Grøntsager

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

kikærtesalat

Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.

Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic.  (mere…)

Grøn lasagne med spidskål og ramsløg

grøn lasagne

Forleden talte jeg med nogle veninder om, hvad vi egentlig spiste til aftensmad og hvor tit vi var kødfrie.
Nu skal det ikke lyde som om mine veninder og jeg er sådan nogle spelt-koner, der er nazi-agtige omkring sundhed. Det er vi absolut ikke! Vi elsker at bælle store mængder vin, æde groteske mængder kød og kage, pasta og kartofler med tonsvis af fedtstof og ost over. Faktisk spiser vi nogle gange lige så meget – eller mere – end vores mænd! Men vi er jo kvinder, så samtidigt med at vi propper os med mad, sidder vi og taler om damebladsemner som bikiniwaxing og kødfrie dage. (mere…)

Rosenkål med pancetta og citron – helt uden prut!

rosenkål
Foto: Line Thit Klein

Min teori er, at folk hader rosenkål, fordi de synes det smager af prut. Og det gør det også – vel og mærke hvis det er kogt i smadder. Jeg nægter at acceptere, at noget der ser så fint ud, som de små mini-kålhoveder gør, ikke også smager godt. Og hemmeligheden bag lækre rosenkål? Lad være med at koge dem i smadder! (mere…)

Pizza Bianca med kartoffel og scamorza

pizza bianca

Endnu en gang har jeg lavet en pizza bianca – denne gang med den røgede ost, scamorza, og tynde skiver kartoffel med skræl. Dejen lavede jeg med noget af det fantastiske mel, jeg købte hos den mølle, vi boede ved, da vi var i Piemonte. Det var stærkt tipo 00 mel. Når man siger mel er stærkt, mener man at det har et højt proteinindhold, dvs. glutenindhold. Gluten er det, der gør dejen ekstra elastisk, når du sørger for at få aktiveret dens egenskaber. Det er det, der foregår, når du ælter en dej.

Jeg synes godt man kan se, hvor sprød og lækker min pizzabund blev her på billedet ovenfor. Den var virkelig vellykket og jeg tror det skyldes det gode stærke mel.

(mere…)

Courgette tærte med ricotta

courgette tærte

For nylig var der en lille artikel om mig og min blog i Alt for damerne. Det handlede om hvordan jeg var kommet i gang med bloggen, hvorfor jeg skrev og hvordan det havde ændret mit liv. Der var et par billeder af min mad, bl.a. en courgette tærte, som der så siden er flere, der har spurgt mig om opskriften på.

Det var en tærte jeg lavede, mens vi var i Sydfrankrig sidste år, og jeg fik bare aldrig skrevet om den. Den er super nem, fordi jeg snød og brugte købt mørdej, og fordi den laves uden brug af tærteform. Verdens nemmeste lige at smække sammen, og der er højsæson for courgetter lige nu, så se at få spist nogle af dem. Tærten her er perfekt til et let aftensmåltid sammen med en salat, eller som en frokostret, del i en buffet eller til picnic. (mere…)

Æggekage med friske majs

Foto: Line Klein

 

Det er nu majsene er gode, så se at få spist nogle af dem. De friske majs er så søde, sprøde og lækre, og man kan bruge dem til meget.

Til Alt for damerne lavede jeg denne lækre, fyldige æggekage med majs, feta og estragon. Min fotograf var helt vild over den og har siden lavet den hjemme med stor succes – især hos hendes børn (børn er ofte ret vilde med majs – det er nok sødmen). (mere…)

Tomatsalat med fennikel

 

tomatsalat

Det lyder som om, jeg har valgt at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Mens det tilsyneladende pisser ned i hele resten af Europa, så skinner solen på os her i Sydfrankrig.

Jeg nyder en stille dag i huset i dag. I går tonsede vi rundt i Cannes på en stor shoppingtur, som varede hele dagen. Min veninde og hendes kæreste er på besøg, og vi havde stor succes ved udsalget i Cannes (jeg købte 3 par meget højhælede stiletter, som jeg glæder mig til at vise mig frem i). Drengene udviste ufattelig tålmodighed.

De lune aftener bliver der grillet en masse, og jeg har et utroligt behov for at spise tomater hele tiden. Sikkert fordi de smager så fantastisk lige nu, hvor de er modne og har en intens, sød smag af sol og varme – præcis som tomater skal være. Som tilbehør til en grillet svinekam med pancetta og rosmarin (opskrift kommer senere) serverede jeg denne hurtige, friske salat af tomat og fennikel. Jeg lavede den en time inden den skulle spises, så den fintsnittede, ultrasprøde fennikel kunne nå at marinere i tomatsaft og dressing. (mere…)

Hurtig pastaret: fettuchine med lyse squash og creme fraiche

fettuchini squash courgette pasta

Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!

Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd :-)) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. (mere…)