Lidt fra mit liv

Krogs Fiskerestaurant – smagning af Aalborg Akvavit

 

Krogs Aalborg Akvavit

Onsdag var jeg til en dejlig frokost på Krogs Fiskerestaurant – Københavns ældste fiskerestaurant, som i dag har fået en lækker opdatering, og ikke længere er bundet fast i fordums tiders image af byens dyreste restaurant og hvad har vi.

I dag sørger køkkenchef Boris Buono for, at gæsterne spiser friske danske fisk og skaldyr. Jeg var i køkkenet med Boris i forbindelse med min artikel om Limfjordsøster til magasinet Gastro og Boris’ tilgang til mad er forfriskende enkel og ren.

Køkkenet på Krogs er stadig gourmet, men til frokost kan du også få smørrebrød, og man behøver ikke være direktør i Novo for at have råd til sådan en frokost. Desuden kan du altid få de lækre Limfjordsøsters på Krogs, og de er altså noget særligt.

(mere…)

Tyrkisk homecooking – til middag hos Isil og Ali

I sidste weekend inviterede Peters kollega Ali os til middag hjemme hos ham og hans kone, Isil. De bor i en overfed lejlighed i Ørestaden sammen med deres søde kat Aslan, og jeg var super spændt på at spise ægte hjemmelavet tyrkisk mad, for det havde jeg aldrig prøvet før.  (mere…)

Det spiste jeg i Barcelona – del II

tapas 24

Der er stadig masser af mad tilbage fra Barcelona 🙂

På vores næste dag i den sommervarme by vandrede vi op i Eixample kvarteret i den posh ende af Ramblaen oppe ved luksusshoppinggaden, Passeig de Gracia, hvor designerbutikkerne ligger og de rige mennesker bor. Et lækkert kvarter med store gamle lejligheder og også der, hvor du finder en masse af modernista-bygningerne, deriblandt nogle af Gaudìs sindssygt ejendommelige ejendomme. Dem kiggede vi lidt på og butik-hoppede (her kan jeg anbefale design-mekkaet, Vinçon).

(mere…)

Lækkert B&B i Piemonte: Fior di Farine i La Morra

La Morra

Dette er den smukke by La Morra, som ligger i Barolo i Piemonte. Det er her nogle af Italiens bedste vine kommer fra og området omkring La Morra er hvor de mest feminine Baroloer kommer fra.

Peter og jeg har længe talt om, at besøge Piemonte. Vi drikker rigtig meget italiensk vin, og især Nebbiolo druen er en af vores favoritter (for de mindre vinnørdede læsere, er det den drue, man bruger til bl.a. Barolo og Langhe). Vi kørte til Piemonte efter vores knap 2 uger i huset i Tourrettes sur Loup, og det mest latterlige og samtidig fantastiske var, at det faktisk kun tog 3 timer at køre der fra og til La Morra. Latterligt fordi vi jo burde have gjort det for længe siden.

Der er så smukt i Piemonte. Store vidder med små bakketoppe, og på disse bakketoppe ligger de kendte vinbyer som La Morra og byen Barolo. Der er vinmarker overalt, og der hvor der ikke er vin, er der skov eller hasselnøddetræer. (mere…)

Toscana: på besøg hos Il Cipresso – Vin Santo, olivenolie, osteria og agriturismo

Il Cipresso

I juni var jeg på en pressetur i Toscana, hvor jeg blev kartet rundt i en bil fra den ene ende af Chianti til den anden, for at se regionen og smage på dens produkter. Ikke det værste job…

Jeg besøgte mange vinproducenter og agriturismo’er (gårde, som udlejer værelser eller lejligheder), men et sted, som jeg stadig tænker på, var vineriet Il Cipresso nær Arezzo.  (mere…)

Østrig II: Rundt om Krems og middag på Zum Kaiser von Österreich

Wachau

Vi vender lige tilbage til Østrig, hvor vi på dag 2 kørte rundt og kiggede på vinmarkerne i Wachau og Kremstal. For vininteresserede giver det en ekstra dimension at se de fysiske omgivelser, hvor vinene gror. Det gør, at man bedre forstår vinene og bedre kan huske områder, klassificeringer og den slags, fordi man har været der og kigget på omgivelserne og kun drukket lokale vine i et par dage.

Jeg har virkelig fået øjnene op for de østrigske vine på vores besøg i Krems. De er så fine og elegante. Nu drak vi så også vine fra topproducenter, men de var virkelig også lækre, og hvis man sammenligner med priser på vine fra topproducenter i andre lande, så fås de østrigske top-vine til nogle langt mere overkommelige priser end f.eks. topvinene fra Bourgogne, som desværre er blevet stort set umulige at betale.  (mere…)

Krems: Dejlig vin og mad i Østrig

Loisium

Jeg oplever så meget på min sommerferie, især madmæssigt, for maden spiller altid hovedrollen, når Peter og jeg er på ferie. Så jeg har simpelthen så meget at skrive om på bloggen, at jeg er helt bagud. Til gengæld er det super dejligt at have tid til at blogge oftere end jeg plejer. (mere…)