Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser

Anmeldelse af Aarstidernes Måltidskasser

Er øko-måltidskasser for fodformede eller er det en smart løsningn til en travl hverdag?
Jeg er blevet bedt om at teste og anmelde Aarstidernes Måltidskasser.

Dette bliver et lidt langt indlæg fordi der er masser af billeder. Hvis du vil have dommen med det samme, så må du scrolle ned.

Måltidskasserne er en variation af Aarstidernes efterhånden velkendte øko-grøntsagskasser, som man kan få leveret til døren en gang om ugen. Jeg testede to forskellige typer Måltidskasser: 3 livretter til 4 personer samt 3 måltider til 2 personer. Ideen bag Måltidskasserne er, at du får leveret (stort set) alle de råvarer du har brug for til 3 måltider lige til døren, og det hele er økologisk. Nu er jeg jo en mad-tosse, som hver dag glæder mig til at købe ind og lave mad, men jeg kan sagtens forstå, at mange folk hader at stå nede i supermarkedet med spise-krise og stirre apatisk ned i køledisken, desparat efter ideer til aftensmaden. Og så sparer man også en masse tid ved ikke at skulle købe ind i de 3 dage.

Jeg testede de to kasser i hver sin uge. Jeg har fulgt opskrifterne til punkt og prikke, fotograferet resultatet og spist det. Her får I min mening om Måltidskasserne – vi starter med 3 livretter til 4 personer.

3 Livretter til 4 personer – opskrifter af Søren Ejlersen

Til disse kasser er det stifteren af Aarstiderne, grøntsagsflipperen Søren Ejlersen, der har lavet opskrifterne. Livretterne er variationer over børnevenlige klassikere, og når der står 4 personer skal det forstås som 2 voksne og 2 børn.

Jeg kom hjem fra arbejde og foran døren ind til lejligheden stod en kasse med grøntsager og en flamingokasse med kølevarer og is i (og varerne var fint kolde, som de skulle være). Jeg pakkede det hele ud, så I kan se, hvad der var i kasserne:

Her er mad til 3 dage.

Dag 1: Stegt oksemedister med gulerødder og tomat

Da jeg så pakken med medister og læste opskriften, tænkte jeg umiddelbart, at det her blev kedeligt. Det lød ligesom ikke sexet nok. Men jeg blev faktisk positivt overrasket. Det var en rigtig god og velkrydret oksemedister, kartoflerne var vildt gode (der er kæmpe forskel på kartofler!) og omend der var virkelig mange gulerødder – vi fik en pose med 1 kg. – smagte de godt sammen med tomaterne og persillen (jeg er sikker på at Søren Ejlersen synes jeg har givet tomaterne for længe – han er generelt ikke meget for lang tilberedning af grøntsager, hvilket jeg fandt ud af da jeg lavede mad til ham i Kokkekampen!). Jeg tror det var en fejl, at jeg fik leveret en pose almindelige gulerødder – i opskriften lød det mere som om det skulle have været nye gulerødder med top – men det gjorde ikke noget – der var bare mega mange gulerødder. Vi spiste lidt øko-ketchup til og det var fint. Og nej, en stegt medister er ikke så fotogen!

Dag 2: Koteletter med pasta og blomkål

Da jeg bestilte kassen, stod der ved dag 2, at man skulle have bøf med pasta og blomkål, så jeg blev lidt skuffet da jeg så de små kedelige fad-koteletter, der kom i stedet for. Der er generelt beregnet 100 g. kød pr. person, hvilket helt sikkert er det sunde valg og helt sikkert mindre, end jeg ville have serveret selv (Peter og jeg spiste det hele – også “børnenes” koteletter…). Igen tænkte jeg, at pastaretten med blomkål, peberfrugt og yoghurt lød kedelig og tør, men den var bedre end forventet omend der var masser af persille i igen og efter al persillen dagen før, havde jeg faktisk ikke rigtig lyst til den kraftigt smagende bredbladede persille igen. Der var til gengæld rigtig meget af pastaen. Man skulle bruge 500 g. og da det var fuldkornspasta mættede det helt vildt. Jeg tror børn vil synes om denne ret, på trods af farlig blomkål. Peter (36 år), som ikke er blomkålsfan, kunne f.eks. godt lide de bittesmå buketter af rå blomkål.

Dag 3: Piadinabrød med yoghurtdip, bønner og bacon

Den sidste ret i livretter-kassen var disse buritto-agtige ting med bønnefyld i det, der hedder Piadinabrød, som jeg aldrig har hørt om, men som var ligesom tyrkiske fladbrød og med mere gods i end almindelige tortillas. Bønnerne, man skulle bruge, kom i en plasticbøtte, hvor der var plads til at man kunne hælde vand ved på dag 1, så de kunne stå i blød til dag 2, hvor man koger dem så de er klar til brug på dag 3. Smart!

Der fulgte også et stykke skide-god bacon med. Til gengæld  bestod bønne-sovsen rigtig meget af ketchup, hvilket jeg vægrede mig lidt ved – selv om det er øko-ketchup, har jeg det bare dårligt med at hælde en masse ketchup i maden. Det virker lidt uæstetisk. Men det smagte fint og øko-ketchupen var også væsentligt sundere med meget mindre sukker i end almindelig ketchup. Jeg kom for meget ketchup i yoghurtdressingen (som du kan se på billedet, blev den ret mørk), men udover det, smagte det hele godt, omend jeg virkelig savnede noget stærk salsa eller et eller andet chili-baseret til.

Dommen over 3 Livretter til 4 personer

Generelt vil jeg sige, at kassen fungerer godt. Man sparer masser af tid og energi ved ikke at skulle tænke på mad eller indkøb. Det hele kan laves på under 45 minutter som lovet og er sundt med masser af grøntsager og kun lidt kød. Et kritikpunkt fra min side er mangel på krydderier. Det blev nogle gange lidt kedeligt uden brug af hverken krydderier eller hvidløg. Jeg tror ikke på, at børn er bange for krydderier og jeg havde meget lyst til at snyde og krydre maden ekstra. Måske skulle Aarstiderne komme små krydderiposer med i kasserne?

Og så til næste kasse…

3 Måltider til 2 personer – opskrifter af Louisa Lorang

Denne kasse er beregnet til sådan nogle som Peter og mig. Altså voksne uden børn. Louisa Lorang kender vi fra Femina, hvor hun laver den ugentlige madplan, og hun har også være i Go Morgen Danmark på TV2 og lave mad. Hun laver mad med inspiration fra hele verden og bruger masser af krydderier. Generelt kan jeg godt lide hendes madstil. Vi gik i gang med kassen som indeholdt det, du kan se på billedet her:

Flotte gule beder, ikke?

Dag 1: Hvilling med spidskålsalat og bagte rødbeder

Det startede ikke så godt for os. Hvillingen lugtede ikke som sådan af fisk, da jeg pakkede den ud (fisk skal helst ikke lugte af noget, når det er friskt), altså den lugte ikke dårligt, men den lugtede på den anden side mere end den skulle, tror jeg. Sådan en lidt hav/skaldyrs-agtig lugt. Jeg bagte fisken som der stod i opskriften og det duftede sådan set fint. Men den smagte altså dårligt. Og igen – det var ikke fordi den var for gammel eller noget. Jeg tror bare ikke hvilling er en særlig lækker fisk. Især ikke når den serveres så simpelt som her, med nogle bagte gule beder og en kålsalat med lime og sukker. Faktisk endte vi med at smide fisken ud (vores katte var heller ikke interesserede). Jeg spiste lidt mere kål og beder og vi spiste en ordentlig skål popcorn lidt senere. Meget skuffende fisk og i det hele taget kedelig og anæmisk ret. Øv.

Dag 2: Wok med babyleaf og cashewnødder

Det gik straks bedre med 2. dagens wokret:

Det så smukt ud og det smagte fint. Jeg skal lige vænne mig til de små kødmængder, men det viser jo i hvertfald, at Peter og jeg nok spiser for store mængder kød til hverdag. Jeg kunne nok godt have spist alt kødet i denne wokret, men sammen med ris og nødder var det jo fint og helt sikkert  “en passende mængde”, hvor sindssygt kedeligt det end lyder.  Eneste bemærkning jeg har til denne ret er, at opskriften sagde at man skulle bruge en pakke wokstrimler, hvilket der også var i kassen, men der stod ingen steder hvilken slags kød, der var tale om. På pakken stod der bare wok-strimler. Hvad er det for et dyr? En Ewok  kendt fra Starwars? Den skal de lige have styr på. Jeg tror det var oksekød. I det hele taget var kødet ikke særligt appetitligt at se på. Det var sådan en vacuumpakke hvor kødet lå og flød i en masse blod. Ikke særlig hot, men det smagte fint.

Og så kom vi til den sidste af retterne i kasse-testen:

Dag 3: Andebryst og dal med aubergine

Her var vi i det indiske hjørne med en dal, dvs. en linseret med grøntsager i. Her med aubergine og tomat.

Der var igen ikke så meget kød, men det smagte godt – faktisk bedre end de fleste berberi andebryster, som godt kan have en lidt metallisk smag. Der var EKSTREMT meget dal. Alt for meget. Og det så ret uappetitligt ud. Det smagte fint varmt, men resterne dagen efter var ikke noget ved, så de røg ud.

Dommen over 3 Måltider til 2 Personer og kasserne i det hele taget

Generelt er jeg nok mere til Louisa Lorangs madstil med masser af krydderier end jeg er til Søren Ejlersens efter min mening lidt frelste måde at lave mad på. Der er ligesom mere knald på Louisas mad – altså lige bortset fra den ret klamme hvilling. Al maden var igen nem og hurtig at lave og for begge kasser vedkommende gælder, at grøntsagerne var af fremragende kvalitet. Virkelig lækre og smukke. Kassen til 2 personer koster 325 kr. og det er sådan set billigt for øko-varer til 3 måltider som bliver leveret til døren. Livretterne til 4 personer koster 445 kr. – igen en helt ok pris for sådan en vare.

Af andre positive bemærkninger kan jeg fortælle, at jeg er vild med de små plasticbøtter man får ris, bønner og den slags i. Jeg har gemt dem, for de er gode at have til rester og madpakker. Og så er der opskrifterne, som man får på et A4 ark i kassen. Her er der ekstra info om nogle af råvarerne, lidt om hvad man ellers kan bruge dem til og noget om opbevaring. Fint! Der kunne det måske være godt med et billede af retten.

Måltidskasserne er ikke for madnørder som mig, der elsker at købe ind og selv vælge deres tomater, men for travle mennesker og folk der synes det kan være svært at få ideer til aftensmaden, og for folk der vil spise grønt, sundt og økologisk, er kasserne lige i øjet. Selvfølgelig vil der være retter, som man kan lide bedre end andre. Men det er klart værdifuldt, at man får det hele leveret og stort set ikke behøver andet end lidt olie og den slags som man jo har i forvejen. Og det er klart et sundt valg. Den ærgerlige sandhed er, at hvis Peter og jeg spiste mad fra de her kasser hver dag, ville vi helt klart tabe os! Så hvis du som os spiser for meget kød og ost, så overvej kasserne som slankekur!