Banankage med chokoladeganache – den bedste banankage jeg har lavet!

Banankage med chokoladeganache – den bedste banankage jeg har lavet!

Den her kage blev spist på ingen tid. Alle var helt vilde med den – den smager rent og fint af banan og så med det tykke lag sexede, bløde chokoladeganache over – åhhh! Jeg garanterer, at der ikke går lang tid, før jeg laver den igen. Shit, hvor var den altså god. Blid banansmag og god saftig krumme – også dagen efter. Du kan også bruge opskriften til bananmuffins – stadig med den lækre ganache over. Og det hele var simpelthen så nemt og hurtigt at lave. Jeg bagte den, fordi Otto skulle have en kammerat på besøg efter skole. De to drenge vold-åd af kagen, så jeg var nødt til at stoppe dem, før de fik spist det hele. Jeg skulle jo lissom også have noget…

Banankage med chokoladeganache

8-10 pers.

3 store æg
200 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
100 g smeltet smør + ekstra til formen
150 g moden banan (ca. 1½ banan uden skræl)
140 g hvedemel + 1 spsk til formen
1 tsk bagepulver

Ganache

100 g mørk chokolade
1 dl piskefløde.

  1. Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker sammen til det er skummende og lyst. Blandt smeltet smør med moste bananer og kom det i æggene sammen med hvedemel og bagepulver. Rør det hurtigt sammen. Smør en sandkageform på ca. 1½ l med smør og drys den derefter med 1 spsk mel. Bank overskydende mel ud. Hæld dejen i formen og bag kagen i 45-50 min. ved 180°C (175º hvis du bruger varmluft, hvilket jeg stort set altid gør). Lad kagen køle af.
  2. Hak chokoladen og kom den i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad chokoladen stå og smeltet i fløden og rør det så sammen til en tyk ganache. Lad det stå og køle lidt af, så det bliver endnu tykkere – det passer fint med at gøre det, mens kagen køler af. Smør ganachen på toppen af kagen. Den bliver mere fast, når den er helt kold, men er stadig til at skære i.
4 Comments

Post A Comment

  • VenterPaaVinBlog
    Posted at 12:32h, 19 november Svar

    Banankage er bare en uovertruffen klassiker 😀 Uhm

    – A

    • Mira Arkin
      Posted at 12:59h, 21 november Svar

      Ja, det er altså en klassiker af en grund 🙂

  • Randi
    Posted at 10:43h, 19 november Svar

    Åhh, banankage er SÅ undervurderet! Jeg er vild med det, den kommer på bagelisten mettevuns 🙂

    • Mira Arkin
      Posted at 13:00h, 21 november Svar

      Jaaaa! Så lækkert – godt at høre, Randi 🙂