Børnefødselsdag, kager og præstationsangst
I påsken var Peter og jeg i Norge og besøge hans familie. Peters nevø Aleksander havde 5-års fødselsdag mens vi var der, og derfor var vi til stor fødselsdag. Min svigerinde Mette er en haj til kager og desserter og jeg synes lige, I skal have et kig med og se hendes fantastiske kagebord fra fødselsdagen. Jeg advarer om et ekstra tøset indlæg :-).
Lille Aleksander er stor fan af den norske piratfigur, Kaptein Sabeltann, og fødelsdagens pièce de la resistance var denne fantastiske piratskibskage, som Mette have lavet. Den er lavet af flere lag chokoladekage med tyk chokoladefrosting over. Pyntet med kanoner og kanonkugler, sejl, fiks og selvfølgelig en flot pirat.
Her er den flotte pirat omgivet af kanonerne og kuglerne. Jeg synes det er så flot lavet og jeg fik straks præstationsangst over fremtidige børnefødselsdage for vores ufødte barn, som kommer om kun en måned. Præstationsangsten blev kun værre, da Peter fortalte at hans mor plejede at lave et tog af kage til ham på hans fødelsdage. Sådan noget kan jeg slet ikke finde ud af! Jeg håber vores barn vil nøjes med en lækker pastaret :-).
Der var også dette hjerte af rød gele med hindbær over. Til geléen var der en stor kande vaniljesauce.
Og selvfølgelig en gammeldags lagkage, hvor Mette naturligvis havde bagt bundene selv. Lagkagen var fyldt med creme, jordbær og flødeskum.
Og min personlige favorit hos Mette: hendes fantastiske kanelkrans, som jeg har bedt hende sende mig opskriften på. Jeg frygter allerede nu anklagerne fra Peter, når min kanelkrans ikke bliver lige så god som Mettes!
Og det er jo børnefødselsdag, så Mette havde også lave disse 3-farvede geléer i glas – dem hældte man også syndig vaniljesauce over.
Og endelig det glade og på dette tidspunkt ret sukker-påvirkede fødselsdagsbarn, Aleksander.
Betina Duhn
Posted at 12:58h, 03 martsHejsa, fed blog :o) min dreng der snart fylder 6 snakker ikke om at andet end gele kage, og da jeg Googlede faldt jeg over din side. Har du nogen ide om hvordan den der røde hindbær gelekage med vaniljesauce er lavet? For det ville det lige være noget for ham :o) Kigger videre på din blog.
KH Betina
Mira Arkin
Posted at 09:41h, 11 martsHej Betina,
Den er lavet med en pulverblanding som vist er ret almindelig i Norge. Jeg ved ikke, om vi har noget tilsvarende i Danmark. Og vaniljesaucen er en klassisk crème anglaise.
KH Mira
Marina
Posted at 20:54h, 07 augustHej,
Fantastisk kage!
Vil høre om du kan skaffe en link til hvor jeg kan købe en Kaptein Sabeltann figur lige så fin som den på billedet. Min søn fylder 4 om 14 dage og jeg vil gerne overraske ham.
Håber at høre fra dig.
De bedste hilsenen fra
Marina
Mira Arkin
Posted at 09:23h, 11 augustHej Marina,
Det er min norske svigerindes opskrift, og nu har jeg spurgt hende, hvor hun skaffer Kaptein Sabeltann figuren. Her er svaret fra Mette:
“Det er da hyggeligt at der er nogen der kan li’ min kage:-) Kaptein Sabeltann- figur kan købes i de fleste legetøjskæder i Norge, Toysrus.no, br.no og jollyroom.no har dem, men jeg ved ikke om de sender til Danmark? Ellers har jeg også brugt en anden sørøverfigur i plastik, lidt mere a la Jack Sparrow, det kan være det er lettere at få fat i i Danmark.”
Jeg håber, du har held med at skaffe figuren, så din søn kan få en flot sørøverkage – tillykke med ham 🙂
De bedste hilsner,
Mira
Alb
Posted at 23:50h, 22 oktoberSorry I can understand/read Danish, but I’m not able to ask my question in your lanuguage.
May I have the opskrift of this marvellous kanelkrans of your picture shown in “Børnefødselsdag, kager og præstationsangst”, please.
Mira Arkin
Posted at 07:53h, 23 oktoberIt really is marvellous! I am afraid that my sister in law wants to keep her recipe for the kanelkrans a secret… However, try looking at this recipe, which looks similar. Good luck with the Swedish! http://endoftavnybakt.blogspot.dk/2013/10/vetekrans-med-socker-och-kanel.html
Astrid
Posted at 17:40h, 25 aprilWow! Kjenner jeg også får prestasjonsangst…
Louilicious
Posted at 09:37h, 16 aprilDet der Mira, det er den sejeste fødselsdagskage nogensinde!
Mette
Posted at 14:26h, 11 aprilSej Faster!!!
Hyr hende med det samme til alle fremtidige børnefødselsdage!!
kagekone
Posted at 11:39h, 11 apriler det flabet og sige, at også er gælder udtrykket “less is more”… Det er et par fantastiske kager din svigerinde har lavet har kreeret med ganske almindelige ingredienser (slik og chokolade) ikke så meget fancy sukker dekoration her 🙂
Kristinas Madunivers
Posted at 11:38h, 11 aprilWow et flot sørøverskib Jeg tror også jeg ville få præstationsangst med alle de flotte kager. men lækre ser de ud.
Stine
Posted at 11:01h, 11 aprilHold da op for en blæret kage(r)! Er heller ikke en blomsterberg-type, men ville ønske jeg var det!! Vil også give min søn sådan en kage 🙂