Billeder fra Feast #1 Hello Spring
Jeg vil gerne vise jer billederne fra vores hyggelige Feast i onsdags. Fælles pop-up middagen gik virkelig godt. Det kunne ikke have været bedre. Jeg var slet ikke nervøs før 15 minutter før gæsterne skulle komme. Der havde jeg det fuldstændig som om jeg skulle på blind date. Masser af sommerfugle i maven. Men på den rare måde. Ikke eksamensangst.
Og vi havde det sødeste, sjoveste gæster i verden. Alle var helt med på konceptet og glædede sig over at sidde ved det store bord og møde hinanden over min mad. Jeg kommer til at dele opskrifterne fra aftenen løbende.
Tak til alle jer, der deltog og til mine makkere Allan fra Bungalow5 og Francois fra +simple for at hjælpe med at få det hele til at ske.
Også en stor tak til vores samarbejdspartnere, der gjorde det hele lidt mere fabulous:
Pillivuyt
Georg Jensen
Normann Copenhagen
Macallan
Luigi Bormioli
Næste omgang Feast bliver onsdag d. 8. april. Jeg arbejder på den nye menu. Billetterne sættes til salg indenfor et par uger. Jeg skal nok sige til!
Du kan følge Feast på Instagram: @feastcopenhagen og #feastcopenhagen.
Tonnato creme med sprødt grønt.
Sennepstegt svinefilet med topping af rugkerner, flæskesvær, sennepsfløde, kapersbær og krydderurter. Ristede rødder med persillepesto og yoghurt. Braiseret spidskål med rygeost og rugbrødscrumble. Ymerfromage med solbærkompot, pistaciepraliné og flødeskum.
Helle Ratzau
Posted at 21:49h, 23 martsSer vildt lækkert ud – jeg får lyst til at gå i køkkenet med det samme! Det er MEGA flot præsenteret, very nice.
Kan man lokke opskriften på ymerfromagen ud af dig inden påske, så min påskefrokost kan få en smuk og lækker afslutning? Tænker den kunne være fantastisk at runde af på… 🙂 Og uanset – så tak for inspiration!
Katja Seerup Clausen
Posted at 07:41h, 04 martsHvor ser det bare lækkert og hyggeligt ud, Mira! Sara (min ex-anden halvdel i mad+medier) kommer helt sikkert næste gang. Kh Katja
Mira Arkin
Posted at 12:18h, 04 martsSejt – tak, Katja!
Mette s
Posted at 17:26h, 28 februargenialt koncept! Gid jeg ikke borde i den helt anden ende af landet