Foto: Line Thit Klein En af mine all time favourite pasta-retter er linguine (eller spaghetti) alle vongole. Vongole er de små nuttede venusmuslinger. De smager mildt og fint og er selve muslingen inden i skallen er ret lille. Den lidt metalliske smag, blåmuslinger kan have, finder...
Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!
Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd :-)) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. (mere…)
Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.
Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.
En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt. (mere…)
Denne tomatrisotto er en af de tilbagevendende hverdagsretter i mit køkken. Jeg laver det, når jeg ikke har købt ind, fordi jeg altid har risottoris, parmesan og flåede tomater i mit køkken (og hvis det ikke bliver til risotto, bliver det spaghetti med tomatsovs i stedet). Jeg bruger vermouth i stedet for hvidvin. Oprindeligt fordi jeg altid har en flaske Noilly Prat stående blandt sprit-flaskerne på køkkenbordet (man kan jo få brug for en Martini af og til), og siden fordi det giver en dejlig og lidt krydret, fyldig smag i forhold til hvidvin, som jeg godt kan lide.
Og hvis jeg så lige skal dresse retten lidt op, rister jeg lidt svampe og serverer over. Det kunne også være et par pastinakker i tern, som man rister på samme måde som svampene. Eller lidt bacon eller pancetta. Eller lidt chorizo. Eller et stykke skindstegt fisk, hvis man har forberedt sig. Risottoen kan blive til mange typer retter. Lige fra sofa-stener om søndagen til fancy gæstemad. (mere…)
I nytårskavalkaden nævnte jeg en af de pastaretter, jeg havde været ekstra glad for i 2010, nemlig den helt simple spaghetti med cherrytomater og bacon. Her får du opskriften.
Ikke nok med, at retten er ultra nem og hurtig at lave, den er også billig og så smager den simpelthen bare så utroligt godt. Især hvis man som mig er tilhænger af enkle pastaretter, hvor pastaen ikke domineres af for meget sovs eller fyld, men får lov at være pasta, så man kan nyde fornemmelsen af at bide i spaghettien og virkelig mærke dens tekstur. Shit, nu er jeg ved at dø over længsel efter spaghetti. Hvad er der med mig og spaghetti? Der er et eller andet…en kosmisk spaghetti-connection. (mere…)
I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).
Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)
I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. (mere…)
I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.
Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)
Forleden var der marked her i Tourrettes sur Loup, hvor jeg holder sommerferie. Markedet er særligt stort på denne tid af året, fordi der er masser af folk i byen; der er mange turister og i øvrigt mange udlændinge, som har hus hernede – deriblandt min familie. Men året rundt er der marked på byens lille torv. Hver onsdag sættes boderne op på boule-banerne, og man kan altid få friskhøstede grøntsager. Om sommeren er der courgette fleurs – courgetteblomster (jeg kan aldrig finde ud af om jeg vil kalde dem courgetter eller squash, men hernede hedder de courgetter), som man ynder at dyppe i en let beignetdej og fritere, eller fylde med en fin soufflé fars af f.eks. søtunge eller som jeg gør her – lave en let pastaret. Courgetter og også deres blomster har en meget subtil smag, som ikke må overdøves af for kraftigt selskab. Derfor er denne pastaret meget simpel, så blomsterne kommer til deres ret. (mere…)
Jeg er stolt af at kunne annoncere, at dette er indlæg nr. 100 på Miras Madblog.
Jeg elsker at skrive mine små indlæg herinde. Oftest sidder jeg i min sofa og skriver, med benene oppe på puffen. Tiden forsvinder fuldstændigt fra mig, mens jeg skriver, og det er fantastisk at blive så opslugt i det jeg laver, at jeg glemmer tid og sted. Det er netop fordi, jeg elsker det. Forleden måtte Peter ty til ekstreme midler for at få mig til at gå i gang med maden (og nej, det er ikke chauvinistisk, at jeg skal lave mad, når nu jeg insististerer på, at det er MIG der laver mad – jeg ser frem til det hver dag) i stedet for at sidde her og skrive løs. Pludselig blev jeg distraheret af en 2 meter lang mand, der kravlede rundt på gulvet foran mig og whinede efter mad. Den lille stakkel. (Nu bliver han nok helt vildt træt af mig, fordi jeg fortæller historier om ham. Sorry Peter!)
Tak til alle mine fantastiske, dejlige, kloge, madglade læsere fordi I er derude og der derfor er nogen, der læser det, jeg skriver. Faktisk nåede jeg ny rekord i min web-statistik for maj, hvor jeg kom helt op på 27.500 besøg på en måned! Det gør mig umådeligt stolt og glad, og jeg håber, I vil blive ved med at komme forbi bloggen. Jeg løber i hvert fald ikke tør for opskrifter! (mere…)
