Abrikosgalette med rosmarin
Den lækreste kombi af søde, bløde abrikoser og krydret varm rosmarin i en tærte. Og så en freestyle galette, hvor du selv helt nonchalant folder dejen ind over frugten. Uhm!
Abrikosgalette med rosmarin
6 personer
Dej
85 g. koldt smør i tern
175 g. hvedemel
1 spsk. + 1 tsk. rørsukker
ca. 5 spsk. koldt vand
Fyld
500 g abrikoser (ca. 10 stk)
40 g rørsukker + 2 spsk
1 kvist rosmarin
2 tsk maizena
25 g mandelmel
1 spsk hvedemel
1 æg til pensling
1. Lav dejen: bland mel og 1 spsk. rørsukker. Fordel smørret hurtigt i melet med fingrene eller en “pastry-cutter” indtil de største smørklumper er på størrelse med ærter. Saml dejen med koldt vand – lidt ad gangen. Pres dejen sammen uden at ælte den. Pak den ind i plastfolie og stil i køleskabet i mindst 30 minutter inden den rulles ud til en stor cirkel på et stykke bagepapir.
2. Del abrikoserne i kvarte og kom dem i en skål sammen med 40 g rørsukker og maizena. Rig bladene af rosmarin og vend det sammen med frugten. Lad det stå 15 min, så maizenaen opløses og der ikke kommer klumper.
3. Bland mandelmel med hvedemel 2 spsk rørsukker. Fordel det ud på midt på dejen og lad en kant på 7 cm være fri hele vejen rundt. Læg frugten oven i mandelmelblandingen. Fold dejen ind over frugten og pres den let sammen ved samlingerne.
Pensl ydersiden af dejen med et æg pisket med lidt vand. Drys med 1 tsk rørsukker. Bag galetten i ca. 40 min. ved 200 gr.
Dejen rulles ud på bagepapir, så den er nem at flytte over på en bageplade. Placer frugten i midten og lad en kant rundt om være fri.
Fold dejen ind over frugten og voila! Klar til at komme i ovnen.
Og se hvor fin!
Carsten
Posted at 15:43h, 29 juliLækker lækker blog som jeg uden tvivl nyder at følge med i! Jeg skriver selv om mad og mine oplevelser i gastronomiens univers. Har lige blogget om mit første måde med insekter. Tjek det ud hvis du har lyst! https://godtforganen.wordpress.com/2015/07/29/mit-forste-forsog-med-insekter/