Linguine med muslinger og kål
Foto: Line Klein
Der var godt nok mange, der deltog i konkurrencen om en Kenwood maskine. Nu er vinderen fundet (tillykke Sisse!) og jeg er så glad for, at så mange af jer syntes det var en spændende konkurrence. Tak til alle, der deltog.
Vi tager lige en nem opskrift på pasta med muslinger. Der kommer den lækreste saft ud af dampede muslinger, som giver den fineste skaldyrssmag til pastaen. Husk nu, at pasta altid skal være mere al dente, end man lige tror. Den fortsætter også tilberedningen, når den blandes med de andre ingredienser.
Linguine med muslinger og kål
1 fed hvidløg
25 g smør
1½ kg blåmuslinger, renset og gennemgået
1 glas tør hvidvin
400 g kål, fx rosenkål eller spidskål
sort peber
evt salt
400 g linguine
Hak hvidløget fint. Smelt halvdelen af smørret i en gryde og kom hvidløget i sammen med muslingerne. Vend det rundt og tilsæt vin. Kom låg på og lad muslingerne simre fem min. Snit kålen meget fint og kom i gryden med muslinger. Vend det rundt 1-2 minutter. Krydr med peber og evt salt (muslingerne er selv ret salte). Vend muslinger og kål med friskkogt al dente pasta og resten af smørret. Brug evt. lidt af pastavandet til at løsne op i pastaen med.
No Comments