Avocadodip med estragon og stenbiderrogn

Avocadodip med estragon og stenbiderrogn

_1270248s

Det er dagen derpå efter præmieren på mit nye middagskoncept, Feast. Det gik helt vildt godt, og jeg kunne slet ikke sove i nat, for jeg var helt høj på adrenalin, da jeg gik i seng. Jeg er egentlig ret smadret i dag. Men på en meget tilfreds måde.

Der kommer et indlæg med billeder fra aftenen, men i første omgang får I lige opskriften på den lækre appetizer, jeg serverede, da gæsterne ankom. Smuk grøn avocadocreme toppet med stenbiderrogn. Jeg serverede tynde skiver ristet brød til, som man kunne skovle dip og rogn op med. Så lækkert!

Avocado dip med estragon og stenbiderrogn

4 personer

Dip
2 avocado
100 g flødeost
1 lille håndfuld estragonblade
saft af ½ lime
salt
100 g stenbiderrogn
½ skalotteløg
1 lille håndfuld dild
sort peber.

1. Kom avocado i en foodprocessor sammen med flødeost og estragon samt limejuice. Krydr med lidt salt og blend det til en ensartet, grøn creme. Smag til om der skal ekstra limejuice eller salt i.

2. Anret avocadocremen i en skål og top med stenbiderrogn smagt til med salt. Hak skalotteløg super fint og drys over rognen. Pluk dild over og drys med lidt sort peber. Server med sprødt brød.

 

3 Comments

Post A Comment

  • Stephanie Heimann
    Posted at 16:50h, 01 marts Svar

    Hold nu op, hvor ser det lækkert ud. Kombinationen af to forårsfavoritter og så fine farver sammen, den skal helt klares prøves af.

  • Rikke Rosendal
    Posted at 12:26h, 01 marts Svar

    Hej Mira, ser skønt ud….kunne man forestille sig at servere rugbrødschips til eller bliver det for dominerende? Ellers er det vel brød i tynde skiver med lidt olie på der lige får et par minutter i ovnen ikke?

    • Mira Arkin
      Posted at 11:02h, 03 marts Svar

      Rugbrødschips passer super godt til. Og ja, tynde skiver – med eller uden olie og så i ovnen.