Ben Burger i Cagnes sur Mer

Ben Burger i Cagnes sur Mer

_1040470s

I går shoppede jeg i det nye flotte shoppingcenter i Cagnes sur Mer, Polygone Riviera. Meget anbefalelsesværdigt og langt mere agréable end Cap 3000 i Nice. 

Jeg spiste frokost på Ben Burger, der selvfølgelig lå i lækre Côte d’Azur agtige omgivelser blandt palmer og ved siden af et brusende springvand.

_1040476s

En ganske lækker burger i ikke-sød briochebolle (jeg synes brioche burgerboller nogen gange kan være for søde). Kødet havde god struktur, men jeg kunne godt have tænkt mig en mindre gennemstegt bøf. Der var emmentaler på og en stærk peberdressing, men ingen ketchup eller løg, hvilket jeg savnede lidt. Næste gang vil jeg prøve cheeseburgeren som meget fransk er med comté og mimolette.

Fritterne til var til gengæld sjove. Det var sådan set friterede kartoffelskiver, som var super sprøde og uden grim smag af slidt fritureolie. Jeg drak iskold Perrier til og det kostede 14 euro, hvilket jo så heller ikke er helt gratis. Men vi er jo også ved Riveraen…

_1040481s

No Comments

Post A Comment