Kager, brød og desserter

Håkonskager – lækre specier med marcipan
håkonskager

Foto: Line Thit Klein

Jeg elsker småkager, som man laver som en dejpølse og derefter skærer i skiver og bager. Det er SÅ meget nemmere end at rulle en dej ud og stikke kager ud og man kan lave en ekstra dejpølse og komme i fryseren, så man har til en omgang friskbagte småkager en anden god gang.

Denne opskrift giver en lang pølse, og du kan roligt fordoble portionen, for de er optur-lækre og de forsvinder hurtigt. Prøv det med en pølse i fryseren – altså en dejpølse 🙂 (mere…)

Fyldte chokolader på Marriott – se billeder og opskrift fra chokoladekursus

Marriott chokolade

I sidste uge var jeg en tur på Marriott Hotel i København. Det er et stort luksushotel med 5 stjerner og stemningen er meget international i den store, imponerende lobby. Jeg har før været dernede bl.a. i forbindelse med åbningen af deres store steakrestaurant, Midtown Grill, men denne gang handlede det om søde sager.

Jeg var nemlig inviteret i køkkenet for at prøve at lave fyldte chokolader sammen med Marriotts dygtige dessertkok, Tor Stubbe.  (mere…)

På rov i helsekostbutikken: hjemmelavet müesli med ingefær og kokos
müsli

Foto: Line Klein

 

En aktivitet, jeg elsker, er at stå og glane i helsekostbutikker. I nærheden af hvor jeg bor, ligger der flere gode, store helsekostbutikker med et kæmpe udvalg af sunde øko-produkter. Men af og til kan man gå lidt kold i, hvad man egentlig skal stille op med tørret ananas og speltflager. Det har jeg svaret på: lav din egen müesli!

(mere…)

Test: Irmas brødblanding

irmas brødblanding

Jeg har testet Irmas nye økologiske brødblandinger. De fås i flere varianter til vist nok omkring 26 kr. stykket, så vidt jeg husker. Konceptet er, at du bare tilsætter vand til pakken, ryster dejen godt sammen, stiller brødet til hævning og bager det direkte i den papform, det kommer i. Og hvor godt virker det så? Faktisk ret godt! (mere…)

Stikkelsbærgrød

stikkelsbærgrød

Jeg lavede stikkelsbærgrød i går. Det har jeg ikke spist siden jeg var barn og min mor lavede det af vores stikkelsbær i haven. Men i går så jeg smukke, mørkerøde stikkelsbær hos en grønthandler. De var ved at sprænges af modenhed og jeg måtte bare have dem. Det var super nemt at lave denne grød og vi spiste dem helt enkelt med tyk øko-fløde hældt over. Hvorfor sidde og pjatte med mælk, når nu fløden er det bedste? (mere…)

Citron polentakage

citron polentakage

Polenta – også kendt som majsgryn- er en meget anvendelig sag. Ikke nok med at man kan lave den som en cremet grød med masser af parmesan og måske krydderurter i, så kan man også stege resterne af omtalte grød dagen efter, eller man kan panere fisk eller kød i polentamel, eller man kan bruge polenta som fyld i en kylling og meget andet. Man kan også bruge polentamel i kager.

(mere…)

Hjemmelavet koldskål

koldskål

 

Det bliver næsten ikke mere sommerligt end koldskål og jordbær. Tænk at noget så old school som en kold dessert-suppe lavet af fornuftig kærnemælk kan være så utroligt lækkert!?

Ja, det er nemt at købe sig fra det, og ja der er gode købeversioner (jeg kan godt lide Irmas; den smager lidt af fløde og meget af vanilje). Men det er altså bedst at lave det selv, især hvis du har en god opskrift, og det har jeg selvfølgelig :-). Jeg foretrækker den tykke slags og derfor bruger jeg en blanding af kærnemælk og tykmælk. Vaniljesmagen er essentiel i en god koldskål, så du er nødt til at bruge ægte vanilje fra en rigtig vaniljestang – gerne en stor fed saftig en – for at få den optimale smag. Gå efter dine favoritproducenter af god (og ofte betyder god også økologisk) kærnemælk og tykmælk. Det allerbedste er at bruge friske æggeblommer fra fritgående høns, fra en gård hvor hønsene har det godt, men frygten for salmonella gør det utrygt, så brug pastueriserede æggeblommer eller skold dine friske æg med kogende vand inden  brug – salmonellabakterier sidder nemlig på æggeskallen.

Og så lige en parentes – min blog er nomineret i FDB’s madblogger konkurrence. Du kan hjælpe mig ved at stemme via dette link og trykke på “synes godt om” knappen. Konkurrencen slutter tirsdag d. 14. juni, så skynd dig! (mere…)

Rabarber crumble

rabarber crumble

Jeg købte et smukt bundt rabarber forleden nede i den dejlige grønthandler Din Baghave.

Jeg synes slet ikke, jeg har spist nok rabarber i år, og de er bedst i starten af sæsonen (de udvikler mere oxalsyre i løbet af sæsonen), så det er med at få spist en masse. (mere…)

Rabarber trifli

rabarber trifli

Hvor er det dog et perfekt påskevejr! Tillykke til os alle med det – det kunne ikke være bedre. Jeg bruger påsken med arbejde, men det gør ikke noget, for jeg elsker jo mit arbejde. Til gengæld tager jeg til Frankrig om en uge, hvor jeg glæder mig til at lave en masse provencalsk mad – mon ikke der kommer lidt om det senere…

Herhjemme er det netop blevet rabarber sæson. De danske rabarber er godt på vej op i haverne – de fleste steder er de nok ikke helt store nok, til at man kan spise dem, men så må man nøjes med dem fra Tyskland, som er i butikkerne netop nu.

Efter lang tids leden har jeg endelig fundet den perfekte trifli skål – i Ikea! Se den her (det er den, der hedder Gottis til 79 kr.). Den skulle selvfølgelig testes, så i weekenden lavede jeg en stor rabarber trifli. Jeg synes det ser smukkest ud med en glasskål, så man kan se lagene.  (mere…)