Hvem siger tærter skal være sådan nogle med æggeblanding, mørdej og tærteform? Det her er den nemmeste måde i verden at lave en tærte, og hvis man lige ser bort fra quiche lorraine, kan jeg faktisk bedre lide denne (æggefyld-fri) type. Denne porretærte kan spises som let ret eller skæres ud i mindre bidder og spises som hapser. (mere…)
Når jeg kigger ud af vinduet, er der helt gult og orange ude i gården bag den ejendom, jeg bor i. Lige nu har de sidste blade på træerne samme farve, som de smukke orange græskar.
Græskar er en taknemmelig råvare at arbejde med, fordi den har en medfødt cremethed og en utroligt flot farve, og dens fine, søde smag behøver ikke ret meget hjælp med på vejen.
Dette er en lynhurtig måde at bikse en meget tilfredsstillende og smuk suppe sammen.
Her har jeg smagt suppen til med lidt spidskommen, der understreger græskarrets varme smag og giver en ekstra krydret dimension. Det er vigtigt at spidskommen får lov at svitse i fedtstoffet, for at dens smag kan udfolde sig. (mere…)
Dette er en af mange grunde til, at jeg ikke formår at blive i et low-carb regime i ret lang tid af gangen. Denne guddommelige kombination af brød, kartoffel og rosmarin kan jeg ikke undvære, og pizzaen her er et tilbagevendende hit i mit køkken. En pizza...
Vi bliver i det sydfranske. En klassiker i området omkring Nice er petits farcis, farserede små grøntsager – små courgetter, peberfugter, løg, tomater og andre babygrøntsager med en farsering af brødkrumme, krydderurter, ost og nogle gange kød.
Jeg laver mine provencalske tomater med et fyld af bl.a. rasp, parmesan og forskellige krydderier. De smager godt for sig selv, sammen med en salat til frokost eller som tilbehør til kød og fiskeretter. Jeg laver altid rigeligt, for de har det med at forsvinde hurtigt. (mere…)
Nu kommer vi ind i årstiden, hvor supper gør godt. Hvis man har gået og småfrosset lidt hele dagen, er der næsten ikke noget bedre end en varm skål suppe – og ikke mindst selve det at gå og hygge sig med at lave den.
Denne suppe kunne man lige så godt sidde og spise på et simpelt osteria i Italien, eller måske hjemme hos Mamma efter en hård dags arbejde i vinmarken… Det er rigtig bondemad. Rustikt, billigt og nærende og utroligt tilfredsstillende!
Som seriøs pasta-elsker går jeg ind for den italienske måde at servere pasta på – med en behersket mængde sauce. På den måde kommer saucen – eller hvad man nu serverer sin pasta med – ikke til at dominere, men komplementerer pastaen. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvilken pasta man vælger til hvilken sauce. Til en tyk, cremet og ikke ret flydende sauce, som denne broccolicreme, synes jeg en stor, kraftig pasta passer godt til . Her har jeg valgt pipe rigate, som er en type rør, der er lukket i den ene ende. Rigate betyder at pastaen har riller, hvilket er med til at holde saucen fast. Kæmpe conchiglie (skaller), rigatoni eller penne er også fint til denne type sauce. (mere…)
Kål er måske ikke det mest sexede man kan putte i munden, men kål findes jo i mange afarter – og nogle er mere sexede end andre!
Jeg er især glad for sommerens kål – både spidskål og hvidkål. Om sommeren er kålen mere “løs-bladet” og finere i teksturen. Man skal ikke tygge den så længe, og det synes jeg gør den mere delikat.
Sommerkålen smager dejligt rå i salater, men er også lækker i andre sammenhænge, som f.eks. denne lune pastaret, hvor jeg bruger spidskål sammen med fennikel og sprøde sukkerærter. En dejlig let, sommerlig ret, som smager skønt for sig selv, men også egner sig som tilbehør, f.eks. til et stykke grillet laks. (mere…)