Hapsere/Lette retter

Ristet chili relish

Glædelig fredag eftermiddag!

Jeg har haft en bunke røde og grønne chilier og nogle røde snack-pebre liggende, som var begyndt at se lidt kedelige ud. Og nu er vi jo i september, som er lidt af en syltemåned, så jeg lavede en relish ud af de halv-rynkede pebre. Jeg har altid forskellige chili saucer i køleskabet og er nok allergladest for en god ristet og salt Sambal Oelek samt Lingham’s Chili Sauce, som er en sød og stærk. Min far laver af og til forskellige chili-sager, bl.a. chili-syltetøj som gør køkkenet totalt giftigt mens chilien står og koger, og senest er han begyndt at lave noget, hvor han salter finthakkede habanero chilier, som man så kan drysse på stort set alt og give det et hot løft, der får hårene til at rejse sig på dit hoved.

Der er mange muligheder med chili og jeg elsker stærk mad. Min relish her blev lidt en mellemting mellem en tyrkisk Ajvar, som er sådan en peberfrugt relish, og en Sambal Oelek. Brugen af snack-pebre gør den mere mild, så man ikke skal være så bange for at bruge den. 
Køkkenet blev ikke giftigt, men man skal nok ikke stikke snuden hen over gryden og indhalere, mens det står og bobler. Og husk ikke at pille dig i øjnene eller andre sarte steder (!!!), når du har haft chili på fingrene. Denne opskrift giver ca. 300 ml. relish. Spis den til en steak, i pita med falafel eller andet fyld, i en bacon-sandwich, til æg, i tacos, til skindstegt fisk og alt muligt andet. (mere…)

Pizza med tomat og pancetta – nu med rigtig dej!

Ja, jeg ved godt at jeg tidligere har CHOKERET ved at afsløre, at jeg ofte bruger færdiglavet, rå pizzadej (de der ruller man kan købe fra køledisken). Det er jo noget værre noget for sådan en mad-nørd som mig at indrømme, men jeg hader/er-for-doven-til at have med gærdej at gøre, hvis jeg kan blive fri, og ofte synes jeg alligevel ikke resultatet med hjemmelavet pizzadej bliver særligt imponerende, når man nu ikke har en fancy pizza ovn. Men man skal jo udfordre sig selv og nu har jeg fundet en dej, jeg kan overskue at kaste mig ud i – selv på en hverdag efter arbejde. For mit vedkommende kræver det en køkkenmaskine der ælter for mig, men hvis du ikke døjer med ælte-angst og gærdejs-noia, kan du naturligvis ælte løs med de bare næver (en i øvrigt glimrende måde at komme af med dagens aggressioner over chefen, andre bilister eller sure teenagere).

Denne pizza lavede jeg som en slags blanding mellem en hvid og en almindelig pizza – forskellen er jo, at de hvide pizzaer er uden tomatsovs og de almindelige er med (se min populære opskrift på hvid pizza med kartoffel her). I denne pizza bruger jeg friske tomater, men ingen tomatsovs eller passata (tomat-puré). For at undgå at det bliver tørt bruger jeg lidt crème fraiche, hvilket muligvis ikke var gået i Italien, men her i køkkenet bestemmer jeg heldigvis, og der er ikke noget pizza-politi, der kommer efter mig… (mere…)

Tak til Italien, sol og tomater!

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? (mere…)

Ramsløg på 2 måder – forår i byen

Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.

Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)

Deviled eggs – amerikanske djævleæg til påskefrokosten

Min mor er amerikaner, og derfor dukker der af og til nogle amerikanske retter op i mit køkken. Deviled eggs er en af dem og en ret (hvis man kan kalde noget så simpelt en ret) jeg siden jeg var barn har været ret vild med. De er “deviled” fordi de er spiced lidt op med karry og sennep – man kan selv styre om de skal være stærke eller milde – nogle kommer tabasco i for ekstra spicyness. Man finder tit deviled eggs på buffeter  til fester og til picnics i USA, og så er det også en tilbagevendende ret på mange bar-menukort – altså en hapser, man kan bestille til sin øl eller drink i en bar.

Her i Danmark gør de sig blandt andet rigtig godt på et påskefrokost-bord – f.eks. som tilbehør til sildene eller for sig selv. Man kan også spise dem med rejer eller stenbiderrogn til.

Deviled eggs har i en periode været upopulære, da man særligt i USA har haft en kolesterol-angst, som gik hårdt ud over æg. Nu ser det ud til at mange forskere har ombestemt sig, og flere mener nu at æg er en såkaldt “super-food”, som er godt for både det ene og det andet. Jeg ved ikke hvad man skal mene. Jeg tror at “alting med måde” er et meget godt regelsæt at følge, ikke at jeg altid gør det… (mere…)

Pizza bianca med Scamorza og svampe

010

En opdagelse jeg har gjort indenfor nyere tid er den italienske ost scamorza. Det er en mild komælksost, der er røget og dermed får en fyldig, nærmest kød-agtig smag. Den minder lidt om en mozzarella – dvs. den er ret mild – og smager vildt godt på pizza. Her bruger jeg den sammen med svampe på en hvid pizza, jeg plejer at servere i mindre stykker som hapser, men som også er særdeles spiselig for sig selv som aftensmad, f.eks. med en salat til. Scamorza kan købes i osteforretninger og i italienske specialitetsbutikker.

For mig er dette noget jeg hurtigt klasker sammen, og derfor bruger jeg færdiglavet rå pizzadej – det er selvfølgelig fuldstændig tilladt at være overskudsmenneske, der laver sin egen pizzadej! (mere…)

Aldrig prøvet før: røget silderogn (og Cristal Rosé 2000)

I fredags var jeg forbi min lokale fiskemand (Fiskehuset på H.C. Ørstedsvej), hvor Simon, som har butikken, gav mig noget røget silderogn med, som han syntes jeg skulle prøve. Jeg har aldrig smagt det før, og jeg var faktisk ikke klar over, at det var noget man spiste. Sild har aldrig været en favoritfisk hos mig, og jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk overfor de mærkelig små røde bukser med rogn i. Men nu fik jeg dem jo med, og så må man jo prøve! Og det var rigtig lækkert og smukt – rognen er koralrød. Man kan også spise fersk silderogn, ligesom man spiser stenbiderrogn. Den skal saltes og kan så spises som den er, eller rørt op med smør.
Prøv det, hvis din fiskehandler har det . 

Om aftenen lavede jeg middag til min gode ven Mads – ham den søde lange fyr, jeg kender fra Kokkekampen, og hans dejlige veninde Nina.
Mads havde taget en fuldstændig fortryllende flaske Cristal Rosé 2000 med (han er virkelig sympatisk – jeg tror det er det bedste glas champagne, jeg nogensinde har smagt!), og til den lavede jeg så disse hapsere med den røgede silderogn: (mere…)

Bruschetta med radicchio og mozzarella

IMG_4385

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. (mere…)