Forskelligt

Søndags-mad konkurrence: Vind abonnement på to numre af Copenhagen Food

Søndag er en lidt hellig dag, forstået på den måde at mange har nogle ritualer for hvordan søndagen skal forløbe: fast morgenmad med rundstykker og P1, brunch med venner, søndags-familiemiddag, aftensmad foran fjerneren, pizza, take away, søndags-steg og så videre. WeekendAvisens chefredaktør Anne Knudsen har fast familie-søndagsmiddag med 3 retter og pæne servietter, hvor hendes voksne sønner kommer hjem og spiser, og man er samlet omkring bordet til et godt måltid. Det har jeg altid beundret hende for, og det er noget jeg går og drømmer om selv at kunne gøre, når jeg engang har voksne børn, man kan invitere hjem.

Middag med Sara Lund og Taxa Finn

Mine drømme om overskuds-søndagsmiddag ville dog kræve, at jeg ikke har tømmermænd om søndagen, hvilket jeg desværre ofte har, og derfor er søndag for mig ofte noget, der kræver tømmermandsvenlig aftensmad – gerne indtaget foran fjernsynet. Når der er sæson for DR’s forskellige søndags-dramaserier, planlægger vi vores søndags-aftensmad, så det passer med at vi kan sidde klar foran skærmen kl. 20 og se Sara Lund opklare mord, eller Taxa-Finn tude over et eller andet, eller hvad der nu er på skærmen. (mere…)

Hurraaaah – min blog fylder 1 år!

Tænk en gang! Der er allerede gået et helt år siden jeg som total blog-grønskolling startede min madblog for at have et sted at komme af med alle mine mad-idéer, billeder, meninger og oplevelser. Derfor vil jeg gerne give jer denne smukke hindbærkage med pistacie, som vi købte i Sydfrankrig. Værsgo’.

Da jeg startede, var det også for at finde ud af med mig selv, om jeg egentlig kunne lide at skrive og om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Nu, 1 år senere og 117 indlæg klogere (det er det faktiske tal – jeg ved godt man siger “117 dit og dat”, men i dette tilfælde er der rent faktisk 117 indlæg – ikke medregnet dette) ved jeg, at det er det allerbedste jeg ved. Jeg ELSKER at lave mad, lave opskrifter, skrive om mad og dele mine lykkelige og mindre lykkelige oplevelser i og uden for køkkenet med jer. (mere…)

Hvad spiser man til awardshows? Til snapsefest i Oslo

I sidste uge var jeg et smut i Oslo for at deltage i gallamiddagen til det årlige Linie Award; en kokkekonkurrence hvor deltagerne skal komme op med en ret, der passer til den norske Linie Aquavit – en snaps som mange danskere kender og kan lide.

Danske Tommy Friis, som til dagligt er køkkenchef på det skønne Molskroen (hvor tv-kendis-kokken Wassim Hallal også engang har slået sine folder) og kan kalde sig Årets Kok 2010 i Danmark, vandt over sine nordiske kolleger og gjorde begivenheden ekstra dejlig for de danske mad- og vinskribenter, der deltog i arrangementet.

Tommy Friis’ vinderret: Letsaltet nordsølaks med valnødder og danske rejer med karse, engsyre i dildhumus med kartofler og pulver af Karl Johan-svampe, tyttebær og syltede løg med rå rejer og Linie Aquavit-gelé samt karamelliseret krydret sky med løgskud.

(mere…)

Chokolade op til begge albuer

I Hillerød ligger Danmarks efter min ydmyge menings smukkeste slot, Frederiksborg Slot, men der ligger også den lille butik Chokolade Mageriet, som laver håndlavede chokolader. Stedet er opbygget og ejet af Dorte Madsen, som selv er udlært chocolatier. På Chokolade Mageriet kan man deltage i workshops, hvor Dorte viser hvordan man laver fyldte chokolader. Jeg var afsted med Peters arbejde, og aldrig har jeg set så stort et kar med smeltet, mørk chokolade. Det var lige til at hoppe i og rulle sig i! Hvad med en meget stor fyldt chokolade med Mira indeni? (mere…)

En solskinsfredag i København

     

Det var sådan en smuk dag i går. Jeg var ikke inviteret til Dronningens fødselsdag, men fejrede fredagen sammen med venner i stedet.
Efter arbejde mødtes jeg med min ven Kasper på en cafe i Strædet. Fik en plads i solen og en enorm fadøl, solbriller på og top-hygge! København kan noget særligt i foråret og sommeren. Byen summer og der summes ekstra højt i Strædet, som på sådan en dag er spækket med solbrillemennesker og faktisk minder mere og mere om Nyhavn, bare med færre alkoholikere og desværre også færre smørrebrødssteder…     

Så sprang jeg op på cyklen og oksede afsted til Østerbro – det blæste pludselig ad helvede til nede ved søerne, så jeg ankom til vinkollektivet Weinereis åbningsfest i Holsteinsgade med sindssygt hår og svedig pande. Classy! Heldigvis var der venner og vin og dejlig stemning, og utroligt lækker grøntsagshapsemad fra Din Baghave, som Mette Helbæk (min dygtige rivalinde fra Kokkekampen) står bag sammen med Christopher Melin. Din Baghave sælger grøntsager der er hevet op af jorden samme morgen, så friskere fås det ikke her i byen. Hos Weinerei deler 4 vinhandlere lokalet og sælger vin hver fredag fra 15-19. Det er min blogger-kollega fra bl.a. SpiselivRasmus Holmgård, der står bag lokalerne, hvor der også afholdes vinsmagninger.  (mere…)

Hilsner fra New York og et kort besøg til Mexico

Peter og jeg er taget en tur til New York, dels fordi det er en utroligt cool by, dels for at fejre min Kokkekampen sejr, men også for at se min amerikanske familie og så selvfølgelig især for at spise.
For der er virkelig meget at spise i New York. Byen bugner af al slags mad og jeg vil gerne indrømme, at jeg op til vores tur nærmest har været stresset ved tanken om alt det mad, jeg ikke ville kunne nå at spise på vores korte besøg. Jeg har hjemmefra planlagt en masse spiseoplevelser og booket borde diverse steder. Shopping m.m. på passes ind i de huller, vi har mellem spise-planerne. Peter kender mig jo heldigvis godt, så han affinder sig lydigt i mit planlagte spiseprogram og tager gerne billeder af det, vi spiser. (mere…)

Helvedes Køkken – sulten og småstiv på Amager

Jeg var gæst i Helvedes Køkken på åbningsdagen og en af de stakkels mennesker, der måtte gå sulten derfra, da Wassim efter 2 timer lukkede køkkenet. Ikke én tallerken havde fået lov at forlade køkkenet!

I går var der præmiere på Helvedes Køkken – TV2’s udgave af det amerikanske Hell’s Kitchen. I USA er det Gordon Ramsay, der står og kalder alle ludere, i Danmark er det Wassim Hallal, der på meget nuttet østjydsk skælder sine deltagere ud.

Tasty menu – men ingen mad
Vi var ellers positivt overraskede over den lækre menu, vi kunne vælge ud fra. Jeg bestilte jomfruhummere og tournedos rossini og var selvfølgelig lykkeligt ophidset ved tanken om snart at sætte tænderne i nogle af mine yndlingsråvarer (jomfruhummer og foie gras).
Mit selskab sad rigtig godt ved et bord lige foran det åbne køkken og kunne følge med i alt hvad der skete derinde. Wassim kasserede den ene færdige ret efter den anden. Deltagerne løb rundt med røde, svedige kinder og der herskede kaos derude blandt gryderne. Jeg var rigtig glad for, at mine dage i reality-køkkener var ovre, for det så virkelig hektisk ud. Samtidig sad jeg og mine venner og var sikre på, at vi sagtens ville kunne spise nogle af de kasserede tallerkner – hvor slemt kan det være?! (Måske ret slemt, hvis det er en af de mere dorske deltagere, der har pillet ved maden). (mere…)

Enomania – lykke fra Piemonte og Bourgogne

   

Enomania er det helt rigtige sted at gå hen, hvis du er nørdet omkring vin.
Damiano Alberti, som før har været restaurantchef på Paustian ved Bo Bech, kører stedet sammen med sin kæreste (hustru?) Charlotte Skov Bak, og den aften jeg var der, var Damianos svigerfar også på gulvet som tjener. Det er hyggeligt med familiedrevne restauranter.
Enomania har mest fokus på vinen, men de har også en menu med rustikke norditalienske retter. Vi fik først en tallerken med skinke og pølse. Dernæst seriøst god ravioli med ricotta og spinatfyld, smør og salvie (jeg ved godt jeg er en pasta-nørd, men det var altså VIRKELIG lækkert! Silkeblød, og meget tynd – næsten gennemsigtig – pasta, og så er smør og salvie altså virkeligt gode venner inde i min mund). Så en perfekt risotto med ragout af blæksprutte og så langtidsbraiseret kalvekød med karl johan svampe og polenta, og til dessert en helt enkelt appelsin semi-freddo. Ærlig og dejlig mad uden nonsens. Og så serverede de en vildt lækker olivenolie til brødet, som smagte dejligt frisk og grønt og græsagtigt. Lirys Olio Extra Vergine fra Luigi Tega i Ubrien. Den importeres af Adriat Vinimport, og  kan den købes i vinbutikken Enoteca. Jeg fik lov til at købe en flaske med hjem fra Enomania den aften og har siden hældt det på næsten alt.  (mere…)