Hapsere/Lette retter

Pizza bianca med Scamorza og svampe

010

En opdagelse jeg har gjort indenfor nyere tid er den italienske ost scamorza. Det er en mild komælksost, der er røget og dermed får en fyldig, nærmest kød-agtig smag. Den minder lidt om en mozzarella – dvs. den er ret mild – og smager vildt godt på pizza. Her bruger jeg den sammen med svampe på en hvid pizza, jeg plejer at servere i mindre stykker som hapser, men som også er særdeles spiselig for sig selv som aftensmad, f.eks. med en salat til. Scamorza kan købes i osteforretninger og i italienske specialitetsbutikker.

For mig er dette noget jeg hurtigt klasker sammen, og derfor bruger jeg færdiglavet rå pizzadej – det er selvfølgelig fuldstændig tilladt at være overskudsmenneske, der laver sin egen pizzadej! (mere…)

Aldrig prøvet før: røget silderogn (og Cristal Rosé 2000)

I fredags var jeg forbi min lokale fiskemand (Fiskehuset på H.C. Ørstedsvej), hvor Simon, som har butikken, gav mig noget røget silderogn med, som han syntes jeg skulle prøve. Jeg har aldrig smagt det før, og jeg var faktisk ikke klar over, at det var noget man spiste. Sild har aldrig været en favoritfisk hos mig, og jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk overfor de mærkelig små røde bukser med rogn i. Men nu fik jeg dem jo med, og så må man jo prøve! Og det var rigtig lækkert og smukt – rognen er koralrød. Man kan også spise fersk silderogn, ligesom man spiser stenbiderrogn. Den skal saltes og kan så spises som den er, eller rørt op med smør.
Prøv det, hvis din fiskehandler har det . 

Om aftenen lavede jeg middag til min gode ven Mads – ham den søde lange fyr, jeg kender fra Kokkekampen, og hans dejlige veninde Nina.
Mads havde taget en fuldstændig fortryllende flaske Cristal Rosé 2000 med (han er virkelig sympatisk – jeg tror det er det bedste glas champagne, jeg nogensinde har smagt!), og til den lavede jeg så disse hapsere med den røgede silderogn: (mere…)

Bruschetta med radicchio og mozzarella

IMG_4385

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. (mere…)

Røget makrel med fennikel, citronmayo og sprødt brød

IMG_4061

Mine forældre bor tæt på et lokal røgeri i Nibe i Nordjylland (Kildens Røgeri), hvor man kan købe rigtig god fisk til nogle priser, der er helt utroligt lave i forhold til de eksorbitante priser, man betaler for fisk her i København. Jeg kan næsten begynde at græde over de lave priser hos sådan en nordjysk fiskebutik – jeg ville helt sikkert spise fisk oftere, hvis ikke det kostede lige så meget som oksemørbrad. Og det latterlige er jo, at vi betaler dobbelt pris (nogle gange mere) her i København, og får til gengæld fisk, der er mindre frisk, pga. transporttiden fra Hanstholm eller hvor fisken nu kommer ind i Nordjylland. Øv altså.

Så jer, der bor i det nordjyske, I skal glæde jer over den billige og friske fisk! Og til alle: husk for guds skyld at købe ind hos den lokale fiskehandler, så det ikke ender med, at vi kun kan købe fisk i supermarkedet, hvilket samtidigt vil betyde, at alt andet end laks, torsk og rødspætte vil være umuligt at opdrive. STØT DE SMÅ BUTIKKER!!

Sidst mine forældre var på besøg hos mig, havde de været så søde at tage en dejlig røget makrel med fra den lokale butik, og jeg lavede denne ret ud af den. Jeg synes det er en ret, der ser ret glamourøs ud og den er meget let at lave. Måske kan den bruges som forret nytårsaften… (mere…)

Wontons med tigerrejer

IMG_3855

Sådan en lille eksotisk hapser, som disse wontons med rejefyld er noget, der ser ret fabulous ud at servere, og det er overraskende nemt at lave. Jeg tror mange har en eller anden angst over for at friturestege, men det behøver man altså ikke. Det er absolut ikke nødvendigt med en stor farlig elektrisk frituregryde, og man behøver faktisk ikke ret meget olie til friteringen af disse små sprøde pakker.

Det eneste særlige disse wontons kræver, er lidt tid og adgang til en asiatisk købmand, hvor du kan købe færdig wonton dej – gerne frossen – for det bliver alligevel for meget mas at lave sådan en dej selv (har ikke en gang prøvet – kan ikke se pointen!). Selfølgelig kan fyldet ændres i uendelighed – prøv dig frem. Her er min opskrift med tigerejefyld: (mere…)