Abrikoser med serranoskinke og mozzarella

Abrikoser med serranoskinke og mozzarella

_1240055s

Ofte er det ud af rene tilfældigheder, der opstår gode retter. Denne ret lavede jeg som forret forleden aften, hvor jeg stod og kiggede ind i køleskabet hos mine forældre og skulle finde på et eller andet. Der var en pakke serranoskinke og en bøffelmozzarella. Og vi havde modne abrikoser og ude i haven blomstrede oreganoen så fint. Voilá: en helt vildt vellykket ret, som vi guffede i os med glæde. Og det tog fem minutter at lave.

_1240053s abrikoser serrano mozzarella

Abrikoser med serranoskinke og mozzarella
forret til 4 personer

75 g serranoskinke i skiver (eller parmaskinke)
4 modne abrikoser
1 bøffelmozzarella
2-3 spsk god olivenolie
et par stænk af en god balsamico – gerne en ekstra laget en
1 lille håndfuld oreganoblomster og blade
salt og sort peber

Arranger skinken på et fad. Skær abrikoserne i både og fordel imellem skinken. Dup mozzarellaen tør for væde og riv den i mindre stykker med fingrene. Fordel den i retten. Dryp med olie og balsamico og drys med oreganoblade og blomster. Krydr med en smule salt (husk at skinken er salt) og godt med friskkværnet peber.

Nu var det lige abrikoser, jeg havde til rådighed. Du kan også bruge fersken, nektarin, melon, pære eller figen.

 

No Comments

Post A Comment