Grøntsager

Rødder med persillepesto og yoghurt
FEAST-01-Web-Select-0569s

Foto: Francois Botha

Der er stadig lidt rodfrugt over tilværelsen. Foråret er ikke på fuld skrue endnu. Marts er altid en snyder, for her sidder vi og gisper efter ramsløg og rabarber, men i virkeligheden sner det (for helvede altså!) ude og der er ikke meget forår over livet i dag. Faktisk blev jeg nødt til at købe Sarah Bernhard kager fra Cake My Day på Gl. Kongevej i dag. Ellers var det ikke til at holde kulden ud. (mere…)

Lun kartoffelsalat med bacon og forårsløg

– SPONSORERET INDLÆG –

_1270557s

I dag arbejder jeg hjemme. Vi har fået poleret vinduer og nu sidder jeg og blogger og venter på solformørkelsen. Det er lidt creepy og også meget spændende. Tænk hvor mærkeligt folk i stenalderen har syntes det var, når lyset pludselig forsvandt uforklarligt midt på dagen. Efter formørkelsen skal jeg spise sushi til frokost med en veninde. Mere om det i et andet indlæg. I skal også lige have opskriften på denne lækre, lune kartoffelsalat (mere…)

Broccolisuppe med sprød bacon
Foto: Line Klein

Foto: Line Klein

Nu sidder jeg her med den suppeopskrift, jeg på forhånd har planlagt at skulle blogge om i dag. Den er mega nem og sund – lige bortset fra den smule bacon, der skal på toppen. Men samtidig sidder jeg godt nok og spiser en af de salte peanut-chokolade cookies, jeg bagte i går (mere…)

Risotto med Karl Johan svampe

_1240351s

Christian fra vores opgang kom forbi med en kasse enormt store Karl Johan svampe til os. Tænk hvor skønt at have så flink en nabo! Svampene var ret store og ikke sådan super perfekte, så jeg brugte dem i en risotto, som simpelthen blev så dejlig.  (mere…)

Lun græskarsalat med æble
Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein

Ja ja, det er officielt stadig sommer, men man kan ikke undgå at føle sig lidt efterårsagtig til mode. I går aftes skulle jeg ud og spise (Retour Steak Vesterbro – perfekt bøf, fritter og en helt ok béarnaise, som dog godt måtte have haft mere estragon og/eller kørvel i for at være rigtig sexet) og jeg havde både strømpebukser, lukkede sko og tørklæde på. For slet ikke at nævne paraply! Jeg bagte også en kage med æbler og blåbær (opskriften kommer), fordi det regnede så meget, at jeg måtte have en kage.

Jeg føler altså, at det er retfærdiggjort, at jeg disker op med en græskaropskrift nu. (mere…)

Bønnesalat med saltet citron og feta

_1220638s

Det var den der bønnesalat, vi kom fra. Siden jeg sidst skrev, er vi kommet hjem fra Frankrig og været gennem en hektisk uge med en masse arbejde. Men jeg blev jo ikke helt færdig med at fortælle om, hvad jeg spiste i denne omgang i Frankrig. Så her kommer opskriften på bønnesalaten, hvor jeg brugte min mors fortryllende, saltede citroner. (mere…)

Saltede citroner

_1220634s

Min mor har lavet de lækreste saltede citroner af de aromatiske citroner fra Muhammeds træ i haven i Tourrettes (Muhammed er vores havemand, som kom med træet som en overraskelse, og vi er så glade for det). Det var egentlig noget, hun gjorde, fordi de skulle rejse hjem efter deres sidste besøg hernede i foråret. Hun syntes det var synd, at de mange citroner på træet ikke blev brugt. Så fandt hun på at salte dem, som man gør i Marokko, og det nyder vi godt af hernede nu. (mere…)