Æble crumble

Æble crumble

IMG_3698En crumble er en meget nem måde at lave en frugt-kage på. Denne opskrift kan varieres med mange slags frugt – jeg laver den f.eks. også med blommer og ferskner i sensommeren.
Hvis man er mere til vanille kan man bruge det i stedet for kanel.

 

Lige nu er det æblesæson, og i Danmark har vi de mest vidunderlige æbler, så det er med at få spist nogle af dem.

Æble crumble
100 g. mandler
75 g. mel
60 g. grovvalsede havregryn
60 g. muscovadosukker eller mørk rørsukker + 2-3 spsk. ekstra til æblerne
75 g. koldt smør + lidt til at smøre formen
1 tsk. stødt kanel
1 kg. æbler
2 tsk. maizena

Hak mandlerne i en foodprocessor – ikke helt fint, der må gerne være lidt større stykker i blandt. Bland mandlerne i en skål med mel, havregryn, de 60 g. sukker og kanel. Skær det kolde smør i tern og smuldr det ud i mandelblandningen. Smørret skal fordeles godt i de øvrige ingredienser – det skal ligne grov rasp.
Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og bland dem i en skål med maizena og de 2-3 spsk. resterende sukker (mængden afhænger af æblernes sødme).

Smør et ovnfast fad med smør og læg æblerne deri. Drys crumble-dejen over og bag i ovnen ved 190 gr. i 25-30 minutter. Lad crumblen køle lidt af og spis den (gerne lun) med flødeskum eller crème fraiche til.

Bonus-info:

Du kan lave selve crumble dejen i forvejen og gemme den i en pose i køleskabet eller i fryseren og tage den frem, når du skal bruge den. På den måde kan du på ingen tid fremtrylle en duftende dejlig kage og udvise kæmpe overskud uden hårdt arbejde!

5 Comments

Post A Comment

  • Sanne
    Posted at 13:54h, 07 oktober Svar

    Hvor mange personer er denne kage til?

    • Mira Arkin
      Posted at 08:38h, 08 oktober Svar

      4-6 personer

  • Laura
    Posted at 18:45h, 22 marts Svar

    Hej 🙂

    Jeg har lige lavet en portion til fryseren, og nu lyder mit spørgsmål – skal man tø dejen op inden man bager den, eller kan den bare komme i ovnen frossen?

    /Laura

    • Mira Arkin
      Posted at 12:12h, 23 marts Svar

      Du kan sagtens bruge det direkte fra fryseren.

  • Bettina
    Posted at 17:58h, 24 oktober Svar

    Jeg har lige prøvet denne opskrift i eftermiddags bare med blommer. Den blev supergod.