Grøntsager

Tak til Italien, sol og tomater!

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? (mere…)

Sesam nudler – minder om mormor

 

Denne nudelret minder mig om min barndoms besøg hos min amerikanske mormor. Hun handlede ofte i et gourmet supermarked, hvor de havde en stor delikatesseafdeling med forskellige færdige småretter – alt fra frølår til spændende og eksotiske salater – her i blandt en sesam nudelsalat, som jeg var ret vild med.

Som barn var jeg ikke klar over, at der var noget der hed sesamolie, men da jeg senere opdagede det, blev jeg meget glad for at have opklaret, hvad der lå bag den smag, jeg så godt kunne lide. Sesamolie har en fyldig, lidt jordbunden smag og er ekstremt aromatisk. Du skal bruge det med måde. Det bruges som krydderi – ikke til at stege i.

Jeg varierer denne salat ret meget. Det er en ret, jeg ofte laver, når jeg ikke har fået købt ind. Jeg har nemlig altid både nudler og ingredienserne til dressingen i mit kolonialforråd. Og så blander jeg ellers bare med hvad der er af grøntsager i køleskabet; det kan sagtens være forskellige salater, kål, bønner, svampe og rodfrugter. Her er en forårsversion af salaten. (mere…)

Spaghetti med ramsløgspesto

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs – han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole – selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. (mere…)

Ramsløg på 2 måder – forår i byen

Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.

Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)

Gulerødder med rygeost

Rygeost er den eneste ost der er en 100% dansk opfindelse. Jeg forbinder meget smagen af rygeost med sommer, selv om der måske ikke er nogen speciel grund til det – man kan jo få rygeost året rundt. Måske er det fordi, røgsmagen minder mig om grill-aftener på terrassen eller fordi rygeost ofte spises sammen med sommergrøntsagerne radiser og agurk (i sommersalat). Jeg elsker rygeost i en kartoffelsalat med masser af purløg eller på en hapser med røget makrel og dild, eller som her med søde, bløde, bagte gulerødder, hvor den danske muld (gulerødder) og sommer (rygeost) kombineres med sydlige solstrejf (spidskommen) og græssmag fra bredbladet persille. Så kom vi vist hele vejen rundt. (mere…)

Jordskokkerisotto med kammuslinger

Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld. 
Og dog.  
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen – for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). (mere…)

Pizza bianca med Scamorza og svampe

010

En opdagelse jeg har gjort indenfor nyere tid er den italienske ost scamorza. Det er en mild komælksost, der er røget og dermed får en fyldig, nærmest kød-agtig smag. Den minder lidt om en mozzarella – dvs. den er ret mild – og smager vildt godt på pizza. Her bruger jeg den sammen med svampe på en hvid pizza, jeg plejer at servere i mindre stykker som hapser, men som også er særdeles spiselig for sig selv som aftensmad, f.eks. med en salat til. Scamorza kan købes i osteforretninger og i italienske specialitetsbutikker.

For mig er dette noget jeg hurtigt klasker sammen, og derfor bruger jeg færdiglavet rå pizzadej – det er selvfølgelig fuldstændig tilladt at være overskudsmenneske, der laver sin egen pizzadej! (mere…)

Bruschetta med radicchio og mozzarella

IMG_4385

Radicchio er den purpur-lilla salat, som kan fås i de fleste grønthandlere og supermarkeder. Den er i familie med endivie (julesalat) og rigtig mange andre slags bitre salater – i andre lande, som f.eks. Italien kan man få utallige variationer. Som sagt er den let bitter og meget sprød. Den giver et vidunderligt farvesprøjt til en grøn salat og kan også tilberedes (det samme kan julesalat) – f.eks. grilles, gratineres og braiseres. Jeg elsker dens let bitre smag, som jeg synes passer godt i fede sammenhænge, som eksempelvis her, hvor den er lynstegt med lidt balsamico, lagt på rustikt brød og gratineret med fyldig, rund og blød mozzarella. En virkelig dejlig hapser, frokostret eller følgesvend til en suppe. (mere…)

Rødbedesuppe

Det er vildt at noget spiseligt kan have så sindssyg en farve som rødbeder!
De ser så uglamourøse ud med skal på, men når man skærer dem over og purpurfarven blænder dig, så er der altså gang i den, og det er præcis hvad man har brug for her i små-kedelige og frelste januar.
Denne suppe lavede jeg forleden efter at have kogt et stykke oksebryst, som jeg brugte til noget andet (indlæg følger…). Det fik jeg en dejlig oksekødssuppe ud af, som jeg tilsatte kogte rødbeder og en enkelt bagekartoffel for at give cremethed. Meget simpelt. (mere…)