Banan tarte tatin

Banan tarte tatin

Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein 

I går spiste vi “spis-og-skrid” middag med Ottos ven Marlon og hans forældre. Til dessert lavede Marlons mor bagte bananer med chokolade og brun farin proppet ned i og med vaniljeis (og karamelsauce!) til. Det var lige en på mindelse om, hvor latterligt godt varme, søde bananer smager. Det var himmelsk! Og så kom jeg i tanker om min opskrift på banan tarte tatin, som jeg godt nok tidligere har delt med jer i et meget langt nytårsindlæg, hvor den måske lidt blev væk.

Det er en rigtig efterårsret, så jeg byder september velkommen med lune, søde bananer!

Banan tarte tatin
4 små tærter

50 g smør
8 spsk lys muscovadosukker eller brun farin
revet skal af ½ citron
4 bananer
1 rulle butterdej

Varm ovnen op til 175 gr (170 gr varmluft). Rul butterdejen ud og skær cirkler 4 der passer i størrelse med 4 portionsforme (skær omkring fomene). Smør de 4 forme med smørret. Drys 2 spsk sukker i hver form og drys med citronskal. Skær bananerne i skiver og læg skiverne taglagt i formene.

Læg en skive dej i hver form og klem den ned langs kanten omkring bananerne. Bag kagerne i ca 30 min. Tag dem ud, skær rundt langs kanten med en skarp kniv og vend straks kagerne ud på tallerkener. Spises med en klat creme fraiche eller is.

No Comments

Post A Comment