Pasta og risotto

Hvad køleskabet gemte – lilla risotto med rødkål og bacon

I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).

Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)

Gode råd om trøfler

trøfler

I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. (mere…)

Fettuchine med kantareller

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)

Tagliatelle med courgetteblomster

Forleden var der marked her i Tourrettes sur Loup, hvor jeg holder sommerferie. Markedet er særligt stort på denne tid af året, fordi der er masser af folk i byen; der er mange turister og i øvrigt mange udlændinge, som har hus hernede – deriblandt min familie. Men året rundt er der marked på byens lille torv. Hver onsdag sættes boderne op på boule-banerne, og man kan altid få friskhøstede grøntsager. Om sommeren er der courgette fleurs – courgetteblomster (jeg kan aldrig finde ud af om jeg vil kalde dem courgetter eller squash, men hernede hedder de courgetter), som man ynder at dyppe i en let beignetdej og fritere, eller fylde med en fin soufflé fars af f.eks. søtunge eller som jeg gør her – lave en let pastaret. Courgetter og også deres blomster har en meget subtil smag, som ikke må overdøves af for kraftigt selskab. Derfor er denne pastaret meget simpel, så blomsterne kommer til deres ret. (mere…)

Pasta med ricotta, squash og pancetta – indlæg nr. 100

Jeg er stolt af at kunne annoncere, at dette er indlæg nr. 100 på Miras Madblog.
Jeg elsker at skrive mine små indlæg herinde. Oftest sidder jeg i min sofa og skriver, med benene oppe på puffen. Tiden forsvinder fuldstændigt fra mig, mens jeg skriver, og det er fantastisk at blive så opslugt i det jeg laver, at jeg glemmer tid og sted. Det er netop fordi, jeg elsker det. Forleden måtte Peter ty til ekstreme midler for at få mig til at gå i gang med maden (og nej, det er ikke chauvinistisk, at jeg skal lave mad, når nu jeg insististerer på, at det er MIG der laver mad – jeg ser frem til det hver dag) i stedet for at sidde her og skrive løs. Pludselig blev jeg distraheret af en 2 meter lang mand, der kravlede rundt på gulvet foran mig og whinede efter mad. Den lille stakkel. (Nu bliver han nok helt vildt træt af mig, fordi jeg fortæller historier om ham. Sorry Peter!)

Tak til alle mine fantastiske, dejlige, kloge, madglade læsere fordi I er derude og der derfor er nogen, der læser det, jeg skriver. Faktisk nåede jeg ny rekord i min web-statistik for maj, hvor jeg kom helt op på 27.500 besøg på en måned! Det gør mig umådeligt stolt og glad, og jeg håber, I vil blive ved med at komme forbi bloggen. Jeg løber i hvert fald ikke tør for opskrifter! (mere…)

Sesam nudler – minder om mormor

 

Denne nudelret minder mig om min barndoms besøg hos min amerikanske mormor. Hun handlede ofte i et gourmet supermarked, hvor de havde en stor delikatesseafdeling med forskellige færdige småretter – alt fra frølår til spændende og eksotiske salater – her i blandt en sesam nudelsalat, som jeg var ret vild med.

Som barn var jeg ikke klar over, at der var noget der hed sesamolie, men da jeg senere opdagede det, blev jeg meget glad for at have opklaret, hvad der lå bag den smag, jeg så godt kunne lide. Sesamolie har en fyldig, lidt jordbunden smag og er ekstremt aromatisk. Du skal bruge det med måde. Det bruges som krydderi – ikke til at stege i.

Jeg varierer denne salat ret meget. Det er en ret, jeg ofte laver, når jeg ikke har fået købt ind. Jeg har nemlig altid både nudler og ingredienserne til dressingen i mit kolonialforråd. Og så blander jeg ellers bare med hvad der er af grøntsager i køleskabet; det kan sagtens være forskellige salater, kål, bønner, svampe og rodfrugter. Her er en forårsversion af salaten. (mere…)

Spaghetti med ramsløgspesto

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs – han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole – selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. (mere…)

Jordskokkerisotto med kammuslinger

Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld. 
Og dog.  
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen – for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). (mere…)

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! (mere…)