Anmeldelser

Madklubben Vesterbro – snigpremiere

Madklubben Vesterbro

I går holdt Madklubben Vesterbro snig-åbent med en testmiddag, inden den officielle åbning i morgen d. 12. marts.

Dette er den sjette af Madklubben restauranterne og den første på Vesterbro af de ekstremt populære value-for-money restauranter, som først så dagens lys i 2007 med den oprindelige Madklubben på Store Kongensgade.
(mere…)

Schønnemann – billeder fra onsdagens mandige frokost

schønnemann

I onsdags mødtes jeg med en veninde til en syndig frokost på mit favoritsmørrebrødssted i København: Restaurant Schønnemann.

Besøget var ikke relateret til Copenhagen Dining Week – vi var bare to sultne damer, som spiste frokost. Og det var altså planlagt på forhånd, for man kan ikke bare spankulere ind på Schønnemann og forvente et ledigt bord. Restauranten er farligt populær og det er absolut nødvendigt at bestille bord . (mere…)

Nimb Brasserie – Copenhagen Dining Week

nimb brasserie

Vi er midt i Copenhagen Dining Week – ugen hvor man kan spise 3 retter for 200 kr. på flere af byens restauranter.

I mandags var Peter og jeg på Nimb Brasserie og gøre brug af vore madbillet fra Copenhagen Dining Week. Hele ugen kører Nimb Brasserie udelukkende med Dining Week gæster og således den samme 3-retters menu til hver aftens 2 seatings. Nimb Brasserie – som ligger i den smukke Nimb bygning ved Tivoli – er en stor restaurant og der var helt fyldt op mandag aften, da vi kom kl. 20.15.
(mere…)

Microplane rivejern – et yndlingsværktøj, men skarpt som ind i helvede!

microplane

Jeg blev kontaktet af Hamoya, som sælger Microplane rivejern. De ville spørge om jeg var interesseret i at teste deres produkter. Det sagde jeg hurtigt ja til, for den opgave er nem for mig. Jeg bruger nemlig i forvejen Microplane jernene i stor stil, og det er faktisk et af de værktøjer, jeg ikke kan undvære i mit køkken, og som jeg altid tager med mig, når jeg skal lave mad ude.  (mere…)

Kadeau København – Anmeldelse: en ny yndling

kadeau

Jeg har længe hørt folk rose bornholmske Kadeau til skyerne, men jeg har desværre aldrig selv været på den stenede ø og derfor aldrig besøgt Restaurant Kadeau nede ved stranden på Bornholm.

Nu er har folkene bag åbnet en københavnsk filial, men stadig med samme koncept om gourmetmad lavet med masser af lækre bornholmske råvarer, som de får fra deres mange lokale leverandører på Bornholm. Peter og jeg var forbi for en uges tid siden og jeg er helt vild med Kadeau. For satan, hvor var det godt! (mere…)

Restaurant Oubæk – besøg med Early Bird tilbud

oubæk

Som I måske husker, er Restaurant Oubæk en af mine favoritrestauranter i København. Efter kokken Rasmus Oubæk lod andre drive hans restaurant videre og nu har åbnet sin egen nye restaurant, Retour, havde jeg ikke spist på Oubæk (som altså har bevaret navnet, selv om andre står bag restauranten nu). Men jeg fik chancen igen i sidste uge, hvor Early Bird bad mig teste deres koncept.  (mere…)