Jeg har arvet min mors pasta-kærlighed-slash-grådighed - hun påstår selv at hun spiste rigtig meget spaghetti, mens hun var gravid med mig. Under alle omstændigheder kan jeg aldrig få nok pasta, og hvis jeg var strandet på en øde ø og kun kunne spise den...
For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.
Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.
Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. (mere…)
Min mor er amerikaner, og derfor dukker der af og til nogle amerikanske retter op i mit køkken. Deviled eggs er en af dem og en ret (hvis man kan kalde noget så simpelt en ret) jeg siden jeg var barn har været ret vild med. De er “deviled” fordi de er spiced lidt op med karry og sennep – man kan selv styre om de skal være stærke eller milde – nogle kommer tabasco i for ekstra spicyness. Man finder tit deviled eggs på buffeter til fester og til picnics i USA, og så er det også en tilbagevendende ret på mange bar-menukort – altså en hapser, man kan bestille til sin øl eller drink i en bar.
Her i Danmark gør de sig blandt andet rigtig godt på et påskefrokost-bord – f.eks. som tilbehør til sildene eller for sig selv. Man kan også spise dem med rejer eller stenbiderrogn til.
Deviled eggs har i en periode været upopulære, da man særligt i USA har haft en kolesterol-angst, som gik hårdt ud over æg. Nu ser det ud til at mange forskere har ombestemt sig, og flere mener nu at æg er en såkaldt “super-food”, som er godt for både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad man skal mene. Jeg tror at “alting med måde” er et meget godt regelsæt at følge, ikke at jeg altid gør det… (mere…)
Når man læser amerikanske opskrifter, madklummer og lignende, hvor pie (tærte) er emnet, bliver man introduceret til vigtigheden af den perfekte pie crust (tærtedej) og hvordan man opnår en flaky dej, dvs. en dej der virker let i det, er sprød og smuldrer i smukke sprøde flager. Der er utallige metoder til opnåelsen af denne flakyness – bl.a. brugen af svinefedt (lard) i dejen, eller en blanding af svinefedt og smør. Nogle bruger vodka i stedet for vand og så er vi slet ikke kommet ind på de forskellige måder at fordele fedstoffet i dejen – på én gang, med fingrene, uden fingrene, med mellemstop i fryseren osv. Man kan godt få indtryk af at det faktisk ikke er muligt for et ganske almindeligt menneske at samle en tærtedej, der overhovedet er spiselig, men sådan er det selvfølgelig ikke! (mere…)
Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld.
Og dog.
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen – for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). (mere…)
En opdagelse jeg har gjort indenfor nyere tid er den italienske ost scamorza. Det er en mild komælksost, der er røget og dermed får en fyldig, nærmest kød-agtig smag. Den minder lidt om en mozzarella – dvs. den er ret mild – og smager vildt godt på pizza. Her bruger jeg den sammen med svampe på en hvid pizza, jeg plejer at servere i mindre stykker som hapser, men som også er særdeles spiselig for sig selv som aftensmad, f.eks. med en salat til. Scamorza kan købes i osteforretninger og i italienske specialitetsbutikker.
For mig er dette noget jeg hurtigt klasker sammen, og derfor bruger jeg færdiglavet rå pizzadej – det er selvfølgelig fuldstændig tilladt at være overskudsmenneske, der laver sin egen pizzadej! (mere…)
Denne gang handler det om thai rød karry og denne dejlige suppe med ægnudler. Men først lidt om hvordan jeg i sin tid fandt ud af thai-mad.
Før jeg flyttede til Århus i 1996 for at læse jura, havde jeg boet i Nibe (selvsamme Nibe, som vores alle sammens happy crème-prins Ole Henriksen kommer fra!) og Aalborg. Dengang var der vist ikke noget, der hed thai take away i Nordjylland, og det var der faktisk heller ikke en masse af i Århus på det tidspunkt. Da jeg så endelig prøvede en klassisk take away thai karryret med kokosmælk, blev jeg overvældet af alle de nye spændende smagsindtryk, som jeg i begyndelsen havde meget svært ved at identificere, men efterhånden fandt jeg ud af hvad det var, det hele smagte af.
Jeg læste en gang, at en undersøgelse lavet i England viste, at mange kvinder foretrak chokolade frem for sex. Dette siger jo både en del om de engelske kvinder, deres mænd og selvfølgelig også noget om chokolade. For der er altså noget frækt og æggende over chokolade, så hvorfor ikke forkæle din elskede med disse perfekte små chokoladekager på søndag, hvor det er Valentins dag? Og det kan godt være, der er nogen der synes Valentins dag er noget blomsterhandlerne har opfundet, men grib dog enhver chance til at forkæle dem du elsker, sprede glæde og spise chokolade!
Jeg laver ofte disse små, fine og stærkt vanedannende kager, som har en helt speciel konsistens – sådan lidt en blanding mellem en småkage, en brownie og en “almindelig” chokoladekage. Sidst jeg lavede disse mørke guldklumper, serverede jeg dem som dessert sammen med et glas Beerenauslese (sød vin, ofte fra Tyskland eller Østrig), hvilket passer utroligt godt til, og de blev revet væk (desværre, for så var der jo ingen rester til mig dagen efter!).
Så er vi ved at være igennem januar med al dens afsavn og bunker af salat. Jeg har næsten ikke turdet lægge desserter på bloggen, da jeg forestiller mig at folk tænker mere i råkostbaner i denne kolde, hvide måned, og det kun er mig,...