Der var gang i grillen for første gang i år, da jeg i samarbejde med min far lavede denne lækre lammebov. Og ja, det er snyd, for vi er i Frankrig og vejret er lunt og lækkert, så det er ingen sag at grille. I får opskriften her, for det er lige sagen her i påsken. (mere…)
Som halvamerikaner så burde jeg jo fejre Thanksgiving hvert år. Det bliver dog ikke til noget hvert år, men af og til har vi fejret det i familien. Jeg husker en gang for en del år siden, hvor min mor næsten slog min gymnasieven Kristoffer ihjel med en meget stor kalkunmiddag. (mere…)
Jeg er lige kommet hjem fra en tur i studiet hos Line Klein, hvor vi har lavet en ny omgang smukke opskrifter til Gastro. Jeg vil ikke afsløre, hvad vi laver til næste nummer, men I kan godt glæde jer!
I morgen trækker jeg i øvrigt vinderen (blandt de virkelig mange deltagere) af den fine kalendergavepræmie, nemlig et årsabonnement på Gastro. Samtidig kommer der også en ny kalendergave op, som I også kan se frem til. Jeg er virkelig i gavehumør!
Indtil da får I lige denne lækre opskrift på braiserede kalvehaler. En smuk og rustik vinterret.
(mere…)
I sådan noget mørkt regnvejr, som der er i dag – og faktisk fra nu af og til det bliver forår – har jeg ekstra meget lyst til mad med masser af krydderier i. Det frisker lige op og giver et eksotisk pift midt i alt det grå.
Jeg elsker arabisk mad og det er vildt nemt at lave en ret god efterligning af ægte shawarma derhjemme. (mere…)
Denne ret lavede jeg til Gastros februarnummer. Den er gået hen og blevet et ret fast indslag på hverdage hjemme hos os. Svinekød og soja går så godt sammen og der er jo ingen, der siger, at man absolut SKAL spise stegt flæsk med persillesovs. (mere…)
Okay, saa jeg lovede jo at give jer opskriften paa den kaninret, jeg lavede i Frankrig. Jeg er paa familievisit i USA lige nu. Derfor de manglende danske vokaler. Jeg sidder i upstate New York i min gamle tante Sals hus i Mamaroneck og skriver. Vi har Otto med herover og blive vist frem til familien og alt er gaaet godt, bortset fra at SAS fik smidt vores barnevogn og autostol vaek paa turen, hvilken er rimelig traels for at sige det paa godt jysk. (mere…)