Fisk og skaldyr

Eggs benedict med stenbiderrogn

_1070015s

Det her var sådan lidt et forsøg, men er du crazy, hvor smagte det bare overgodt. Jeg har kaldt retten eggs benedict med stenbiderrogn, men det er jo ikke rigtigt eggs benedict. F.eks. har jeg her kogt ægget smilende i stedet for at pochere det, og der er heller ikke ligefrem spidskålsalat i en klassisk eggs benedict. Men det er jo lige meget. Tag den her som en forårsversion, der er lige til at sætte på påskebordet til frokost eller brunch. (mere…)

Rodfrugtsalat med rødkål og stegt rødtunge

– SPONSORERET INDLÆG –

rodfrugtsalat rødtunge

Så har jeg igen været i gang med at lege med Irma-varer. Fra Irmas onlinebutik, Irmatorvet, fik jeg tilsendt nogle rodfrugter og frostvarer og det kom der denne dejlige salat ud. Vi spiste den til frokost, men den er fin også til aftensmad. Og utroligt sund! Det var dejligt med alle farverne fra rødkål, rødbede og gulerødder og så er der masser af gang i den på konsistensfronten med både blød og sprødt.  (mere…)

Grøn muslingesuppe med croutoner

P1230013s

Hele februar måned er der madfestival i Københaven – Copenhagen Cooking. En af de mange ting, der sker i den forbindelse, er blåmuslingefestivalen Blåt Guld. Her fejrer man havets kartoffel med en masse events, som du kan læse mere om her.

Vi skal huske at spise blåmuslinger. Det er helt vildt hurtig mad, det er vildt sundt og det er vildt lækkert. Prøv denne flotte, grønne suppe med saftige muslinger og sprøde hvidløgscroutoner. (mere…)

Stegte marinerede sild med citron og peberrod

 


Foto: Line Thit Klein

Vi skyder julen i gang her på bloggen med en opskrift på stegte sild. Her er de jazzet lidt op med citron og kapers. Jeg lavede denne opskrift til Alt for Damerne sidste år til jul og fik bagefter mega høvl af min far for at have undladt rå løg. Uha da! Rundstyk, far. Du må gerne servere med rå løgringe og du må også gerne tilsætte løgringe til marinaden :-). (mere…)

Østers med hollandaise

Vi havde brunchgæster i går, og til den lejlighed havde jeg skaffet et dusin kæmpestore limfjordsøsters. De var knaldfriske og smagte vildt godt – af en frisk blæsevejrsdag ved Vesterhavet. Med en klat friskpisket hollandaise og et drys purløg, så var det altså lige sagen sammen med et glas cremant som start på en ellers klassisk søndagsbrunch med vennerne. Luksus!

(mere…)

Bøftomater med tun og sardiner

Foto: Line Thit Klein

Hvis du finder smukke store bøftomater, så køb dem! De er så lækre og kødfulde og har ofte en fyldigere smag end almindelige tomater. Jeg købte for nylig de flotteste franske bøftomater ved Torvehallerne. De var frygteligt dyre, men de smagte vidunderligt.  (mere…)

Smørrebrødsworkshop i Oslo med Aalborg Akvavit

Kære læser, i dag skriver jeg til dig fra vores dejlige hus i Sydfrankrig. Jeg er hernede og lave nogle madsager for både Gastro og Alt for damerne, og det er jo ikke værst, at kunne flytte sit arbejde midlertidigt til Frankrig en gang imellem.

I sidste uge tog mit arbejde mig til Oslo, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg for et udvalg af norske madbloggere i forbindelse med endnu en Aalborg Akvavit event (se om en anden akvavit event på Krogs Fiskerestaurant i København her). Jeg fortalte de norske bloggere om min egen tur fra jurist til madskribent, lidt om min blog og allermest om dansk smørrebrød, for det var nemlig meningen, bloggerne efterfølgende skulle spise smørrebrød sammen med Aalborg Akvavit.  (mere…)

Krogs Fiskerestaurant – smagning af Aalborg Akvavit

 

Krogs Aalborg Akvavit

Onsdag var jeg til en dejlig frokost på Krogs Fiskerestaurant – Københavns ældste fiskerestaurant, som i dag har fået en lækker opdatering, og ikke længere er bundet fast i fordums tiders image af byens dyreste restaurant og hvad har vi.

I dag sørger køkkenchef Boris Buono for, at gæsterne spiser friske danske fisk og skaldyr. Jeg var i køkkenet med Boris i forbindelse med min artikel om Limfjordsøster til magasinet Gastro og Boris’ tilgang til mad er forfriskende enkel og ren.

Køkkenet på Krogs er stadig gourmet, men til frokost kan du også få smørrebrød, og man behøver ikke være direktør i Novo for at have råd til sådan en frokost. Desuden kan du altid få de lækre Limfjordsøsters på Krogs, og de er altså noget særligt.

(mere…)