Besøg hos Rémy Martin og lidt om Louis XIII
I efteråret var jeg i Cognac for at besøge Rémy Martin. Som en del af turen fik jeg lov til at smage den ultimative cognac, nemlig deres meget berømte Louis XIII. Cognac laves ved først at destillere druer til eau de vie og derefter lagre dem og blande dem. Louis XII cognac er lavet af eau de vie fra udelukkende Grande Champagne marker, dvs. 1. cru markerne i Cognac. Her er kalkindholdet højest, hvilket giver kompleksitet til druerne. Man kan se de hvide klumper af kalk i jorden, når man besøger området. Eau de vie’erne lagres i årevis for herefter at blive blendet til cognac. For Louis XIII’s vedkommende består blendet af eau de vie’er der er mellem 50-100 år gamle!
Jeg besøgte flere enorme haller fulde af store egefade med eau de vie, der lå og hyggede sig i stilheden. Væggene og de ældste af tønderne har et tykt lag af en skimmelsvamp, som også er med til at tilføje smag. Der dufter meget specielt i disse kældre – en dejlig duft. Men man står jo også og indånder “englenes andel”, da der sker en naturlig fordampning under lagringen. 
Vi spiste middag her ved dette gods, Le Grollet, som tilhører Rémy Martin. Efter den fine middag blev vi hemmelighedsfuldt fulgt ind i nogle af de allerældste lagringskældre, hvor de rigtigt gamle fade ligger. Her lå fadene med Louis XII cognac og vores vært, som var en del af Remy Martin familien, lod os smage et lille glas af de gyldne dråber direkte fra fadet.
Vi stod andægtig i en rundkreds omkring det gamle store fad og drak en cognac, som har været 100 år undervejs! Den kældermester, som har blended den, kom aldrig til at smage sit egen blend, for ingen af kældermestrene lever længe nok til at se resultatet af deres arbejde. Det var fascinerende at stå der i den gamle kælder og indånde historien – bogstaveligt talt. Tænk, hvordan verden så ud for 100 år siden, da de første ugni blanc druer til denne cognac blev høstet! Det var lige efter 1. verdenskrig! Det er næsten ikke til at forstå.
Den langsommelige proces er selfølgelig også dyr som jeg ved ikke hvad. Sådan en flaske Louis XIII er det kun de færreste der har råd til. Den koster omkring 20.000 kr. for en flaske Jeg var MEGET grundig om at tage bitte små slurke og virkelig nyde hver dråbe fra de fine krystalglas. Louis XIII er ekstremt lækker! Der er simpelhten så mange lag af smag i den – en kæmpe kompleksistet, som gør at den bare er SÅ spændende at drikke, så man er tvunget til at forholde sig til alle de smagsindtryk, man bliver overvældet af. Den smager af mørk honning, træ, chokolade, blomster, tobaksforretning, krydderkage, tørret abrikos, safran, nødder – alle mulige dejlige ting.
Et par uger efter var jeg så afsindigt heldig at få mulighed for at smage cognac’en igen i forbindelse med en smagning i København. Denne gang foregik det indendørs og med hvid dug. Oplevelsen af andægtighed var stadig den samme. Det er så vildt at drikke noget, der har været så længe undervejs.
Mit besøg i Cognac har virkelig fået mig til at drikke mere cognac derhjemme. Jeg tror egentlig mange af os lidt har glemt cognac eller forbinder det med noget for gamle rige mænd. Men en god cognac er så smooth og lækker at drikke. Jeg er med på at det nok ikke lige bliver Louis XIII – den kommer jeg sikkert heller aldrig til at smage igen. Men så kan man jo prøve andre gode slags. Nede hos Rémy Martin smagte jeg deres XO, som også er halvdyr, men som virkelig også smager godt! Et billigere alternativ er VSOP cognac’er og så har jeg prøvet en nyere Rémy Martin cognac, som hedder 1738, der er mild og blid og nem at gå til. Den har jeg brugt i en drink, som I får opskriften på på fredag…
No Comments