Ærter og tomatfrø til næste sæson
Dette er nok indlysende for de mere erfarne havefolk, men i går da, jeg ryddede de gamle halvdøde ærteplanter væk, gik det op for mig, at jeg da kunne prøve at høste de gamle, uspiste ærter (fra da vi var på ferie). Jeg lader dem stå og tørre ude i skyggen på terrassen, hvor der er luft, så de forhåbentlig ikke danner mug. Og så gemmer jeg dem til foråret, hvor jeg så vil prøve at så dem. Frø er jo faktisk dyre, så brug da dem vi selv producerer i stedet for. Det er lige som også endnu mere tilfredsstillende at være med helt fra starten. Men lad os nu se, hvordan det går til foråret. Måske bliver jeg pisse skuffet og sur og bitter og må alligevel købe nogle. Hvis jeg husker det, så tror jeg, jeg vil så rækker af hjemmelavede og rækker af købe-ærter. Så ser vi, hvordan det går.
I mellemtiden såede jeg et par nye rækker (købe) ærter, i håbet om at vi kan nå en omgang mere inden efteråret. Hvis bare september er nogenlunde, burde det gå fint. Ærter spirer og vokser jo så hurtigt. Jeg turde ikke bruge dem af egen høst, da jeg forestiller mig, de skal have lov at hvile.
Det samme kan man vel gøre med tomater. Jeg besøgte Christian Puglisis Farm of Ideas i weekenden, hvor der var Seed Exchange Festival (mega hyggeligt – jeg kan varmt anbefale en tur til Svanholm Gods, vhor det foregår – I kan holde øje med datoer til næste år via deres facebook og insta). Heroppe dyrker de bl.a. de mest fantasiske tomater, som bliver serveret i Puglisis restauranter i København.
Jeg fik et par af de overmodne tomater fra drivhusets gulv med mig hjem og skrabede kernerne ud. De kom bare direkte på tallerkenern med køkkenrulle for at tørre. Men nu er de så klisret til fast, så det er et pillearbejde at få dem af.
Bagefter fik jeg er super godt tip om næste gang at sprede frøene ud med større afstand på køkkenrullen og bare lade dem blive der. Når man så vil så dem, kan man komme køkkenrullestykket direkte i en spirebakke og dække med et lag jord. Så spirer de direkte fra køkkenrullen. Smart.
Nu vil jeg prøve med lidt pillearbejde og så se, om jeg får smukke San Marzano og Pisanello tomater næste år. Tænk, jeg kommer helt til at glæde mig til marts allerede – selv om det jo er fantastisk sommer lig enu. Tosset.
Jenny
Posted at 18:21h, 03 septemberJeg prøvede det samme med mine ærter. Stor succes de hjemmelavede gav året efter bedre end købefrøene.
Mira Arkin
Posted at 19:38h, 03 septemberHvor er det godt at høre, Jenny. Glæder mig til at prøve 🙂