Tomater i olivenolie
Tomaten er en af mine yndlingsgrøntsager (selv om den strengt taget er en frugt) og er sammen med løg noget, jeg ville insistere på at tage med mig på en øde ø. Her i sensommeren (ja okay, det er officielt set efterår, men lad os nu bare sige sensommer – det er sådan et dejligt ord) er de danske tomater på toppen – dybrøde og modne. Ja, faktisk smager de af tomater!
Denne sensommer har jeg prøvet at konservere nogle af disse dejlige tomater i olie. Det gik lynstærkt, og nu har jeg et par smukke glas, der pynter gevaldigt i køleskabet, fulde af de lækreste, søde, bløde tomater, som kan bruges til alt muligt – f.eks. sammen med mozzarella på bruschetta, i salater eller sammen med pasta. Man kan bruge alle slags tomater til det her, men mindre typer er nok bedst – cherry tomater, små blommetomater, San Marzano m.v. – da de bedre bliver fuldt tilberedt i den varme olie. (mere…)