Bistro 1620 på Vesterbro

Bistro 1620 på Vesterbro

Inviteret

Inden den nye omgang nedturs-lockdown for restauranterne i København, nåede jeg lige forbi frankofile Bistro 1620, som nok har valgt at åbne på jordens mest uheldige tidspunkt.

Nemlig lige inden den første store lockdown i marts. Hvor uheldig kan man være?

Så meget desto mere grund til at besøge dem og støtte en restaurant i disse deprimerende tider! Bistro 1620 er sådan et sted, man kan bruge til både hverdag og fest. Hvor der altid er franske bistro-klassikere som tatar, moules frites og bøf béarnaise på kortet. Og hvor kødet altid er fra friland, for det er noget af en kæphest for Søren Haahr, der står bag bistroen.

Mens vi sad og kiggede på menukortet og drak et glas Piper-Heidsieck champagne kunne jeg høre den skønne lyd af cocktails, der blev shaket oppe i baren. Bistro 1620 laver selv diverse sirupper og hvis det ikke var fordi, jeg lige havde været på en anden bar inden vi kom til bistroen, havde jeg klart startet med en af stedets cocktails, som så rigtig gode ud.

Vi hoppede på et par østers til at starte med og lænede os tilbage i de polstrede velourstole, som har samme farve som min yndlingssweater. De små fine de claire østers kom med to toppings – en med rødvinsglaserede løg og en med super tasty og funkysmagende fermenteret chilisauce, som var min favorit.

Så kunne vi ikke bestemme os med forretter, for vi fik anbefalet dem alle sammen. Så vi besluttede os for at dele de tre forretter, hvilket var fint, for de er ikke kæmpe store og vi var nogle sultne damer.

Vi startede med krabbesalaten. Det lækre søde krabbekød gemte sig under tynde skiver syltet glaskål med et drys af noget ærtepulver. Nedenunder lå så selve krabbesalaten, som var rørt op med mayonnaise og der var små stykker sprød crouton, som sammen med glaskålen gav god sprødhed sammen med det bløde krabbekød. Lækkert. Vi drak sprød Sancerre til fra det fine udvalg af glasvine.

Næste forret var de rimmede kammuslinger med små skefulde delikat Baerii caviar (som også kan købes for sig med blinis). Her var der virkelig knald på fylden med ristede hasselnødder og brunet smør og så små syrespark fra syreblade. Jeg kunne godt have klaret mig med halvt så mange hasselnødder, så kammusling og caviar kunne træde lidt mere frem, men kombinationen fejler bestemt ingenting. Det var en tryg kombination af smage, som altid er rar.

Endelig var der tataren, som er rørt af frilandsoksekød med en let sur-sødlig tomatiseret mayonnaise og syltede sennepskorn og med hjemmelavede chips på toppen. Jeg er normalt ikke så meget til rørt tatar, men her var der så godt gang i smagene, at jeg var helt overbevist. Og chipsene øverst gav lige det crunch, jeg ellers savner, når jeg får rørt tatar.

Nu kom der hvid Bourgogne i glassene, for vi havde kastet os ud i én af Bistro 1620’s deleretter, nemlig havtaskehalen stegt på ben. Det er virkelig en delikatesse at få fisk stegt på benet og meget sjældent har jeg set det gjort med havtaske på en restaurant. Den faste og kødagtige fisk tilberedes de fleste steder efter den er skåret fra benene, men at tilberede fisk på benet giver – ligesom med kød – mere saft og smag i fisken, så da jeg så det på kortet, var jeg ikke tvivl om, at det skulle jeg have. Min veninde var heldigvsi med på den, for det er jo en deleret, så man skal være to. Bistroen har også chateaubriand som deleret – med trøffesauce. Ohhh. Det må jeg have tilgode.

Fisken kom med syltede grillede skalotteløg, som gerne måtte have været i mindre og mere delikate stykker. Der var også baby porrer, der var smørdampet, så de var silkebløde. Ved bordet blev fisken overhældt med en blid muslingesauce, hvor der var små perler af tapioca i, som dog ikke havde suget nok til sig af hvad de nu skulle suge (enten selve saucen eller en anden smagsgiver, som de skal ligge og suge til sig og blive til flotte perler, inden de ryger i en sauce). Her var de desværre stadig lidt hårde inden i, så det føltes lidt som nogle små klumper af stivelse, som ikke gjorde noget godt for den ellers dejlige sauce.

Fisken var til gengæld dejlig saftig og flot tilberedt. Der var en skål ved siden af med små dampede kartofler, som passede fint til den klassiske fiskeret. Jeg kiggede godt nok alligevel med lange øjne til nabobordet, hvor to kvinder sad og guffede fritter i sig (de fik bøf og béarnaise). De fritter så virkelig gode ud! Dem skal jeg have gang i næste gang, jeg besøger bistroen).

Nu var vi jo sådan set mætte, men jeg havde fra andre hørt, at desserterne var virkeligt gode på Bistro 1620, så vi fik os et glas Sauternes og kastede os ud i to desserter.

Min veninde fik sig en sød lille citrontærte med klassisk citroncreme og med sprød marengs på toppen. Der var også en quenelle af hvid chokoladeis, som vores søde tjener hældte perfekt brunet smør henover. OMG! Det var altså en dejlig dessert. Tærtebunden var perfekt i konsistens og afbagning. Med smag fra synlige vaniljekorn og masser af dejligt smør. Simpelthen lige i skabet.

Og tjeneren blev endnu mere sød af at han også lige hældte brunet smør ud over min vaniljeis, som var følgesvend til de to nybagte madeleines, der var lige så perfekte som citrontærten.

Jeg synes det var ret tydeligt, at desserterne er noget, man virkelig brænder for her. De var bare SÅ gode og faktisk et besøg værd i sig selv. Der er også petits fours på kortet – fx. en cannellé, som jeg dog var for mæt til at kunne smage på denne gang. Vi sluttede med en lille espresso og trillede mætte og småsmaldrede der fra.

Dejligt med sådan en god bistro på Vesterbro. Der er dog intet Vesterbro-agtigt over stedet ud over beliggenheden. Indretningen er tjekket moderne og varm med et gigantisk Per Hilo vægmaleri, som giver farve til hele rummet. Der er masser af pladser ude, som helt sikkert bliver populære til sommer. Jeg håber Bistro 1620 (og selvfølgelig alle andre restauranter, caféer og barer) snart får lov at åbne igen, så de kan gøre gæster glade med hyggelige måltider, gode drinks og sød og effektiv betjening.

No Comments

Post A Comment