Low carb/Slow carb

De bedste pølser er hjemmelavede

For nogle år siden holdt mine forældre en stor pølsefest for alle mine venner, hvor vi brugte en sommerlørdag på at lave diverse forskellige hjemmelavede pølser, som vi så grillede og spiste om aftenen sammen med en masse kolde fadøl. Det var for det første helt vildt sjovt at sige, at man skulle “lave pølser” og for det andet var det bare så fedt at være sammen om at lave noget fra bunden. På det tidspunkt havde ingen af os den store erfaring med pølsemagning, og pølserne blev heller ikke helt perfekte. Siden har vi fundet ud af, at der er nødt til at komme en del fedt i en pølse, for at den er saftig. Sådan er det bare og der er ingen grund til panik – bare lad være med at spise pølser hver dag! Til gengæld er der ingen mel eller andre slags bindemiddel i og slet ingen tilsætningstoffer eller andre suspekte ingredienser.

Der er ikke meget pænt at sige om langt de fleste pølser, man kan købe i Danmark. De er simpelthen for ringe, fyldt med dårlige ingredienser, alt for meget mel og diverse tilsætningsstoffer. Desuden er de så fintmalede, at det er som at spise en hudfarvet melbolle. Du har ingen chance for at finde ud af, hvad der egentlig er i, og det er i det hele taget i de fleste tilfælde et affaldsprodukt. Selvfølgelig findes der bedre varianter. Kålpølser smager godt og visse slagtere producerer også pølser af rigtig god kvalitet.

Jeg er vild med italienske og franske rå pølser, hvor du kan se hvad der er i, fordi farsen er ret grov i det, og hvor der ikke er tale om et produkt, hvori man prøver at gemme alle mulige underlødige ingredienser. Den bedste måde at få en god kvalitetspølse på, er ved at lave den selv. Så ved du præcis, hvad der er i, og de smager helt vildt meget bedre end (danske) købepølser. Det er slet ikke så indviklet som man skulle tro, men det er bedst at være to om det. (mere…)

Fasan – bryst og confiteret lår

IMG_4276

Billedet her er resultatet af den første gang, jeg har prøvet at tilberede en fasan. Jeg tror jeg har været lidt bange for vildt – måske fordi man fra alle mulige kanter får at vide, at det er sååå svært at undgå, at vildt kød bliver tørt, eller at det er mega dyrt eller kun sådan noget adelige, skovriddere og selvforsørgende folk på landet spiser.
Men man behøver ikke have sin egen herregård med jægere for at få fingre i vildt her i sæsonen. Nede i min Irma kan man købe fersk fasan, når sæsonen er på sit højeste i november, og Superbest har både fasaner og agerhøns på frost. Desuden kan man købe vildt hos sin fiskehandler. Og så er det ikke en gang dyrt. Jeg betale ca. 50 kr. for en hel fasan med skind, og det synes jeg ikke er dyrt, i betragtning af at den ikke engang er industrielt opdrættet men skudt ved jagt. Bare tanken om, at nogle hyggelige mænd med skæg har dalret rundt i en skov eller på en hede og skudt de her dyr, er jo fantastisk i forhold til de rædsomme forhold, de fleste supermarkeds-kødvarer desværre kommer fra. Jeg ser det som en fornøjelse, at man skal passe på ikke at tygge på et hagl fra fuglen, for det er et bevis på, at man spiser noget der kommer fra den rigtige natur – noget der rent faktisk er vildt!
(mere…)

Græskarsuppe med sprød parmaskinke

IMG_3754

Når jeg kigger ud af vinduet, er der helt gult og orange ude i gården bag den ejendom, jeg bor i. Lige nu har de sidste blade på træerne samme farve, som de smukke orange græskar.

Græskar er en taknemmelig råvare at arbejde med, fordi den har en medfødt cremethed og en utroligt flot farve, og dens fine, søde smag behøver ikke ret meget hjælp med på vejen.

Dette er en lynhurtig måde at bikse en meget tilfredsstillende og smuk suppe sammen.
Her har jeg smagt suppen til med lidt spidskommen, der understreger græskarrets varme smag og giver en ekstra krydret dimension. Det er vigtigt at spidskommen får lov at svitse i fedtstoffet, for at dens smag kan udfolde sig.
(mere…)

Steak med marv – smagen af sex…

IMG_2693

Det er noget særligt at spise noget så intimt som marven fra en ko – det inderste af dens knogler, som er skjult og måske burde være privat. Men det smager fantastisk, når man først får det ud af benet. Og sammen med en stor, lækker steak med god stegeskorpe taler denne ret til den ældste del af din hjerne – det primitive i dig. Du mærker en tilfredsstillelse, men er samtidig grådig efter mere. Og når du endelig har fået nok, kan du mærke en varm, rolig lykkefølelse i hele kroppen. Minder det dig om noget….?

En af de opskrifter, Julia Child skriver om i sin klassiske kogebog Mastering the Art of French Cooking er steak med marv – en ret, som Julie Powell (forfatter til bogen Julie & Julia, se mit indlæg om Julia Child) beskriver som smagen af sex – måske endda beskidt sex? (mere…)