning, som nogle af byens gamle gader har. Det hele er så fint og gammelt, og bortset fra et par parkeringsskilte så kunne jeg lige så godt have befundet mig i 1800 tallet. (mere…)

Hvad køleskabet gemte – lilla risotto med rødkål og bacon

I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).

Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)

Jeg kunne spise på Schønnemann hver dag

Men jeg ville nok blive jordens fedeste kvinde, for der spares ikke på de gode sager på smørrebrødsrestauranten Schønnemann på Hauser Plads i København. John og Søren Puggaard (som jeg i øvrigt mødte, da jeg var i Norge til snapse award show – de er nogle utroligt dejlige og store mænd), der driver byens efter min mening bedste smørrebrødsrestaurant, er kompromisløse, når det gælder kvalitet, og servicen på stedet er helt fantastisk – den kan sagtens måles sig med Michelinstjerne-restauranternes service. Det er voksne mænd, og de har fuldstændig styr på hvad de laver.   (mere…)

Mother – fed New Yorker stemning i Kødbyen

Mother antipasti

Jeg har lige været i New York. Næsten.

Nede i den restaurant og bar boomende Kødby på Vesterbro er der åbnet et ny sted, Mother. Mother er et nede på jorden, italiano pizza-joint, med sent åbent (køkkenet har åbent til kl. 1 i weekenden) og masser af mennesker.

Jeg var der en fredag først på aftenen sammen med Peter og stedet var allerede propfyldt og helt vildt stemningsfyldt.
Mothers pizzadej er lavet på surdej, hvilket gør dejen sejere i det og giver den mere smag. Man har virkelig lyst til at spise al dejen (og det gjorde jeg også), fordi den smager så godt. (mere…)

Glimt fra Tyskland

I går var jeg i biografen og se den tyske film Soul Kitchen, som foregår i et meget råt og smadret Hamborg. Det er en rigtig hyggelig og ret sjov film, som jeg varmt kan anbefale. Men jeg fik ikke ligefrem lyst til at flytte til Hamborg af at se den. Der er dog mange dejlige steder i Tyskland, og jeg bliver faktisk mere og vild med landet for hver gang jeg er der. Tidligere har Tyskland for mig været et land man bare skulle igennem for at komme til mit mad-paradis, Frankrig. Men den holdning har jeg ikke mere. Tyskland er for det første et enormt stort land og derfor også mange-facetteret. Der er stor forskel på syd og nord og det er nok særligt Midt- og Sydtyskland, jeg har forelsket mig i.

På vej ned til vores hus i Tourrettes sur Loup, hvor vi holdt ferie her i sommer, tog vi os god tid gennem Tyskland på vej ned og også på vej op, for der er så mange dejlige steder at besøge. Jeg har jo skrevet begejstret om det nuttede lille Landgasthaus i Münstertal, som vi besøgte på vejen sydpå. Jeg kan ikke sige nok gode ting om det sted. Du må simpelthen tage derned!
(mere…)

Skaldyrsorgie i Cannes

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. (mere…)

Dirndl und knöpfle – et dejligt besøg i Münstertal

Peter og jeg er på ferie og som vi plejer, er vi kørt til Sydfrankrig, hvor vi bor i Tourrettes sur Loup i min families dejlige hus. I år har vi taget bilen og lavede et par stop på vejen sydpå, bla. i Rothenburg ob der Tauber, som jeg har posted et par billeder fra på min Facebookside, og på dette vidunderlige sted i Münstertal i Schwarzwald i Tysklands sydvestlige hjørne, Landgasthaus zur Linde.

Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere vild med Sydtyskland. Der er simpelthen så smukt og man får rigtig mange behagelige oplevelser for få penge. Folk er enormt gæstfri og som bonus går personalet på restauranter og hoteller ofte rundt i deres folkedragter med dirndl und alles (se billedet nedenfor, hvor Peter prøver at fange damerne i deres fine tøj under påskud af at fotografere mig). Nuttet og fjollet. De har vist ikke så meget selvironi dernede, siden de helt seriøst går rundt i de outfits, men det er fint og eksotisk. Jeg ser lidt bekymret ud på billedet, men i virkeligheden drømmer jeg bare om at have sådan en dragt selv… (mere…)

Vi elsker vort land – midsommermiddag hos Mielcke & Hurtigkarl

Sidste år fejrede Peter og jeg Sankt Hans med picnic i Frederiksberg Have sammen med et vennepar og de 1 milliard andre folk, der holder Sankt Hans i parken. I år var vi også i Frederiksberg Have, men middagen sørgede Mielcke & Hurtigkarl for.

Restauranten ligger smukt ved indgangen til Frederiksberg Have i de gamle, orange bygninger med urtehave, påfugle og det hele. Man sidder utroligt godt i det smukke, højloftede lokale, og denne årstid er et perfekt tidspunkt at sidde i en skøn have – og endnu bedre at det var Sankt Hans og vi kunne slutte af med bål. (mere…)

Asiens svar på en flæskestegssandwich og mit livs bedste røde karry

I går var jeg så heldig at være til snig-premiere på Kiin Kiin bandens nyeste skud på stammen, Thai bistroen Aroiidee på Nørrebro.  Leertchai Treetawatchaivong og Henrik Yde Andersen står bag den Michelinbestjernede Kiin Kiin ved siden af, Dim Sum og Ricemarket , foruden take away jointen Aroii og nu er den entreprenante duo på vej med noget, der ligger langt fra asien, nemlig en burger joint, som skal ligge i Istedgade. De er ikke bange for at tage fat! (mere…)