Så gik endnu et år og jeg sidder nu og i eftermiddags-tusmørke og skriver lidt om det forgangne år, sådan som det har set ud for mig.
Det har været et år meget meget rejseaktivitet, og det kan man se af mine hjemmelavede kategorier for årets nytårskavalkade – højdepunkterne i min mave 2011.
Årets mellemmad
I sidste uge var Peter og jeg på en lille juletur i London. Det er mere end 10 år siden, jeg sidst var i London, og det var et dejligt gensyn. Byen var julepyntet og vi drømte begge om at vi var filthy rich, så vi kunne købe os et townhouse i byen og være lige så fabulous, som vi føler os inden i.
Heldigvis er der masser af glæder i London for andre end oliesheiker og rige russere – bl.a. kan man nyde den bølge af steder med lokal, vellavet mad til rimelige priser, som er i gang lige nu. Den første aften spiste vi på en vidunderlig gastropub oppe ved Hampstead Heath, The Bull & Last. (mere…)
Vores sidste aften i Barcelona var vi forbi den 1-stjernede Michelinrestaurant, Alkimia.
Den ligger i det kedelige kvarter omkring Gaudis sindssyge og imponerende katedral, Sagrada Familia. I en af de pænere gader i det ellers lidt luskede kvarter ligger Alkimia med den unge køkkenchef Jordi Vila bag gryderne.
Michelinmad på Alkimia
Restauranten er minimalistisk indrettet med flere rum en suite. Vi ringede 3 timer før og fik et bord, men det lå så til gengæld lige op ad køkkendøren, helt bagerst i restauranten.
Jeg foreslog Peter, at han rykkede over på min side, så vi begge kunne skue ud over restauranten, men det rådede overtjeneren os på det kraftigste imod. Faktisk så kraftigt, at det var ret irriterende. (mere…)
Nu må vi se at komme videre med Barcelona. Der er bare så mange billeder af mad, som jeg gerne vil vise jer.
Mange havde anbefalet at spise på Agua nede ved Barcelonas lækre strand. Det gjorde vi til frokost på en fantastisk, solrig og varm dag.
Frokost på Agua
Man sidder helt nede ved sandet i skyggen af store parasoller – man kan selvfølgelig også side indendørs; restauranten er super lækkert indrettet inde. Men vejret var jo perfekt og vi havde bestilt bord på terrassen. Ikke en ringe udsigt, at spise frokost til. (mere…)
Der er stadig masser af mad tilbage fra Barcelona 🙂
På vores næste dag i den sommervarme by vandrede vi op i Eixample kvarteret i den posh ende af Ramblaen oppe ved luksusshoppinggaden, Passeig de Gracia, hvor designerbutikkerne ligger og de rige mennesker bor. Et lækkert kvarter med store gamle lejligheder og også der, hvor du finder en masse af modernista-bygningerne, deriblandt nogle af Gaudìs sindssygt ejendommelige ejendomme. Dem kiggede vi lidt på og butik-hoppede (her kan jeg anbefale design-mekkaet, Vinçon).
Nu har også jeg opdaget, at Barcelona er en lækker by. Mine venner har længe sagt det til mig, og nu har jeg endelig selv været der på en dejlig efterårsferie. Peter og jeg var afsted i 4 dage og er lige kommet hjem i går.
Vi boede på et virkelig dejligt lille boutique hotel på kanten mellem den gotiske by og El Born. Hotel Denit ligger i en stille og lettere dodgy-udseende gyde. Men der er absolut ikke noget dodgy over hotellet og nok heller ikke gyden – den er bare spansk og mørk. (mere…)
Untitled from Mira Arkin on Vimeo. Jeg er til risfestival i den spanske by, Valencia, 350 km syd for Barcelona ud til Middelhavet. I dag besøgte jeg byens markedshaller - et kæmpe rum i byen stoppet med alt hvad mit bankende madhjerte kan begære. Jeg savner mit...
Dette er den smukke by La Morra, som ligger i Barolo i Piemonte. Det er her nogle af Italiens bedste vine kommer fra og området omkring La Morra er hvor de mest feminine Baroloer kommer fra.
Peter og jeg har længe talt om, at besøge Piemonte. Vi drikker rigtig meget italiensk vin, og især Nebbiolo druen er en af vores favoritter (for de mindre vinnørdede læsere, er det den drue, man bruger til bl.a. Barolo og Langhe). Vi kørte til Piemonte efter vores knap 2 uger i huset i Tourrettes sur Loup, og det mest latterlige og samtidig fantastiske var, at det faktisk kun tog 3 timer at køre der fra og til La Morra. Latterligt fordi vi jo burde have gjort det for længe siden.
Der er så smukt i Piemonte. Store vidder med små bakketoppe, og på disse bakketoppe ligger de kendte vinbyer som La Morra og byen Barolo. Der er vinmarker overalt, og der hvor der ikke er vin, er der skov eller hasselnøddetræer. (mere…)
I juni var jeg på en pressetur i Toscana, hvor jeg blev kartet rundt i en bil fra den ene ende af Chianti til den anden, for at se regionen og smage på dens produkter. Ikke det værste job…
Jeg besøgte mange vinproducenter og agriturismo’er (gårde, som udlejer værelser eller lejligheder), men et sted, som jeg stadig tænker på, var vineriet Il Cipresso nær Arezzo. (mere…)
Vi vender lige tilbage til Østrig, hvor vi på dag 2 kørte rundt og kiggede på vinmarkerne i Wachau og Kremstal. For vininteresserede giver det en ekstra dimension at se de fysiske omgivelser, hvor vinene gror. Det gør, at man bedre forstår vinene og bedre kan huske områder, klassificeringer og den slags, fordi man har været der og kigget på omgivelserne og kun drukket lokale vine i et par dage.
Jeg har virkelig fået øjnene op for de østrigske vine på vores besøg i Krems. De er så fine og elegante. Nu drak vi så også vine fra topproducenter, men de var virkelig også lækre, og hvis man sammenligner med priser på vine fra topproducenter i andre lande, så fås de østrigske top-vine til nogle langt mere overkommelige priser end f.eks. topvinene fra Bourgogne, som desværre er blevet stort set umulige at betale. (mere…)