Bitter G and T
Jeg synes lige I skulle have opskriften på den drink, jeg sad og drak på terrassen fredag eftermiddag.
Den blev hurtigt smækket sammen, så jeg kunne skynde mig ud i solen og nyde fem minutters fred. Og det er jo nærmest ikke en opskrift, for det er så simpelt, men synes alligevel I skal prøve den, hvis I ikke allerede har.
Jeg er stor tilhænger af at putte en sjat italiensk apertivo-bitter i min GT. I går prøvede jeg den fra Negroni Antica Destilleria, som er mindre sød end fx Campari. Det smagte pisse godt og så var farven ikke mindst bedårende. Jeg skal klart have én igen i dag. Hvis bare klokken snart kunne blive mindst 16…
Bitter G and T
Til 1 drink:
30 ml gin
isterninger
10 ml italiensk bitter rød aperitivo, fx. Negroni Antica Destilleria eller Campari
150 ml tonic (jeg brugte Pellegrino, for at blive i det italienske)
citronskive
Kom gin i et glas med isterninger. Kom bitter aperitivo i og fyld op med tonic. Pynt med en skive citron.
No Comments