Opskrifter

Sprøde efterårsdage med simremad og Uffe Buchard

Kalvegryde med kartofler

I dag har været en dejlig sprød efterårsdag, som jeg allerbedst kan lide dem. Jeg elsker efterår – måske fordi jeg har fødselsdag i oktober, eller fordi jeg elsker efterårstøj: handsker, frakker, sweatre og den slags. Og så elsker jeg simremad og den saft og kraft der kommer ud af de billige udskæringer, der egner sig så godt til at stå længe og hygge sig i en gryde.

Vi har lige spist denne dejlige kalvegryde, som udviklede sig mens jeg lavede den.
Efter 1 times simren besluttede jeg at komme kartofler i, og så endte den med at blive sådan lidt skipper labskovs-agtig. Meget lækkert og nemt, fordi man mens gryden står og simrer  og kødet bliver smat-mørt, kan lave andre ting, som f.eks. at blogge samtidigt med at man med et halvt øje fniser over Uffe Buchard i danske Top Model  (mere…)

Fettuchine med kantareller

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)

Sensommerens smukke blommer med svinekoteletter

Jeg fik nogle lækre blommer af en kollega, hvis forældre bor på en gammel frugtplantage udenfor Lund i Sverige. Det vælter med blommer i haverne lige for tiden og hvad skal man dog med dem? Jeg er jo en kød-pige, og en stor svinekotelet med ben i er noget det bedste, jeg ved (sammen med spaghetti og store bøffer og hjemmelavet is og gode rodfrugter og og og …); jeg foretrækker dem med ben i, da kødet får mere saft og kraft under stegning, når der sidder et ben på – det samme gælder for en kamsteg.

Svin kan godt lide at få selskab af noget sødme og syre, og der passer blommerne perfekt ind. Ja, jeg ved godt at billedet her måske ikke er så yndigt, men det smagte sindssygt godt! Især på sådan en lidt trist efterårsdag som i dag, hvor det regner og blæser.
Blommerne her var sådan nogle rød-gule nogen (jeg kender ikke sorten) med relativt tyndt skind. Det er mest i skindet, at syren sidder, så hvis du bruger en blommesort med meget kraftigt skind, kan det godt være du skal bruge mindre balsamico eller evt. noget sukker i blommerne.

PS. Jeg har også en opskrift på en dejlig blommekage, som kommer i næste indlæg… (mere…)

Sprøde vafler med kærnemælk

Vafler

Min gamle ven Jacob har brugt sin sommerferie i sit sommerhus i Aalbæk i Nordjylland, hvor han plukkede en masse dejlige blåbær, som han lavede syltetøj af og som jeg fik et glas af. Det smager sindssygt godt og er næsten helt sort af de smukke mørke blåbær. Jeg elsker at spise det på min havregrød om morgenen eller til sprøde vafler eller hvis ingen kigger, så bare direkte fra glasset med en ske…

Der findes mange måder at lave vafler på. Jeg bruger en klassisk opskrift med hvedemel (man kan også tilsætte boghvedemel) og så bruger jeg kærnemælk for ekstra friskhed. Jeg deler æggene og pisker hviderne, for at få en mere luftig og sprød dej. Med et helt almindeligt elektrisk vaffeljern er det hurtigt at lave en portion vafler. Bagefter dufter man lidt af vafler, men det er jo ikke det værste man kan dufte af. (mere…)

Ristet chili relish

Glædelig fredag eftermiddag!

Jeg har haft en bunke røde og grønne chilier og nogle røde snack-pebre liggende, som var begyndt at se lidt kedelige ud. Og nu er vi jo i september, som er lidt af en syltemåned, så jeg lavede en relish ud af de halv-rynkede pebre. Jeg har altid forskellige chili saucer i køleskabet og er nok allergladest for en god ristet og salt Sambal Oelek samt Lingham’s Chili Sauce, som er en sød og stærk. Min far laver af og til forskellige chili-sager, bl.a. chili-syltetøj som gør køkkenet totalt giftigt mens chilien står og koger, og senest er han begyndt at lave noget, hvor han salter finthakkede habanero chilier, som man så kan drysse på stort set alt og give det et hot løft, der får hårene til at rejse sig på dit hoved.

Der er mange muligheder med chili og jeg elsker stærk mad. Min relish her blev lidt en mellemting mellem en tyrkisk Ajvar, som er sådan en peberfrugt relish, og en Sambal Oelek. Brugen af snack-pebre gør den mere mild, så man ikke skal være så bange for at bruge den. 
Køkkenet blev ikke giftigt, men man skal nok ikke stikke snuden hen over gryden og indhalere, mens det står og bobler. Og husk ikke at pille dig i øjnene eller andre sarte steder (!!!), når du har haft chili på fingrene. Denne opskrift giver ca. 300 ml. relish. Spis den til en steak, i pita med falafel eller andet fyld, i en bacon-sandwich, til æg, i tacos, til skindstegt fisk og alt muligt andet. (mere…)

Laks med parmaskinke og smaskede ærter

Laks med parmaskinke

Det pisser ned. Derfor overvejede jeg kraftig at sige farvel og tak til sommeren og lægge en eftårsret på bloggen i dag. Men fandme nej! Det er altså stadig sommer og jeg er ikke klar til 6 måneders simremad endnu, selv om det også bliver dejligt til den tid. Jeg er bare ikke færdig med at spise sommermad. Så her er en sommeret i lyse dejlige farver. Den kan nu også spises, når det er mørkt og koldt udenfor…

En kraftigtsmagende fisk som laks kan sagtens klare noget parmaskinke uden at blive for domineret af det. Englænderne er fans af fisk med mushy peas, hvor ærterne dog kan være ret smattede og nærmest gule-ærter-agtige. Gule ærter har aldrig gjort noget for mig og jeg foretrækker til hver en tid de helt grønne ærter. Her har jeg brugt sommerens friske, danske ærter til en mere sommerlig udgave af mushy peas, som jeg så vælger at kalde “smaskede”, fordi jeg gav dem nogle smask med en kartoffelmoser. Smukt ser det ud, og den friske sommerlige smag fra ærterne går rigtigt godt med den fede, fyldige laks. Jeg tror faktisk det er en ret klassisk kombo med laks og ærter. 

Jeg havde også et bundt friske løg, som jeg glaserede med hvid balsamico. Det gav retten et dejligt syrepift. Du kan droppe løgene og servere en citronbåd sammen med fisken i stedet. Og gode danske kartofler er godt til. (mere…)

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… (mere…)

Hurraaaah – min blog fylder 1 år!

Tænk en gang! Der er allerede gået et helt år siden jeg som total blog-grønskolling startede min madblog for at have et sted at komme af med alle mine mad-idéer, billeder, meninger og oplevelser. Derfor vil jeg gerne give jer denne smukke hindbærkage med pistacie, som vi købte i Sydfrankrig. Værsgo’.

Da jeg startede, var det også for at finde ud af med mig selv, om jeg egentlig kunne lide at skrive og om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Nu, 1 år senere og 117 indlæg klogere (det er det faktiske tal – jeg ved godt man siger “117 dit og dat”, men i dette tilfælde er der rent faktisk 117 indlæg – ikke medregnet dette) ved jeg, at det er det allerbedste jeg ved. Jeg ELSKER at lave mad, lave opskrifter, skrive om mad og dele mine lykkelige og mindre lykkelige oplevelser i og uden for køkkenet med jer. (mere…)

Braiserede artiskokker

Artiskokker er blomsterne fra en tidselplante. De er utroligt smukke, men man kan undre sig over, hvordan nogen på et tidspunkt har fundet ud af at de kan spises. Det er en lidt ufremkommelig blomst på den måde at man skal pille en del blade af for at komme ind til det spiselig hjerte af blomsten. Jo yngre artiskokker er, jo mere af dem kan spises. 
Til braiserede artiskokker synes jeg, det er bedst at bruge de unge artiskokker, hvor blomsten er æggeformet og ikke så stor. Denne ret lavede jeg i Sydfrankrig, hvor de unge artiskokker er nemme at få fat på, men jeg ved godt de ikke hænger på træerne i Danmark. Man kan være heldig at finde dem på markeder og i velassorterede grønthandlere. Ellers kan du bruge almindelige artiskokker, hvor du kun bruger hjertet (den allerinderste del hvor bladene er helt tynde). (mere…)