Anmeldelser

Retour: Jeg elsker stadig Oubæk

Retour

Efter lang tid uden har jeg nu endelig spist superkokken Rasmus Oubæks utroligt velsmagende mad igen. Hans restaurant Oubæk i St. Kongensgade var i mange år min favoritrestaurant i København. Han kan et eller andet med velsmag og perfekt tilsmagning, og de porno-agtige bistroretter var altid lige i skabet. Efter en årrække overlod Rasmus Oubæk sin restaurant med andre folk i køkkenet, mens han selv stod for at køre det nye kendis-steakhouse MASH op. Han er jo kendt som Bearnaise Kongen, og på MASH var bøf og bearnaise også lige i skabet. Men efter en tid bliver man jo nok træt af at stege bøffer og Rasmus Oubæk har nu igen åbnet sit eget sted.

Stedet hedder Retour og ligger i Tordenskjoldsgade, der hvor Ensemble lå, og sidst den prisvenlige gourmetrestaurant, Open, som så lukkede. Ahem.  (mere…)

Bella Sky Bar: Ikke god nok brunch

Bella Sky brunch

Har du lagt mærke til det store nye hotel ude ved Bella Centret? Det hedder Bella Sky og er en del af Comwell gruppen. Jeg var forbi til brunch og efterfølgende spa i søndags. For tiden køres der nemlig et tilbud, hvor man for 450 kr. får champagne brunch i Sky Bar på 23. etage og adgang til hotellets spa i bunden af hotellet. Brunchen for sig koster 295 og er inklusiv kaffe, the og et glas champagne. Jeg prøvede pakken sammen med min veninde Trille, og vi var vældig tilfredse med spa-delen men fælt skuffede over brunchen…

(mere…)

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

 

kronborg

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen(mere…)

Chai Wong: Tjekket street kitchen

chai wong

Selv for en madskribent-tosse som mig, er det vigtigt med gode take away steder i nærheden. Jeg gider nemlig heller ikke altid lave mad, og så er det altså rart med et godt sted tæt på, hvor man kan hente en pose med tasty mad. Derfor var jeg meget lykkelig, da jeg så, at der åbnede en ny Aroii tæt på hvor vi bor på H. C. Ørstedsvej. Og endnu bedre blev det, da jeg opdagede at den nye Aroii thai take away faktisk åbnede i forbindelse med en ny asiatisk street kitchen restaurant, Chai Wong(mere…)

Det spiste jeg i Barcelona del IV – heavy gourmetmad hos Alkimia

alkimia

Vores sidste aften i Barcelona var vi forbi den 1-stjernede Michelinrestaurant, Alkimia.

Den ligger i det kedelige kvarter omkring Gaudis sindssyge og imponerende katedral, Sagrada Familia. I en af de pænere gader i det ellers lidt luskede kvarter ligger Alkimia med den unge køkkenchef Jordi Vila bag gryderne.

Michelinmad på Alkimia

Restauranten er minimalistisk indrettet med flere rum en suite. Vi ringede 3 timer før og fik et bord, men det lå så til gengæld lige op ad køkkendøren, helt bagerst i restauranten.

Jeg foreslog Peter, at han rykkede over på min side, så vi begge kunne skue ud over restauranten, men det rådede overtjeneren os på det kraftigste imod. Faktisk så kraftigt, at det var ret irriterende. (mere…)

Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde

Agua Barcelona

Nu må vi se at komme videre med Barcelona. Der er bare så mange billeder af mad, som jeg gerne vil vise jer.

Mange havde anbefalet at spise på Agua nede ved Barcelonas lækre strand. Det gjorde vi til frokost på en fantastisk, solrig og varm dag.

 

Frokost på Agua

Man sidder helt nede ved sandet i skyggen af store parasoller – man kan selvfølgelig også side indendørs; restauranten er super lækkert indrettet inde. Men vejret var jo perfekt og vi havde bestilt bord på terrassen. Ikke en ringe udsigt, at spise frokost til. (mere…)

Det spiste jeg i Barcelona – del II

tapas 24

Der er stadig masser af mad tilbage fra Barcelona 🙂

På vores næste dag i den sommervarme by vandrede vi op i Eixample kvarteret i den posh ende af Ramblaen oppe ved luksusshoppinggaden, Passeig de Gracia, hvor designerbutikkerne ligger og de rige mennesker bor. Et lækkert kvarter med store gamle lejligheder og også der, hvor du finder en masse af modernista-bygningerne, deriblandt nogle af Gaudìs sindssygt ejendommelige ejendomme. Dem kiggede vi lidt på og butik-hoppede (her kan jeg anbefale design-mekkaet, Vinçon).

(mere…)

Det spiste jeg i Barcelona – del I

Barcelona

Nu har også jeg opdaget, at Barcelona er en lækker by. Mine venner har længe sagt det til mig, og nu har jeg endelig selv været der på en dejlig efterårsferie. Peter og jeg var afsted i 4 dage og er lige kommet hjem i går.

Vi boede på et virkelig dejligt lille boutique hotel på kanten mellem den gotiske by og El Born. Hotel Denit ligger i en stille og lettere dodgy-udseende gyde. Men der er absolut ikke noget dodgy over hotellet og nok heller ikke gyden – den er bare spansk og mørk. (mere…)

Kødbyens Fiskebar – 2 besøg

Kødbyens Fiskebar

Lige nu pisser det ned i lårtykke stænger – det er ikke så fedt, for jeg skal i Tivoli og se Danmarks bedste kokke konkurrere om ære i Årets Gericke – prisuddelingen for danske kokke, som svarer til Oscar night for restaurationsbranchen. Men her i mørket, mens det regner udenfor, tænker jeg på de to dejlige besøg, jeg havde på Kødbyens Fiskebar i sensommeren. Første gang var med Peter, hvor vi fejrede kærestedag og anden gang var mine forældre med.

Topbilledet er fra den første aften – en smuk sommeraften, hvor der var varmt og perfekt vejr. Der er masser af siddepladser udenfor Kødbyens Fiskebar. Jeg elsker Kødbyen – det er her restaurationsbranchen handler og jeg kommer her tit efter råvarer. Det er så fedt et rum i byen og det er cool, at Kødbyen er blevet et sted hvor barer og restauranter bobler op og der er gang i den i weekenderne. (mere…)