Kødretter

Flæskesteg med citron og krydderurter – og sådan får du sprød svær

flæskesteg

Nu er det lige op over, så her får I en opskrift på min italienske flæskesteg, som jeg laver året rundt – især til gæster.

Peter og jeg holder jul hos mine forældre i Nibe, og vi spiser altid gås med amerikansk stuffing – det er et kompromis mellem min mors amerikanske tradition for kalkun med brødfyld og min danske fars hang til heftig, fed and med det hele. Resultatet er gås – der er lidt mindre fed end and – med amerikansk brødfyld. Dertil får vi dansk rødkål og brunede kartofler og amerikansk cranberrysauce. De sidste par år har vi været moderne og skippet de almindelige kartofler, da de bare fylder og gør at vi ikke kan spise nok af alt det andet. Sovsen fra gåsen søber vi i stedet rødkålen ind i, når vi spiser.

Min opskrift på juleand kan du se i dette tidligere indlæg og familiens gåseopskrift med fyld finder du her, men til alle jer, der spiser en god flæskesteg, kommer her min version med et italiensk strejf og med lidt info om hvordan du får sværen sprød.  (mere…)

Skipper-agtig labskovs med svinekæber
skipper labskovs med svinekæber  

Foto: Line Thit Klein

 

Nu må solen altså godt snart skinne lidt på os igen. Hvorfor skal november være så nederen? Måske bare så vi bliver taknemmelige for al julehyggen, når den kommer rigtigt i december.

Man får i hvert fald lyst til at lave simremad – prøv denne her (som også har været i Alt for damerne her i efteråret). Det er lidt en slags skipperlabskovs, med de udkogte kartofler. Men den er peppet op med cider, friske æbler, masser af grov sennep og lækre, møre svinekæber. (mere…)

Agerhøne i cider med pære

agerhøne

 

Vi tager lige en efterårsopskrift inden næste indlæg om det sidste mad fra Barcelona. Det er nemlig sæson for vildt.

Efteråret er jagtsæson og jagten på agerhøns gik ind midt i september. Man kan købe vildt hos mange fiskehandlere – både ferskt og frossent. Bl.a. hos fiskehandleren ved Nørreport har de et godt udvalg af fersk vildt, når det er i sæson. I lørdags havde Irma tilbud på frosne agerhøns og skovduer. (mere…)

Æbleflæsk – det spiller bare

Æbleflæsk

 

Hvorfor smager stegt flæsk bare så godt? Alle bliver helt  vilde, når man siger man laver stegt flæsk. Det er så fedt, sprødt, stegt og tilfredsstillende. Og sammen med søde, syrlige æbler og en anden hverdagssucces, stegte løg, så går man altså bare ikke galt i byen med en omgang æbleflæsk. Og det er lige nu og de næste måneder frem, man skal spise det, for de danske æbler er lige i skabet her i efteråret. (mere…)

Superkylling – test af frilandskylling fra Dalbakkegård

kylling dalbakkegaard

Sådan skal en kylling se ud. Peter fotograferede mig med den, så I kan se, hvor stor den er.
Den her krabat vejer 3,5 kilo og har haft et dejligt friluftsliv på Dalbakkegård i Øster Ulslev på Lolland. De har en gårdbutik, hvor man kan købe de fine kyllinger på frost.

Kyllingen her har levet 70-100 dage. Til sammenligning lever en billig kylling kun 35 dage før den bliver slagtet – og det i kummerlige omgivelser. Denne kylling har været på græs og haft et godt liv som kylling. Som jeg hørte en sige i et madprogram: den har haft et dejligt liv og én dårlig dag. (mere…)

Perfektion i køkkenet – nem opskrift på Formel B mad

AEG Formel B 

I mandags var jeg til et dejligt arrangement i Nikolaj Kirke – kirken midt i København, som ikke længere fungerer som Guds hus, men i stedet som kunsthal. Her havde AEG Electrolux opsat et stort flot køkken, for de skulle nemlig lancere deres nye køkkenserie, som kvadradisk og praktisk hedder Neue Kollektion. Jeg har selv to AEG ovne i mit eget køkken fra 2006, som jeg er glad for, så det var spændende for mig – ikke kun som mad-nørd, men også som AEG-ovn-ejer – at se den nye kollektion. 

Et køkken er en arbejdsplads, hvor der skal produceres mad, så redskaber og arbejdsplads skal være funktionelle og velfungerende, og det er AEGs udgangspunkt, når de designer og udvikler og sikkert også grunden til, at jeg selv valgte ovnene der fra i sin tid. For at vise os, der var mødt frem til lanceringen, hvordan man kan bruge sit køkken som en professionel og skabe perfekte måltider derhjemme, var kokken Morten Paaske fra gourmetrestauranten Formel B mødt op. Morten er netop udlært kok til topkarakter og har bl.a. være i lære hos super-restauranten Alinea i Chicago og medlem af det danske junior kokkelandshold. Altså en af danske gastronomis kommende stjerner. (mere…)

Svinekæber braiseret med løg og balsamico

braiserede svinekæber

  I denne uge er jeg bukket under for den forkølelse, der går rundt for tiden. I dag og i går har jeg derfor siddet mere eller mindre konstant i sofaen og set alt, hvad der var i fjernsynet. Alt. Jeg indrømmer blankt, at jeg har siddet med the i forskellige varianter (jeg er stor-drikker af Marcussens Universal urtethe, Sleepytime Tea fra Celestial Seasonings og Lakrids/mynte the fra 15 Minutes) og set både Oprah, Hill Street Blues og Dr. Phil. Men nu trængte jeg altså lige til en pause fra mit efterhånden meget intime forhold til fjernsynet for at vie lidt tid til dig, kære læser. (mere…)

Pimp your porkchop

svinekoteletter

Jeg elsker svinekød. Især sådan nogle tyktskårne koteletter – gerne med ben i – det giver saftigere kød. Svinekød smager dejligt, men prøv at købe frilandsgris eller økogris – gerne hos din slagter. Ja, det er dyrere, men det er altså lidt for mærkeligt, at prisen på svinekød i supermarkeder slet ikke har fulgt prisudviklingen på andre varer. Det er jo underligt, at man kan få to store herregårdskoteletter til 30 kr., er det ikke? (mere…)