Bar’ Vin – en dejlig frokost

Bar’ Vin – en dejlig frokost

Bar' Vin

Helt uplanlagt endte jeg med at spise en virkelig dejlig frokost forleden, da jeg var et smut inde i byen. Sådan kan det jo heldigvis gå.

I Skindergade ligger nemlig den relativt nye Bar’ Vin, en afslappet vinbar og bistro, hvor kokken René Warn laver sin lækre mad (han har tidligere været køkkenchef på Kommandanten og derefter åbnede han spisestedet Sorte Hest, som jeg desværre aldrig nåede at spise på, inden det blev lavet om til den københavnske udgave af Kadeau.

bar' vin

Til frokost er der nogle småretter at vælge imellem. Vi var to afsted og vi delte to småretter. Den ene var den lille udgave af et bræt med forskelligt charcuterie på. Det fås også i en stor version, men jeg synes faktisk den lille var overraskende veludrustet, eller hvad man siger. Lækker sortofdsskinke, salami med morkler, spicy chorizo og en mild, frisk salami længst til højre. Dertil oliven, cornichoner og brød.

bar' vin

Den anden dele ret var en fabelagtig brandade, altså saltet torsk rørt op med kartoffelmos og olivenolie, med kapers over og sprøde croutoner, lidt sprød rødbede og lækker grillet citron. Det var faktisk den bedste brandade, jeg har spist. Helt perfekt blandingsforhold af kartoffel og fisk og perfekt krydret. Uhm!

bar' vin

Jeg var der med en anden gravid dame, og vi delte et glas super tør og ultra sprød champagne fra Drappier, som var super lækkert.

bar' vin

Jeg er nødt til at komme tilbage til Bar’ Vin om aftenen, for deres aftenkort så utroligt indbydende ud, og at dømme efter det meget høje niveau på på eksekvering og råvarekvalitet på frokosten, så må aftensmaden på stedet var virkelig godt. Jeg kunne ikke undgå at bide mærke i stedets cote de boeuf, som serveres med sauce choron, en variation af béarnaisen, der klassisk laves uden krydderurter men med tomat. Og smør og tomat er meget gode venner, så det må være et lykkeligt ægteskab sammen med et stykke godt kød. Jeg vender tilbage!

Bar’ Vin
Skindergade 3
1159 København K
33 12 58 03

6 Comments

Post A Comment

  • Nada Cay
    Posted at 09:44h, 09 april Svar

    J’adore le concept de bistrot!
    Og så i min barndomsgade…

  • Mette
    Posted at 00:22h, 09 april Svar

    Pokkers – nu er jeg sulten!

  • Ellen
    Posted at 11:16h, 08 april Svar

    Lyder super spændende, især når man som sønderjyde skal en tur til staden, og gerne vil besøge nogle gode, spændende og hyggelige caféer og restauranter.
    Har du flere forslag, helst omkring bymidten, hører jeg det da gerne 🙂

    Fortsat god påske til dig.
    Hilsen Ellen

    • Mira Arkin
      Posted at 09:36h, 09 april Svar

      Hej Ellen
      Jeg synes du skal kigge dig lidt omkring i min kategori Restauranter. Her har jeg en masse anmeldelser – de fleste af dem i København :-). God tur.

  • Lasse
    Posted at 10:41h, 08 april Svar

    Fedt med et sted der sælger den champagne. Sans Souvre, det med rødt, betyder uden svovl, og dette er en af de få champagner der er lavet uden svovl der dræber vildgær. Jeg er vild med den, og den har ofte nogle mørkere toner, som jeg tror kommer af vildgæren, og den passer godt til mad!

    Charcuterie-brættet ser dejligt ud! – men hvad var prisen?

    Ha det herligt
    Lasse

    • Mira Arkin
      Posted at 11:01h, 08 april Svar

      Jeg tror begge småretter lå på ca 85 kr stykket. Og ja, usvovlet med succes:-)