Low carb/Slow carb

Ramsløg på 2 måder – forår i byen

Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.

Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)

Gulerødder med rygeost

Rygeost er den eneste ost der er en 100% dansk opfindelse. Jeg forbinder meget smagen af rygeost med sommer, selv om der måske ikke er nogen speciel grund til det – man kan jo få rygeost året rundt. Måske er det fordi, røgsmagen minder mig om grill-aftener på terrassen eller fordi rygeost ofte spises sammen med sommergrøntsagerne radiser og agurk (i sommersalat). Jeg elsker rygeost i en kartoffelsalat med masser af purløg eller på en hapser med røget makrel og dild, eller som her med søde, bløde, bagte gulerødder, hvor den danske muld (gulerødder) og sommer (rygeost) kombineres med sydlige solstrejf (spidskommen) og græssmag fra bredbladet persille. Så kom vi vist hele vejen rundt. (mere…)

De bedste pølser er hjemmelavede

For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.

Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.

Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. (mere…)

Fasan – bryst og confiteret lår

IMG_4276

Billedet her er resultatet af den første gang, jeg har prøvet at tilberede en fasan. Jeg tror jeg har været lidt bange for vildt – måske fordi man fra alle mulige kanter får at vide, at det er sååå svært at undgå, at vildt kød bliver tørt, eller at det er mega dyrt eller kun sådan noget adelige, skovriddere og selvforsørgende folk på landet spiser.
Men man behøver ikke have sin egen herregård med jægere for at få fingre i vildt her i sæsonen. Nede i min Irma kan man købe fersk fasan, når sæsonen er på sit højeste i november, og Superbest har både fasaner og agerhøns på frost. Desuden kan man købe vildt hos sin fiskehandler. Og så er det ikke en gang dyrt. Jeg betale ca. 50 kr. for en hel fasan med skind, og det synes jeg ikke er dyrt, i betragtning af at den ikke engang er industrielt opdrættet men skudt ved jagt. Bare tanken om, at nogle hyggelige mænd med skæg har dalret rundt i en skov eller på en hede og skudt de her dyr, er jo fantastisk i forhold til de rædsomme forhold, de fleste supermarkeds-kødvarer desværre kommer fra. Jeg ser det som en fornøjelse, at man skal passe på ikke at tygge på et hagl fra fuglen, for det er et bevis på, at man spiser noget der kommer fra den rigtige natur – noget der rent faktisk er vildt!
(mere…)