Berlin: Frokost på Monsieur Vuong, chokolade hos Fassbender & Rausch og kage på Hotel Adlon.
Det er ret vildt, hvor meget, man egentlig kan nå (at spise) over en weekend. Og sidste weekend i Berlin gjorde vil ellers ekstra umage for at slappe af og ikke skynde os med noget. Men vi skulle jo (heldigvis) spise. Her kan I læse lidt om, hvad vi lavede i lørdags. Hvis du klarer hele indlægget, er der bonus til sidst, hvor man kan se mig kysse med en fyrreårig!
Vi sov længe (det er utroligt sjældent det sker, når man har en knap 2-årig, så det er med at give den gas, når man er børnefri), droppede morgenmaden og gik direkte til frokost. Det foregik på den meget kendte vietnamesiske restaurant, Monsieur Vuong. Et billigt, uformelt, men stadig cool spisested, som dukker op i stort set alle søgninger, man laver, når man researcher på gode spisesteder i Berlin. Faktisk var jeg lidt skeptisk, for den slags ofte nævnte steder er ofte i risikozonen for at være has-beens og turistfælder. Men det var Monsieur Vuon nu slet ikke.
Det kostede virkelig ikke ret meget (hovedretter mellem 5-9 euro) og det var hyggeligt og cool. Masser af borde og bænke både inde og ude. Det er ikke stedet, hvor man sidder og hænger længe over et måltid, men i stedet et sted, man lige dropper ind og får et par friske retter og et par drinks og så videre. Man kan heller ikke bestille bord, hvilket altid giver mig en smule angst. Men det var der nu ingen grund til. Vi fik plads udenfor med det samme. Vejret var skønt!
Vi drak ingefær iced green tea med lime. Dejligt forfriskende. Og så delte vi tre forskellige retter. Den øverste var en sprød salat med tynde skiver roastbeef, kål, ristede løg, forårsløg og masser af friske urter.
Der var spyd med krydret oksekød, der var pakket ind i en slags blade og serveret med en risnudelsalat.
Friterede forårsruller med søde, bløde rejer og en klassisk nuoc nam dip.
Og en meget lækker salat, hvor der var varme, dampede wontons med svinekød i bunden og en smule suppe. Alt var mega friskt og appetitligt og med en dejlig chilikrydring, som langsomt voksede sig ind på dig, så det brændte fint i munden mod slutningen af måltidet. Perfekt. Jeg nåede desværre ikke kaffe, men jeg tror, de laver god kaffe her .
Til gengæld fik jeg en kaffe på smukke Gendarmenmarkt, hvor vi holdt en pause og ignorerede at det egentlig var nogle ret turistede caféer, der lå her. Til gengæld sad vi med den dejligste udsigt over byens nok smukkeste plads, i skyggen af træerne. Husk altid at tage kaffe/is/kagepauser på storbyeferier!
Lige om hjørnet her fra ligger en meget stor chokoladebutik, Fassbender & Rausch (nej, ikke noget med Michael Fassbender – I wish! Er stadig helt forstyrret over, hvor lækker han var som Mr. Rochester i Jane Eyre!). Jeg kendte egentlig kun den tyske chokolade som Rausch, som mine forældre nogle gange køber. Den er meget ren i smagen med en mørk, intens kakaosmag, som jeg elsker. Og den har det dejligste, hårde bid. Men de laver åbentbart et giga sortiment af alt muligt – også fyldte chokolader. Og her i den store flagship butik, kunne må få det hele. På førstesalen er der tilmed et konditori, hvor der serveres kager lavet af husets chokolader. Og også en restaurant, hvor der serveres (salt) mad med chokolade og kakao. Det sprang vi nu over, for vi havde andre kageplaner.
Jeg købte lidt chokolade og noget af deres kakao, som jeg skal prøve at lave noget med snart. Det er nemlig slet ikke ligegyldigt, hvilken kakao, man bruger. Indtil nu har jeg holdt mig til Valrhona og Scharffen Berger og de er begge fantastiske til både kager og is. Lad os se, hvordan Rausch klarer sig.
Butikken er lidt af et tilløbsstykke for turister. Det væltede ind med busser fulde af pensionister, så vi skyndte os videre. Peter tvang mig dog lige til at gå ind igen og tage et billede af denne chokoladeudgave af Brandenburger Tor – 300 kg chokolade!! Mein Gott!
Så var der alligevel lidt mere stil over den – omend på den helt old school måde – på byens gamle, fine Hotel Adlon, der ligger lige ved Brandenburger Tor. Her droppede vi ind for at spise kage, for det var nemlig Peters 40 års fødselsdag, så manden skulle jo have noget kage. Og jeg havde læst, at Hotel Adlon har et fint kagekort med a la carte kager, foruden klassisk engelsk eftermiddagste med det hele. Vi holdt os nu til de enkelte kager.
Man sidder i tesalonen i forlængelse af lobbyen. Vi havde ikke booket bord, men der var plads og de smed os ikke ud og beskyldte os for at være fattigrøve. De var faktisk meget servile og høflige og vi sad dejligt i bløde lænestole og betalte festkassen for kaffe og kage. Men det var rigtig gode kager, og der var hyggepianist og masser af service og rige tyskere og amerikanere. Det var skønt! Jeg elsker luksushoteller!
Peter fik en jordbærkage på en fluffy, gul vaniljekagebund, som han var svært tilfreds med.
Jeg fik en Lady in Red (Lady in Reeeeeeeeeeed!), som var spitzenklasse. Sprød bund med heavy chokoladeganache og en luftig chokolademousse og sprinklet med pulveriseret hindbær. Mums!
Og bagefter gik vi selvfølgelig en tur rundt på Brandenburger Tor og snavede og havde det dejligt – vi var jo på kærestetur…
No Comments