Opskrifter

Rabarber galette og min sejr over mørdejs-fatigue

Jeg har tidligere haft en lille aversion mod at bruge mørdej. Selv om jeg laver så meget mad, som jeg gør, har mørdej været sådan noget, som jeg sjældent orkede. Og derfor har jeg nok ikke lavet helt så mange tærter, som måske havde været klædeligt for sådan en mad-nørd som mig. Men nu er jeg ved at komme mig over min mørdejs-fatigue. For det er jo overhovedet ikke besværligt. Faktisk er det noget af det nemmeste overhovedet. Man kan endda gøre det med de bare næver! Det tager 5 minutter at samle en mørdej. Mens den sætter sig i køleskabet ordner man sit fyld. Eller man kan lave mørdejen dagen før (eller 2 dage før – eller fryse den og tø den langsomt op i køleskabet inden brug) og så rulle den ud, når man er klar.

En galette er en simpel og rustik form for tærte, hvor man ikke bruger en tærteform, men i stedet bare folder dejens kant op omkring fyldet. Du kan variere fyldet i det uendelige. Prøv også med æbler og kanel, fersken, blåbær eller en salt version med stegte svampe og ost .

  (mere…)

Helstegt kylling med pancettasmør

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af stegt kylling. I gamle dage var det fint at spise kylling; det var noget man spiste til søndagsmiddagen med nystrøgne servietter til. I dag koster kyllinger ingenting og det er blevet hverdagsmad. Men de små billige kyllinger smager slet ikke så godt og der er ikke så meget mad i som i en ordentlig kylling, der har fået lov at vokse sig stor. Sørg altid for at købe en stor flot kylling. Den skal koste 60 kr og opefter. Nogle gange har Irma tilbud på deres store unghaner, så de kan fås til 65 kr. Der er nok til 4 voksne og du kan koge fond af det store skrog bagefter (se hvordan her). (mere…)

Spaghetti med ramsløgspesto

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs – han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole – selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. (mere…)

Blåbærmuffins

Shit! Svigerforældrene kommer om lidt. Jeg må opretholde mit image som queen of the kitchen og straks bikse noget sammen. Det skal jo ikke hedde sig, at Mira serverer købte løsninger for fine gæster…

Muffins er en super god løsning på last minute bagning. Det tager 10 minutter at bikse dejen sammen og 30 minutter at bage, og så smager muffins allerbedst, når de er friskbagte. Læg dertil 10 minutter til en hurtig tur ned til grønthandleren efter blåbær og så er den hjemme.
Det er lækkert at kunne byde gæster indenfor i en duft af friskbagte muffins. (mere…)

En flad fisk fra en frisk fiskefrøken

Sig lige dét 5 gange i træk!

Sådan nogle små flade fiskefileter af f.eks. rødtunge, søtunge eller rødspætte kan godt se lidt fesne ud, når de ligger der i dynger hos fiskehandleren. Men de smager jo godt, og det er ikke altid man gider stå med hele fisk.
Men hvad gør man med de små fileter, ud over at panere dem og stege dem? Metoden her er lige blevet min yndlingsmåde at spise den slags fileter på.
Og undskyld mit franske, men det er oven i købet også pisse-nemt! Og så synes jeg faktisk også det ser sådan lidt dameblads-lækkert ud.  Man skal bruge en ovn med grill og resten er nemt. (mere…)

Ramsløg på 2 måder – forår i byen

Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.

Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)

Gulerødder med rygeost

Rygeost er den eneste ost der er en 100% dansk opfindelse. Jeg forbinder meget smagen af rygeost med sommer, selv om der måske ikke er nogen speciel grund til det – man kan jo få rygeost året rundt. Måske er det fordi, røgsmagen minder mig om grill-aftener på terrassen eller fordi rygeost ofte spises sammen med sommergrøntsagerne radiser og agurk (i sommersalat). Jeg elsker rygeost i en kartoffelsalat med masser af purløg eller på en hapser med røget makrel og dild, eller som her med søde, bløde, bagte gulerødder, hvor den danske muld (gulerødder) og sommer (rygeost) kombineres med sydlige solstrejf (spidskommen) og græssmag fra bredbladet persille. Så kom vi vist hele vejen rundt. (mere…)

Stakkels Lars og hans løbetræning – jordbær pavlova-lagkage

    

Jeg har lige haft besøg af min gode ven Lars, som kom forbi efter at have løbetrænet. Det fik han så ødelagt ved at spise denne kage sammen med mig og Peter. Vi beroligede dog os selv  ved at sige, at det ikke var så slemt endda – en pavlova består jo mest af luft…

En pavlova er en australsk dessert opkaldt efter den russike ballerina Anna Pavlova, som turnerede i Australien og New Zealand i 1920erne, bestående af fluffy marengsbund, som er blød og flødebolle-agtig indeni, med flødeskum og frugt ovenpå. Her har jeg lavet den om til en slags lagkage, som jeg indrømmer er på grænsen til det vulgære, men på den rigtigt gode måde! Kombinationen af marengs, fløde, jordbær og chokolade, behøver man vel ikke gøre så meget ekstra reklame for – det virker bare.
Kagen ser fantastisk og fjollet ud på én gang, men det kan ikke undgås at den splatter lidt ud, når man begynder at skære i den. Brug en savtakket brødkniv, for at minimere risikoen for total udsplatning.  

(mere…)

De bedste pølser er hjemmelavede

For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.

Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.

Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. (mere…)