Anmeldelser

Jeg kunne spise på Schønnemann hver dag

Men jeg ville nok blive jordens fedeste kvinde, for der spares ikke på de gode sager på smørrebrødsrestauranten Schønnemann på Hauser Plads i København. John og Søren Puggaard (som jeg i øvrigt mødte, da jeg var i Norge til snapse award show – de er nogle utroligt dejlige og store mænd), der driver byens efter min mening bedste smørrebrødsrestaurant, er kompromisløse, når det gælder kvalitet, og servicen på stedet er helt fantastisk – den kan sagtens måles sig med Michelinstjerne-restauranternes service. Det er voksne mænd, og de har fuldstændig styr på hvad de laver.   (mere…)

Hotte surfer dudes, riiigeligt smør og A+A mad – anmeldelser af efterårets udgivelser

  

 

Der er udkommet en del nye kogebøger her i efteråret, og jeg har haft dårlig samvittighed over min langsommelighed med at anmelde dem. For JA! Som noget nyt her på min blog vil jeg fremover anmelde bøger om mad og andet i den dur. Her kommer anmeldelse af tre udgivelser fra efteråret: 

Lene Hanssons Greatest Hits 

Spise med Price – Sæson 2 

A Passion for Wine and Surf 

   

 

Gerne A+A, men ikke A+B! 

Lad os starte med det sunde (og få det overstået). (mere…)

Mother – fed New Yorker stemning i Kødbyen

Mother antipasti

Jeg har lige været i New York. Næsten.

Nede i den restaurant og bar boomende Kødby på Vesterbro er der åbnet et ny sted, Mother. Mother er et nede på jorden, italiano pizza-joint, med sent åbent (køkkenet har åbent til kl. 1 i weekenden) og masser af mennesker.

Jeg var der en fredag først på aftenen sammen med Peter og stedet var allerede propfyldt og helt vildt stemningsfyldt.
Mothers pizzadej er lavet på surdej, hvilket gør dejen sejere i det og giver den mere smag. Man har virkelig lyst til at spise al dejen (og det gjorde jeg også), fordi den smager så godt. (mere…)

Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser

Er øko-måltidskasser for fodformede eller er det en smart løsningn til en travl hverdag?
Jeg er blevet bedt om at teste og anmelde Aarstidernes Måltidskasser.

 

Dette bliver et lidt langt indlæg fordi der er masser af billeder. Hvis du vil have dommen med det samme, så må du scrolle ned.

Måltidskasserne er en variation af Aarstidernes efterhånden velkendte øko-grøntsagskasser, som man kan få leveret til døren en gang om ugen. Jeg testede to forskellige typer Måltidskasser: 3 livretter til 4 personer samt 3 måltider til 2 personer. Ideen bag Måltidskasserne er, at du får leveret (stort set) alle de råvarer du har brug for til 3 måltider lige til døren, og det hele er økologisk. Nu er jeg jo en mad-tosse, som hver dag glæder mig til at købe ind og lave mad, men jeg kan sagtens forstå, at mange folk hader at stå nede i supermarkedet med spise-krise og stirre apatisk ned i køledisken, desparat efter ideer til aftensmaden. Og så sparer man også en masse tid ved ikke at skulle købe ind i de 3 dage. (mere…)

Skaldyrsorgie i Cannes

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. (mere…)

Dirndl und knöpfle – et dejligt besøg i Münstertal

Peter og jeg er på ferie og som vi plejer, er vi kørt til Sydfrankrig, hvor vi bor i Tourrettes sur Loup i min families dejlige hus. I år har vi taget bilen og lavede et par stop på vejen sydpå, bla. i Rothenburg ob der Tauber, som jeg har posted et par billeder fra på min Facebookside, og på dette vidunderlige sted i Münstertal i Schwarzwald i Tysklands sydvestlige hjørne, Landgasthaus zur Linde.

Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere vild med Sydtyskland. Der er simpelthen så smukt og man får rigtig mange behagelige oplevelser for få penge. Folk er enormt gæstfri og som bonus går personalet på restauranter og hoteller ofte rundt i deres folkedragter med dirndl und alles (se billedet nedenfor, hvor Peter prøver at fange damerne i deres fine tøj under påskud af at fotografere mig). Nuttet og fjollet. De har vist ikke så meget selvironi dernede, siden de helt seriøst går rundt i de outfits, men det er fint og eksotisk. Jeg ser lidt bekymret ud på billedet, men i virkeligheden drømmer jeg bare om at have sådan en dragt selv… (mere…)

Vi elsker vort land – midsommermiddag hos Mielcke & Hurtigkarl

Sidste år fejrede Peter og jeg Sankt Hans med picnic i Frederiksberg Have sammen med et vennepar og de 1 milliard andre folk, der holder Sankt Hans i parken. I år var vi også i Frederiksberg Have, men middagen sørgede Mielcke & Hurtigkarl for.

Restauranten ligger smukt ved indgangen til Frederiksberg Have i de gamle, orange bygninger med urtehave, påfugle og det hele. Man sidder utroligt godt i det smukke, højloftede lokale, og denne årstid er et perfekt tidspunkt at sidde i en skøn have – og endnu bedre at det var Sankt Hans og vi kunne slutte af med bål. (mere…)

Brunch på D’Angleterre – en billig luksus

For et par måneder siden var jeg på tøseweekend på et spa-hotel i Sverige – Hotel Tylösand (som faktisk er ejet af Roxettes Per Gessle!). Mens vi sad der i boblebadet og spiste rå grøntsager kom vi naturligvis til at tale om mad. Det startede med at jeg fabulerede løs om min kærlighed til de store bøffer på MASH, hvilket førte til at vi arrangerede næste tøseweekend til at foregå her i København med særlig fokus på mad. Så snart jeg kom hjem fra Sverige ringede jeg til D’Angleterre for at bestille bord til deres famøse søndagsbrunch. Det her var 2 måneder siden og allerede der var der kun ét bord tilbage. Man skal altså planlægge søndagsbrunchen i god tid.

I søndags oprandt så endelig dagen. Efter en kød- og alkoholtung fredag og lørdag med pigerne (vi var selvfølgelig på MASH) havde vi brug for at sidde i behagelige møbler med et glas champagne i hånden og masser af service. Og det var lige hvad vi fik på D’Angleterre. Brunchen fungerer som buffet. Som udgangspunkt er jeg stor modstander af brunchbuffeter, hvor horder af grovsultne danskere vælter oven i hinanden efter blød bacon og blege cocktailpølser. I det hele taget kan brunch være en rodet affære med alt for mange ting på tallerkenen på én gang. Men sådan er det ikke på D’Angleterre. (mere…)

New York fortsat: en aften på Per Se

 

En stor beslutning

Lang tid inden vi tog til New York, besluttede jeg, at jeg ville prøve at spise på Per Se – kokken Thomas Kellers søsterrestaurant til hans højtelskede restaurant i Californien, The French Laundry. Per Se er lidt mere formel – måske fordi den modsat The French Laundry, som ligger i skønne omgivelser i den lille landlige by Yountville, ligger lige midt på Manhattan i Time Warner Center i bunden af Central Park med dertilhørende fabulous udsigt over parken og Manhattan.
Per Se har 3 Michelin stjerner og 4 stjerner i The New York Times (begge det største antal stjerner man kan få i de henholdsvise restaurant-anmeldelser). Deruover har den højeste karakter for service i New Yorkernes yndlingsguide Zagat (en brugeranmelder-baseret guidebog). Alt sammen peger det i retning af, at der her må være tale om noget helt specielt – en ekstraordinær restaurantoplevelse med alt hvad det indebærer både på mad, service og omgivelses-fronten.

Man kan selvfølgelig ikke bare komme spankulerende ind på sådan en restaurant uden en reservation. De modtager reservationer 2 måneder før datoen, og præcis 2 måneder inden d. 24. marts ringede jeg til dem og blev faktisk helt overrasket over at kunne få et bord. Man skal garantere sin reservation med et kreditkort og ringe og bekræfte 2 dage før, og hvis man bliver væk skal man betale et eller andet beløb som straf. Et meget seriøst set-up!

Jeg nåede faktisk at komme lidt i tvivl om jeg nu også ville gøre det. Det er et dyrt sted at spise, og når man bor i København, er man vandt til et enormt højt kulinarisk niveau. Jeg var lige ved at droppe det helt, men både Søren Frank (vin- og madskribent på Berlingske Tidende og forfatter til flere bøger om vin – han var også dommer i Kokkekampen) og Jesper Uhrup Jensen (chefredaktør på magasinet Gastro) syntes jeg skulle gøre, og så tænkte jeg jo også på min pengepræmie fra Kokkekampen – mon ikke jeg kunne klare at smide 5000 kr. på en middag? Jo sgu! (mere…)

Helvedes Køkken – sulten og småstiv på Amager

Jeg var gæst i Helvedes Køkken på åbningsdagen og en af de stakkels mennesker, der måtte gå sulten derfra, da Wassim efter 2 timer lukkede køkkenet. Ikke én tallerken havde fået lov at forlade køkkenet!

I går var der præmiere på Helvedes Køkken – TV2’s udgave af det amerikanske Hell’s Kitchen. I USA er det Gordon Ramsay, der står og kalder alle ludere, i Danmark er det Wassim Hallal, der på meget nuttet østjydsk skælder sine deltagere ud.

Tasty menu – men ingen mad
Vi var ellers positivt overraskede over den lækre menu, vi kunne vælge ud fra. Jeg bestilte jomfruhummere og tournedos rossini og var selvfølgelig lykkeligt ophidset ved tanken om snart at sætte tænderne i nogle af mine yndlingsråvarer (jomfruhummer og foie gras).
Mit selskab sad rigtig godt ved et bord lige foran det åbne køkken og kunne følge med i alt hvad der skete derinde. Wassim kasserede den ene færdige ret efter den anden. Deltagerne løb rundt med røde, svedige kinder og der herskede kaos derude blandt gryderne. Jeg var rigtig glad for, at mine dage i reality-køkkener var ovre, for det så virkelig hektisk ud. Samtidig sad jeg og mine venner og var sikre på, at vi sagtens ville kunne spise nogle af de kasserede tallerkner – hvor slemt kan det være?! (Måske ret slemt, hvis det er en af de mere dorske deltagere, der har pillet ved maden). (mere…)