Det har længe irriteret mig, at jeg ikke så tit får lavet hjemmelavet pasta. Jeg har selvfølgelig en pastamaskine, men den har det med at stå og samle støv i køkkenet. Men jeg elsker jo pasta – elsker elsker elsker det! Så det ligner jo ingenting at jeg ikke konstant står og svinger håndtaget på maskinen. (mere…)
En ny udvikling i vores nye liv som forældre er, at Peter laver langt mere mad, end han gjorde før i tiden. Og det var ikke noget med at han ikke gad, men mere noget med at jeg insisterede på at have monopol på køkkenet, som jeg faktisk anser for mit køkken. Ikke vores. (mere…)
Forleden talte jeg med nogle veninder om, hvad vi egentlig spiste til aftensmad og hvor tit vi var kødfrie.
Nu skal det ikke lyde som om mine veninder og jeg er sådan nogle spelt-koner, der er nazi-agtige omkring sundhed. Det er vi absolut ikke! Vi elsker at bælle store mængder vin, æde groteske mængder kød og kage, pasta og kartofler med tonsvis af fedtstof og ost over. Faktisk spiser vi nogle gange lige så meget – eller mere – end vores mænd! Men vi er jo kvinder, så samtidigt med at vi propper os med mad, sidder vi og taler om damebladsemner som bikiniwaxing og kødfrie dage. (mere…)
Jeg befinder mig i vores hus i Sydfrankrig. Her er dejlige 20 grader og foråret er længere fremme end i Dannmark. Lige sådan et forårs-kick, som jeg kan have brug for efter en lang vinter, hvor jeg utålmodigt venter at det danske forår skal tage sig sammen. Og så er det også ved at være sidste chance for en tur ud af landet inden den store baby-begivenhed i midten af maj.
I den uge, jeg nu har været her, har jeg arbejdet på flere madsager til Gastro og Alt for Damerne, som du kan glæde dig til i løbet af foråret og sommeren. Bl.a. skriver jeg en stor guide til Gastro og en guide til søde sager i Sydfrankrig til Alt for Damerne. (mere…)
I dag har jeg prøvet min nye parmesanmølle fra Microplane. Det er Microplane, som laver de der superskarpe rivejern, som jeg elsker at bruge, og som jeg ikke kunne undvære i mit køkken. Især til parmesan, som jeg er storforbruger af – i og med at jeg er afsindigt vild med pasta. (mere…)
Måske husker du, at jeg i sommer var til en middag med calabriske specialiteter. Calabrien er Italiens støvlespids – helt ude ved snuden – og i øvrigt tak fordi Berlusconi nu er trådt af – jeg kommer ikke til at savne hans spray-on hår.
Men tilbage til Calabrien. Det er et sted, jeg gerne vil besøge en gang. Jeg elsker det simple, rustikke syditalienske køkken. (mere…)
Foto: Line Thit Klein En af mine all time favourite pasta-retter er linguine (eller spaghetti) alle vongole. Vongole er de små nuttede venusmuslinger. De smager mildt og fint og er selve muslingen inden i skallen er ret lille. Den lidt metalliske smag, blåmuslinger kan have, finder...
Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!
Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd :-)) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. (mere…)
Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.
Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.
En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt. (mere…)
