Kager, brød og desserter

Flødeboller fra A Xoco

a xoco flødeboller

Man må meget, når man er gravid. F.eks. må man gerne spise flødeboller lige før sin frokost, hvis man har lyst til det. Og det har jeg, for jeg har fået den ondeste søde tand under min graviditet.

Jeg købte 4 kokosflødeboller fra Anton Bergs posh chokolade linje – A Xoco – i deres fine butik på Gl. Kongevej. De kostede 80 kr., men det må jeg også gerne. For ligesom at retfærdiggøre det hele, vil jeg fortælle dig, kære læser, om hvordan de smagte. (mere…)

Scones – verdens hurtigste treats

scones

Jeg lavede disse i søndags, hvor vi fik besøg af vores dejlige venner Peter og Lars, som begge var hårdt tømmermændsramte og bagstive. De havde muligvis foretrukket noget med bacon og smeltet ost, men det var scones, der kom på bordet. (mere…)

Børnefødselsdag, kager og præstationsangst

I påsken var Peter og jeg i Norge og besøge hans familie. Peters nevø Aleksander havde 5-års fødselsdag mens vi var der, og derfor var vi til stor fødselsdag. Min svigerinde Mette er en haj til kager og desserter og jeg synes lige, I skal have et kig med og se hendes fantastiske kagebord fra fødselsdagen. Jeg advarer om et ekstra tøset indlæg :-). (mere…)

Citronkage med kokos

citronkage

Lige siden jeg besøgte Rose Bakery i Paris for et år siden, har jeg med jævnligt mellemrum grådigt fantaseret om deres perfekte lemon-orange loaf, som jeg spiste en tyk skive af en solrig formiddag i Le Marais. Jeg elsker kager og desserter med citron og har længe drømt om at lave den perfekte lemon loaf – en citron-sandkage med tyk glasur over.
(mere…)

Til kageshow med Claus Meyer

Claus Meyer

I går hyggede jeg mig søndag eftermiddag med en tur i Politikens Hus, hvor Claus Meyer holdt sit Kageshow for omkring 400 gæster, der havde købt billet via Politiken.

Arrangementet blev holdt som en del af lanceringen af hans seneste bog om kager – Meyers Kager og der skortede bestemt ikke på kage-interesserede deltagere denne kolde eftermiddag. Sammen med Claus Meyer stod hans gamle kage-makker, konditor Morten Borup, som i sin tid var medforfatter på Claus Meyers populære bog, Chokolade. Sammen holdt de to mænd et kage-foredrag/cooking show, hvor de på scenen lavede kager, mens de sludrede om forskellige tips og tricks til god kagelavning.  (mere…)

Chokoladekage til hverdagsbrug – eller til hvad som helst

 

chokoladekage

Siden 1. januar (ja, jeg bagte kage 1. januar!) har jeg gået og eksperimenteret med en opskrift på helt almindelig chokoladekage – sådan en, man kan gå og spise sig et stykke af på en helt almindelig dag. Ikke noget fancy, men noget som tilfredsstiller den der craving for chokoladekage, som nogle gange kommer over en. Og med hverdagschokoladekage, så mener jeg sådan en, der er lavet med kakao og ikke chokolade. Jeg har stort set altid de ingredienser, der skal bruges, i mit køkken, så det altid er nemt lige at bikse en god kage sammen. (mere…)

Risalamande – klar til julen

Normalt er det min bedste, som laver risalamande til os juleaften. Jeg synes hendes er den bedste risalamande, men hun laver den uden opskrift, så jeg måtte finde på min egen med de forhold, jeg bedst kan lide.

Hvert år laver min bedste to skåle, som hun har med over til mine forældre juleaften. Den ene spiser vi juleaften og den anden er til dagene efter. Og Juledag plejer jeg at starte formiddagen i nattøj med en skål lækker risalamande med kirsebærsauce. Meget syndigt, men det er det rigtige tidspunkt at synde på.  (mere…)